Zug.DK

Klyngehovedpine, der også kaldes Hortons hovedpine, er arvelig i en betydelig grad.

Det viser et internationalt metastudie med deltagelse af danske forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet.

- Vi kan nu forklare en stor del af klyngehovedpinen med genetiske variationer. Det understreger, at der er en væsentlig biologisk årsag til klyngehovedpine, siger Anja Sofie Petersen, der er læge, ph.d. og en af forskerne bag det nye studie.

Studiet viser, at det er variationer af ni specifikke gener, der bærer forklaringen på 14,5 procent af risikoen for sygdommen. Fire af de ni geners betydning for klyngehovedpine har ikke tidligere været kendt.

Studiet viser også tydelige tegn på, at der er en sammenhæng mellem rygning og klyngehovedpine. Det gælder særligt de rygere, der dagligt ryger mere end en pakke cigaretter.

- Den nye viden om arvelighed af klyngehovedpine og sammenhængen med rygning er et ekstra godt argument for, at dem, der har klyngehovedpine i familien, afstår fra rygning, siger Anja Sofie Petersen.

Det kræver dog yderligere undersøgelser at fastslå, om rygning er en medvirkende årsag til klyngehovedpine, og om rygestop kan have en effekt på sygdommen på længere sigt.

Sundhedsstyrelsen fraråder generelt rygning, men har man klyngehovedpine, er det særligt vigtigt, at man holder sig fra cigaretterne.

- Rygning er en risiko for hjertesygdomme. En stor del af den medicin, som gives ved hjertesygdomme, må patienter med klyngehovedpine ikke modtage. Man er som patient derfor ringe stillet, hvis man ikke kan modtage den bedste behandling, siger Anja Sofie Petersen.

Klyngehovedpine er en meget smertefuld og intens form for halvsidig hovedpine bag øjet, som kommer i en serie af anfald kaldet klynger.

Hovedpinen begynder oftest i voksenlivet hos 20-40-årige, men kan også ramme yngre personer.

Mere end 5000 danskere lider af klyngehovedpine. Størstedelen af dem er mænd.

Det samlede metastudie bygger på data fra mere end 36.000 personer. 492 af personerne er danskere.

/ritzau/

Sikkerhedsstyrelsen stopper salg af ladebokse fra det norske firma Easee. Styrelsen har slået fast, at to forskellige bokse ikke lever op til de gældende produktstandarder.

Det skriver TV 2.

Afgørelsen kommer, efter at også Sveriges Elsäkerhetsverket i marts måned har indført et salgsforbud.

Ifølge FDM er der solgt cirka 20.000 ladebokse af denne type i Danmark, skriver TV 2. Det drejer sig om boksene Easee Home og Easee Charge.

Styrelsen har dog ikke hjemkaldt de bokse, som allerede befinder sig i hænderne på forbrugere i Danmark.

Ifølge FDM er de ikke farlige i brug.

- Problemet er en fejlstrømsafbryder i boksen, der er elektrisk og ikke elektromekanisk, som det er påkrævet i forskrifterne. Det er den dokumentation, der mangler, forklarer FDM's chefkonsulent Ilyas Dogru til TV 2.

Dermed er der ingen grund til bekymring, hvis man har en ladeboks derhjemme. Ifølge Ilyas Dogru handler det nærmere om formalia.

Easee er selv gået med til at stoppe salget i samråd med Sikkerhedsstyrelsen. Ifølge mediet Tekniq har virksomheden fremlagt en plan for, hvordan den manglende dokumentation kan sikres.

I Sverige har det norske firma anket afgørelsen om salgsforbud, skriver TV 2.

- Vi er meget uenige i beslutningen. Vores hovedfokus har altid været mennesker og sikkerhed, har stifter og daglig leder hos Easee, Jonas Helmikstøl, i marts udtalt til norske NRK.

TV 2 har uden held forsøgt at få en kommentar fra Easee.

Iværksættervirksomheden blev etableret i 2018. I dag har den næsten 500 ansatte.

Selskabet er ifølge NRK vokset med rekordfart og gik i årene fra 2019 til 2021 fra at have en omsætning på 94 millioner norske kroner til 1,4 milliarder norske kroner.

Det svarer til at øge omsætningen fra 62 millioner danske kroner til 93 millioner dansker kroner i perioden.

/ritzau/

Der er godt gang i grænsehandlen, hvor danskere i højere grad end før køber cigaretter uden at betale danske afgifter.

Faktisk blev der i 2022 ifølge Skatteministeriets skøn solgt tre gange så mange cigaretter til danskerne i grænsebutikkerne, som var tilfældet i 2019.

Det fremgår ifølge Børsen af ministeriets skatteøkonomiske redegørelse, som blev udgivet torsdag.

I 2019 købte danskerne i alt 250 millioner cigaretter i grænsebutikkerne. I 2022 er det tal imidlertid steget til 700 millioner. Omregnet til kolde kontanter er det en stigning fra 410 millioner kroner til 1,15 milliarder kroner.

I samme år er prisen på cigaretter i Danmark gradvist blevet sat op. Ifølge Børsen kostede en pakke med 20 cigaretter i 2022 19 kroner mere, end de gjorde i 2019.

Janick Nytoft, administrerende direktør for brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd, siger til avisen, at det er de forhøjede afgifter, der sender danskerne over grænsen.

- Skatteministeriets tal taler for sig selv. Man kan ikke hæve afgifterne i Danmark uden øget grænsehandel. Cigaretter købt i udlandet gør ikke danskerne sundere, men statskassen og butikkerne fattigere, siger han.

Ikke desto mindre ønsker et flertal af danskerne, at prisen på cigaretter skal op. Og det et godt stykke, siger flertallet, som vil have prisen helt op på 100 kroner for en pakke.

Det fremgår af en meningsmåling fra juni, der blev foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse med omring 2000 respondenter.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde i den forbindelse, at hun godt kunne se afgifter som et værktøj til at få folk til at stoppe med at ryge cigaretter.

- Jeg forventer, at det vil være blandt de initiativer, som Folketingets partier kommer til at drøfte ved de kommende møder, sagde hun til Politiken.

Ifølge Sundhedsstyrelsen dør knap 16.000 danskere af rygning hvert år. Tobaksrøg er således den enkeltårsag, der dræber flest.

/ritzau/