Italien rykker et stort skridt nærmere at legalisere hash

I Italien kan legalisering af hash være kommet et stort skridt nærmere, efter tilhængere lørdag har oplyst, at de har indsamlet de nødvendige 500.000 underskrifter for at få spørgsmålet afgjort ved en folkeafstemning.

Den vil sandsynligvis kunne finde sted i begyndelsen af 2022.

De mange underskrifter er kommet i hus kun en uge efter, at indsamlingen begyndte online som #ReferendumCannabis.

- Farten på støtten viser ønsket om forandringer for cannabis, lyder det fra organisatorerne.

Forslaget går ud på at afkriminalisere hash, både ved køb og salg og ved dyrkning af hashplanter.

- Dette er en usædvanlig dag, ikke bare for organisationen bag, men også for borgerne, siger den tidligere udenrigsminister og forhenværende EU-kommissær Emma Bonino. Hun regner sig blandt tilhængerne af forslaget.

De, der har ønsket en folkeafstemning, har haft resten af september til at indsamle nok underskrifter. Selv om målet er nået lørdag, så beder de folk om fortsat at sætte deres signatur online. Bare for at være sikker.

Halvdelen af de personer, der har sat deres underskrift til fordel for fri hash, er under 25 år.

Det er nu Italiens øverste domstol, som skal afgøre, om alle formaliteter er i orden for en folkeafstemning.

Partierne i premierminister Mario Draghis samlingsregering står splittet i spørgsmålet, skriver Reuters.

Femstjernebevægelsen, der er stiftet som en alternativ partiorganisation, er klart for, mens højreorienterede partier som Liga er indædt imod.

Midt imellem ligger centrumvenstre-partiet Det Demokratiske Parti. Her er man hverken for eller imod og synes opsat på ikke at lægge sig fast på nogen bestemt linje lige nu.

Tilhængere af fri hash fik et rygstød i 2019, da den øverste domstol afgjorde, at det er lovligt at dyrke hamp til personligt brug.

/ritzau/dpa

Et brølende årti kom forbi. Her er otte opsigtsvækkende pointer

Danmark er blevet rigere, renere, sundere og mere arbejdsomt det seneste årti. Det er i hvert fald nogle af de konklusioner, man kan drage af Statistisk Tiårsoversigt 2021, som Danmarks Statistik udgav for nylig. Der er bare altid et ”men” til den slags konklusioner. Kristeligt Dagblad har her plukket i det godt 200 sider lange statistiske portræt af dagens Danmark. De otte grafer viser den positive historie – med tilføjelsen af det uomgængelige ”men.” Ti år er her en fleksibel størrelse, nogle gange er udgangspunktet 2009, andre gange 2010 og andre igen 2011. Denne variation skal tilskrives publikationen, hvori der er forskel på, hvor opdaterede tal, man har haft til rådighed.

Vi er blevet ekstremt rige

Kærlighed til penge er en rod til alt ondt, skrev Paulus. I så fald må man jo håbe, at det er en anden drivkraft end kærligheden til penge, der har drevet danskernes enorme velstandsfremgang det seneste årti. Bortset fra pandemiåret 2020 er bruttonationalproduktet vokset hvert eneste år fra 2010 og frem. Betalingsbalancen var sammen med arbejdsløshed et af 1970’ernes og 1980’ernes store kriseord, men siden 1991 er det imidlertid kun gået fremad med overskud over for udlandet hvert eneste år, bortset fra i 1998. Fra 2010 til 2019 har overskuddene været ekstremt store. Danmark er gået fra at skylde omverden penge til at have et kæmpemæssigt tilgodehavende.

Men: Rigdommen er blevet mere ulige fordelt. I løbet af de ti år er den såkaldte gini-koefficient, et mål for indkomst-ulighed, vokset fra 0,267 til 0,298 – jo højere tal, jo større ulighed.

Familierne lever mere klimavenligt

Aldrig har vi haft så mange biler og kørt så meget i dem som nu. 600.000 flere biler blev det til på ti år til i alt 2,7 millioner biler. Rart for familiernes og arbejdskraftens mobilitet, men trist for byerne, hvor trængsel bliver et stadig større problem. Klimamæssigt er den gode nyhed, at væksten ikke har kunnet ses i energiforbruget, fordi bilerne kører længere på literen. Den endnu bedre nyhed er, at hvis man ser på borgernes samlede CO2-udledning, er den faldet dramatisk, ikke bare de sidste ti år, men faktisk igennem godt 20 år. Den samlede udledning fra transport og boliger er halveret fra 19.603 tons CO2 i 2010 til 11.523 tons i 2019.

Men: Til de CO2-neutrale energikilder regnes i statistikken biomasse, det vil sige blandt andet træ og træpiller. Internationalt er det omdiskuteret, om biomasse kan kaldes klimaneutral, især fordi en del af træet ikke produceres bæredygtigt.

Aldrig har flere været i job

I disse dage tales der meget om manglen på arbejdskraft, men den er der faktisk bygget op til over mange år. I november 2019 mødte 2.924.122 mennesker på arbejde. I den samme måned ti år tidligere var der cirka 200.000 personer færre på arbejdspladserne. Fra 2009 til 2014 var tallet stort set uændret, men så gik det stærkt. Der er også blevet flere indbyggere i Danmark i perioden, men alligevel var den såkaldte erhvervsfrekvens i 2019 den højeste i ti år, nemlig 77,7. Både historisk og internationalt er det et meget højt niveau.

Men: Dykker man ned i statistikken, kan man se, at arbejdsløshed fortsat rammer skævt i forhold til aldersgrupper. For eksempel er antallet af arbejdsløse i alderen 25-29 år steget fra 2011 til 2020, nemlig fra 21.145 til 25.007.

Ikke-vestlige indvandrere får jobs

Smertensbarnet i beskæftigelsespolitikken har i årtier været at få indvandrere, især ikke-vestlige indvandrere, i arbejde. Der er stadig et godt stykke vej til, at de får samme beskæftigelsesgrad som etnisk danskere, men det er gået den rigtige vej de seneste år, særligt siden 2015. Umiddelbart efter finanskrisen faldt beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere. Deres erhvervsfrekvens var i 2009 på 58,7 og faldt de følgende seks år til 53,7, men siden da er det gået fremad, og i 2019 nåede den op på 62,7. Det vil sige, at få hver 100 indvandrere i den erhvervsaktive alder, var knapt 63 i arbejde.

Men: Statistikken viser, at efterkommere af ikke-vestlige indvandrere har en lidt højere erhvervsfrekvens end deres forældre, men den ligger stadig et godt stykke under erhvervsfrekvensen for resten af samfundet.

Der bliver udgivet mere skønlitteratur

Kulturen har lidt hårdt under coronakrisen, men noget har der alligevel været at glæde sig over. Museer og idrætsforeninger havde for eksempel massiv besøgs- og medlemsfremgang lige indtil pandemien ødelagde billedet. Antallet af bogudgivelser steg til 2016, men er siden faldet. Med 17.228 titler udgivet i 2019 lå niveauet dog fortsat næsten 4000 titler højere end i 2009. Man kan desuden bide mærke i, at andelen af skønlitterære bøger er vokset i forhold til fagbøgerne. Udgivelsen af romaner og noveller er godt og vel fordoblet, ligesom der udgives mange flere bøger om historie.

Men: For nogle kulturinstitutioner var årtiet ikke den store opmuntring. Biografer viste færre film, men kan trøste sig med, at antallet af solgte billetter var nogenlunde konstant.

Antallet af rygere styrtdykker

Danskerne ryger mindre, end de har gjort i mange år. I en spørgeundersøgelse svarede 22 procent af mændene i 2010, at de var ”dagligrygere”. Samme svar kom fra 21 procent af kvinderne. Ti år senere var de tal faldet til henholdsvis 15 og 11 procent. For kvinderne var det næsten en halvering. Tilsvarende er der også langt færre, som nu kalder sig selv for ”storrygere”. Tallene for salget af tobak bekræfter, at svarene ikke er helt ved siden af. Salget faldt fra 715 tons tobak i 2010 til blot 410 tons i 2019. I ”coronaåret” steg det dog igen til 516 tons, da der formentlig har været lidt for god tid til at tænde piber og cigaretter på hjemmekontoret.

Men: Rygning er en hovedårsag til, at danskerne i mange år har haft mange kræfttilfælde. På det område er det desværre kun gået den forkerte vej de sidste ti år. Antallet af årlige diagnosticerede kræfttilfælde er steget fra 19.304 i 2010 til 23.521 i 2019.

Kriminaliteten falder

Danmark bliver mere og mere lovlydigt. I hvert fald er antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser faldet markant på ti år. Målt pr. 100.000 indbyggere er antallet af dømte mænd også faldet fra 1946 i 2010 til 1536 i 2020. Andelen af kriminelle kvinder er kun omkring en femtedel af, hvad den er for mænd. Statistikerne noterer sig, at det især er såkaldte ejendomsforbrydelser, der er blevet færre af. Populært sagt: Det kontantløse samfund har gjort det nærmest umuligt at røve banken, selv om en del af den kriminalitet er flyttet over på internettet. Muligvis har de mange kampagner for at sikre hjemmene og opsætningen af overvågningskameraer også haft sin virkning.

Men: det store ”men” er, at antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser er steget. Det har også ført til flere sigtelser, og flere har fået betingede eller ubetingede frihedsstraffe for seksualforbrydelser. Derimod er antallet af frihedsstraffe for vold faldet fra 6086 i 2010 til cirka 4837 ti år senere.

Trafikken skader og dræber færre

En af de mest opmuntrende statistikker er – rigtigt forstået - opgørelsen over trafikulykker. Enhver ulykke er selvfølgelig en for mange, men antallet af både ulykker, skadede og dræbte er faldet markant fra 2010 til 2020. Her har det næsten trafikløse corona-år nok vredet kurven ekstraordinært meget ned i 2020, men selv uden den effekt, kommer færre til skade og dør, selv om vi har fået voldsomt mange flere biler. De er blevet sikrere, den tætte trafik har gjort trafikken langsommere, og så er der stadig færre, som blander den uheldige cocktail af alkohol og trafik.

Men: De såkaldt bløde trafikanter – fodgængere, cyklister, knallertkørere og motorcyklister er stadig udsatte i trafikken. De har stort set ikke oplevet noget fald i antallet af personskader

Kriminaliteten falder

Danmark bliver mere og mere lovlydigt. I hvert fald er antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser faldet markant på ti år. Målt pr. 100.000 indbyggere er antallet af dømte mænd også faldet fra 1946 i 2010 til 1536 i 2020. Andelen af kriminelle kvinder er kun omkring en femtedel af, hvad den er for mænd. Statistikerne noterer sig, at det især er såkaldte ejendomsforbrydelser, der er blevet færre af. Populært sagt: Det kontantløse samfund har gjort det nærmest umuligt at røve banken, selv om en del af den kriminalitet er flyttet over på internettet. Muligvis har de mange kampagner for at sikre hjemmene og opsætningen af overvågningskameraer også haft sin virkning.

Men: det store ”men” er, at antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser er steget. Det har også ført til flere sigtelser, og flere har fået betingede eller ubetingede frihedsstraffe for seksualforbrydelser. Derimod er antallet af frihedsstraffe for vold faldet fra 6086 i 2010 til cirka 4837 ti år senere.

Trafikken skader og dræber færre

En af de mest opmuntrende statistikker er – rigtigt forstået - opgørelsen over trafikulykker. Enhver ulykke er selvfølgelig en for mange, men antallet af både ulykker, skadede og dræbte er faldet markant fra 2010 til 2020. Her har det næsten trafikløse corona-år nok vredet kurven ekstraordinært meget ned i 2020, men selv uden den effekt, kommer færre til skade og dør, selv om vi har fået voldsomt mange flere biler. De er blevet sikrere, den tætte trafik har gjort trafikken langsommere, og så er der stadig færre, som blander den uheldige cocktail af alkohol og trafik.

Men: De såkaldt bløde trafikanter – fodgængere, cyklister, knallertkørere og motorcyklister er stadig udsatte i trafikken. De har stort set ikke oplevet noget fald i antallet af personskader.

Thomas Kluge er klar til at gå rettens vej i strid om kirkekunst

Festlighederne er blevet aflyst i Sct. Peders Kirke i Næstved. Man skulle have fejret de nye fløjdøre på kirkens orgel på søndag, men der er opstået en konflikt om de lister, der omslutter billederne. Den kendte kirkekunstner Thomas Kluge ønsker ikke lister af guld om sine billeder. Men organist Christian Kampmann Larsen står ifølge Thomas Kluge fast på, at listerne skal være guldmalet. Organisten har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel, men i en tidligere artikel i Kristeligt Dagblad oplyser han, at han har brugt 25 år på at få genskabt orglet.

Kunstprojektet gik ellers godt, indtil der mandag den 16. august var fremvisning af de bemalede døre, som Thomas Kluge har skabt til Sct. Peders Kirkes orgel. Fløjdørene, der er konfliktens omdrejningspunkt, er døre, som er placeret foran piberne på orglet. Når dørene åbnes, er det meningen, at Thomas Kluges maleri, der hedder ”Bebudelsen”, står frem på begge sider af orgelpiberne, idet det er delt op på to billedflader.

”I mit arbejde som kunstner har jeg oplevet, at rammen har en stor betydning. Det er rammen, der adskiller vores verden fra det, som sker inde på lærredet. Den ramme skal helst ikke konkurrere med den illusion, som jeg forsøger at skabe i mit værk,” siger Thomas Kluge.

I arbejdet med at lave de nye fløjdøre har en gruppe fra kirken ifølge Thomas Kluge besøgt Sønderborg Slotskapel, som er et af de mest velbevarede renæssancekirkerum i Norden. Det er samme periode, som det såkaldte svaleredeorgel i Sct. Peders Kirke er blevet genskabt ud fra.

I Sønderborg Slotskapel har orglets fløjdøre ikke en liste, som indrammer maleriet, men hele døren er inkorporeret i maleriet. Allerede på det tidspunkt var Thomas Kluge og organisten uenige om fløjdørenes udtryk. Da de så havde dørene oppe at hænge i mandags, kom konflikten om guldlisterne dog frem igen, og Thomas Kluge erindrer at have sagt, at kunstner og organist burde holde sig fra hinandens områder:

”Jeg blander mig ikke i din musik, og du skal ikke blande dig i mit billede. Der har været oplæg omkring mit projekt, og hvad jeg ville med det, og der skal ikke ændres på det nu.”

Thomas Kluge har efterfølgende sendt breve til menighedsrådet, biskoppen, Billedkunstnernes Forbund og sin advokat om, at han vil gå rettens vej, hvis der bliver ændret på hans værk.

”Jeg har kontaktet Billedkunstnernes Forbund og min advokat, og de siger, at jeg har en god sag. Når der ikke ligger en aftale om at ændre på noget efterfølgende, så har kunstneren retten på sin side,” fortæller Thomas Kluge.

Thomas Kluge får delvis støtte fra professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller, der hæfter sig ved, at maleriet på fløjdørene fylder helt ned til kanten af træfladen og er malet på selve listen, der holder døren.

”Så kan der godt være nogle problemer. Kunstneren har nogle rettigheder til ikke at få lavet værket om. Selvom det kun er en lille smule, så er det at male på billedet. Det ville nok give en mindre godtgørelse for tort, hvis det kom for retten. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men hvis menighedsrådet kom og spurgte mig, så ville jeg sige: Lad være med det. Det er muligvis i strid med de immaterielle rettigheder i ophavsretsloven. Det er lidt småtingsafdelingen, så jeg kan ikke sige, hvordan en retssag vil falde ud,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Kristeligt Dagblad ville gerne have spurgt menighedsrådet i sognet, hvorfor organisten i kirken er blevet den ansvarlige for kirkekunst som område. Men menighedsrådsformand Lene Cortz vil ikke udtale sig om svaleredelågerne, før sagen er blevet behandlet på et menighedsrådsmøde i september.

Provst i Næstved Provsti, som Sct. Peders Kirke hører under, er Anna Helleberg Kluge, der er hustru til Thomas Kluge. Hun ønsker derfor ikke at have noget med sagen at gøre.

Hvis den ender på hendes bord, bliver den sendt videre til den stedlige biskop, Peter Fischer-Møller, oplyser hun, og han kan så udpege en anden provst til at tage sig af sagen.

Biskop Peter Fischer-Møller siger, at uenighed mellem et menighedsråd og en kirkekunstner i en sognekirke er en ”civil sag”:

”En uoverensstemmelse imellem en kunstner og et menighedsråd er en civil sag. Men hvis menighedsråd eller kunstner har et ønske om at inddrage mig for at prøve at finde et forlig, så står jeg naturligvis til rådighed. Jeg har ikke fået nogen henvendelse endnu fra menighedsrådet. Jeg har kun fået at vide, at festen på søndag er blevet udskudt,” lyder det fra Peter Fischer-Møller.

Mexicos højesteret afkriminaliserer cannabis

Mexicos højesteret har mandag ophævet et forbud mod cannabis til eget forbrug.

Det står klart, efter at 8 ud af 11 dommere har stemt for at afkriminalisere cannabis.

Højesteretsdommen kommer, efter at den mexicanske kongres mislykkedes med at få en lov igennem, der legaliserer brugen af cannabis for voksne, inden en fastsat tidsfrist 30. april.

Loven blev godkendt af kongressen i marts, men manglede en endelig godkendelse fra senatet. Efter den missede tidsfrist blev vedtagelsen af lovforslaget udskudt, hvilket er sket flere gange de seneste måneder.

Retten har nu givet Mexicos parlament en ny frist for at vedtage loven om legalisering af cannabis endeligt og samtidig lukket et lovmæssigt vakuum, der skal forhindre, at folk bliver straffet for at bruge cannabis i den mellemliggende periode.

Med afgørelsen vil det stadig være ulovligt at sælge cannabis i Mexico, men voksne, der ønsker at forbruge og dyrke cannabis, kan søge om tilladelse hos myndighederne.

Omvendt vil personer, der sælger eller besidder mere end fem gram cannabis, fortsat kunne straffes.

Den nye lov vil, hvis den som ventet bliver endeligt vedtaget i parlamentet, afslutte mere end 100 års cannabisforbud i Mexico, der er hårdt plaget af vold relateret til narkokarteller.

Den latinamerikanske nation med 126 millioner indbyggere kan blive det tredje land i verden til at få et lovligt cannabismarked efter Uruguay og Canada.

Medicinsk forbrug af cannabis har været tilladt i Mexico siden 2017.

/ritzau/dpa