Rigspolitiet: Legalisering af hash stopper ikke kriminelle

I et svar til Folketingets Retsudvalg punkterer Rigspolitiet argumentet om, at en delvis legalisering af hash vil svække kriminelle bander og deres indtjening.

Det skriver Berlingske.

- Det er videre Rigspolitiets vurdering, at et legalt offentligt udbud af hash ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet i tilknytning hertil, lyder det blandt andet fra justitsminister Nick Hækkerup (S) i svaret.

- Samtidig kan politiet ikke udelukke, at en af konsekvenserne ved en legalisering ville kunne blive et øget forbrug af hash og i sammenhæng hermed formentlig også andre former for euforiserende stoffer, hvorved der fortsat vil være et indtægtsgrundlag for organiseret kriminalitet, lyder det videre.

Retsudvalget har stillet spørgsmålet på baggrund af overborgmesterkandidat i København Sophie Hæstorp Andersens (S) melding om, at hun gerne ser hash bliver legaliseret.

Det skal ske på forsøgsbasis og gennem statsejede og statsdrevne salgssteder, skrev hun på Facebook august.

- Det handler om en fælles kamp mod kriminalitet og utryghed, skrev Sophie Hæstorp Andersen.

Men forslaget er Nick Hækkerup uenig i.

Han mener ikke, at legalisering "er den rigtige vej at gå" i forhold til at forebygge, at især psykisk sårbare samt børn og unge med sociale problemer kan blive ramt af "en lang række skadevirkninger".

Desuden er Rigspolitiets vurdering af en legalisering også en grund til, at regeringen ikke er for et forsøg med legalisering af cannabis, lyder det fra justitsministeren i svaret.

Kim Møller, docent og ph.d. ved afdelingen for Kriminologi på Malmøs Universitet mener, at de længerevarende udsigter kan være gode ved en legalisering.

Han siger til Berlingske, at banderelateret vold særlig blusser op, når der er uro i miljøet og på narkotikamarkedet.

- De skyder i gaderne, når der skal findes en ny balance i det kriminelle miljø. Så en omstrukturering af cannabismarkedet vil selvfølgelig kunne give en vis ustabilitet. Men på længere sigt ville man formentligt se mindre vold og færre drab, fordi der alt andet lige bliver færre penge at være bandekriminel for, vurderer Kim Møller til Berlingske.

Selv hvis hash blev legaliseret vurderer Rigspolitiet, "at det illegale marked fortsat vil eksistere og måske til lavere priser".

Rigspolitiet vurderer også, at "indsmugling og distribution af narkotika skønnes at være den største indtægtskilde for de organiserede kriminelle i København såvel som i den øvrige del af landet".

Her udgør handel med hash "langt størsteparten".

/ritzau/

Fire ud af ti indvandrere kan få dispensation fra fuld arbejdspligt

43 procent af de omkring 20.000 personer, der er i regeringens målgruppe med forslaget om 37-timers arbejdspligt til ledige indvandrere, ventes at få dispensation.

Det viser et lækket notat fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, skriver Jyllands-Posten.

Dispensationen til de 8600 personer vil betyde, at de bliver visiteret til et lavere timetal end de 37 timer, som regeringen ønsker med deres forslag.

Forslaget var en del af reformudspillet "Danmark kan mere I". Her ønsker regeringen en såkaldt arbejdspligt på 37 timer til borgere med integrationsbehov, hvis de vil beholde deres kontanthjælp.

Arbejdspligten vil primært bestå af nyttejobs som eksempelvis at samle plastik og cigaretskod på strande, lød det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Udebliver man, vil ydelsen bliver sat ned med det nye forslag.

Vurderingen i notatet er baseret på, hvor mange der er undtaget fra den såkaldte 225-timers-regel, skriver Jyllands-Posten.

Den betyder, at ledige på kontanthjælp eller integrationsydelse skal have arbejdet det antal timer på et år for at få fuld social ydelse.

Men man kan blive undtaget, hvis jobcentret vurderer, at arbejdsevnen er for begrænset, til at det kan lade sig gøre, lyder det.

I en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten siger Peter Hummelgaard, at "det ikke er alle som vil kunne bidrage i 37 timer, fordi de har andre problemer end ledighed".

- Det afgørende er, at borgerne deltager i et arbejdsfællesskab i så mange timer som muligt. Derfor skal kommunen tilrettelægge indsatsen med dette for øje, siger ministeren videre.

Hvad timetallet i stedet bliver i gennemsnittet for dem, der opnår dispensation, har ministeriet dog undladt at svare avisen på.

Hos Dansk Erhverv er arbejdsmarkedschef Peter Halkjær ikke overrasket over tallene i notatet.

Han mener, at "vi skylder at give konceptet en chance" for at se, om det kan give en jobeffekt. Timetallet er ikke det vigtigste.

- Der er masser af jobmuligheder og også masser af job inden for ufaglærte jobkategorier. Så det er et godt tidspunkt at introducere nogle mekanismer, der måske kan være med til at trække nogle flere i arbejde, siger Peter Halkjær til Ritzau.

Forslaget om 37 timers arbejdspligt har blandt andet mødt kritik fra Rådet for Etniske Minoriteter.

- Det kommer helt klart til at stille kvinderne dårligere, ved at de enten fravælger kontanthjælpen, eller også kommer de ud i de her nyttejob, som ikke hjælper dem på den lange bane, sagde forkvinde Halima El Abassi i starten af september.

Peter Halkjær medgiver, at virksomhedsrettet aktivering vil have en mere gavnlig effekt for målgruppen.

- Men nyttejobs kan være et godt sted at starte, hvis mulighederne for at starte ud i et virksomhedsrettet forløb ikke er lige for til at starte med, siger han.

/ritzau/

Marokko idømmer 11 mænd 20 års fængsel for massevoldtægt

11 mænd er i Marokko blevet idømt 20 års fængsel hver for bortførelse og massevoldtægt af en teenager.

Det oplyser offerets advokat onsdag.

Sagen har vakt national forargelse i det nordafrikanske land.

I 2018 fortalte den dengang 17-årige Khadija Okkarou åbent om misbruget i en video, der blev lagt online.

Det er sjældent, at detaljer fra sådanne sager bliver offentligt kendt i det konservative land, og nyheden skabte overskrifter og udløste vrede.

Khadija Okkarou fortalte, at medlemmer af en "farlig bande" havde bortført hende og holdt hende fanget i to måneder, hvor de havde voldtaget og tortureret hende.

Videoen af hende viste rædselsvækkende ar fra angiveligt cigaretmærker og tatoveringer, som var blevet skåret ind i dele af hendes krop.

Ifølge Khadija Okkarous advokat, Ibrahim Hachane, har domstolen i byen Béni Mellal fundet mændene skyldige i en række anklager. Blandt andet voldtægt, bortførelse og indespærring.

Advokaten oplyser videre, at gerningsmændene også er blevet pålagt at betale en bøde på, hvad der svarer til godt 140.000 kroner hver.

Ibrahim Hachane mener dog, at straffen til mændene ikke er hård nok, eftersom menneskehandel i Marokko kan straffes med op til 30 års fængsel.

Advokaten vil derfor anke, fortæller han.

- Offeret modtager stadig behandling. Og det, hun har gennemgået, vil følge hende resten af livet, siger Ibrahim Hachane.

Voldtægtsofre i Marokko er ofte ofre for et dobbelt traume, da det konservative muslimske samfund bebrejder dem for det, de har været udsat for.

Dog slår landets medier og rettighedsgrupper regelmæssigt alarm over den rodfæstede vold mod kvinder.

I 2018 trådte en ny lov om voldsbekæmpelse i kraft i Marokko. Den gav for første gang kvinder i landet juridisk beskyttelse mod "handlinger, der betragtes som former for chikane, aggression, seksuel udnyttelse eller mishandling".

Den nye lov banede også vej for, at voldsofre efterfølgende bliver tilbudt hjælp.

/ritzau/AFP

Italien rykker et stort skridt nærmere at legalisere hash

I Italien kan legalisering af hash være kommet et stort skridt nærmere, efter tilhængere lørdag har oplyst, at de har indsamlet de nødvendige 500.000 underskrifter for at få spørgsmålet afgjort ved en folkeafstemning.

Den vil sandsynligvis kunne finde sted i begyndelsen af 2022.

De mange underskrifter er kommet i hus kun en uge efter, at indsamlingen begyndte online som #ReferendumCannabis.

- Farten på støtten viser ønsket om forandringer for cannabis, lyder det fra organisatorerne.

Forslaget går ud på at afkriminalisere hash, både ved køb og salg og ved dyrkning af hashplanter.

- Dette er en usædvanlig dag, ikke bare for organisationen bag, men også for borgerne, siger den tidligere udenrigsminister og forhenværende EU-kommissær Emma Bonino. Hun regner sig blandt tilhængerne af forslaget.

De, der har ønsket en folkeafstemning, har haft resten af september til at indsamle nok underskrifter. Selv om målet er nået lørdag, så beder de folk om fortsat at sætte deres signatur online. Bare for at være sikker.

Halvdelen af de personer, der har sat deres underskrift til fordel for fri hash, er under 25 år.

Det er nu Italiens øverste domstol, som skal afgøre, om alle formaliteter er i orden for en folkeafstemning.

Partierne i premierminister Mario Draghis samlingsregering står splittet i spørgsmålet, skriver Reuters.

Femstjernebevægelsen, der er stiftet som en alternativ partiorganisation, er klart for, mens højreorienterede partier som Liga er indædt imod.

Midt imellem ligger centrumvenstre-partiet Det Demokratiske Parti. Her er man hverken for eller imod og synes opsat på ikke at lægge sig fast på nogen bestemt linje lige nu.

Tilhængere af fri hash fik et rygstød i 2019, da den øverste domstol afgjorde, at det er lovligt at dyrke hamp til personligt brug.

/ritzau/dpa

Et brølende årti kom forbi. Her er otte opsigtsvækkende pointer

Danmark er blevet rigere, renere, sundere og mere arbejdsomt det seneste årti. Det er i hvert fald nogle af de konklusioner, man kan drage af Statistisk Tiårsoversigt 2021, som Danmarks Statistik udgav for nylig. Der er bare altid et ”men” til den slags konklusioner. Kristeligt Dagblad har her plukket i det godt 200 sider lange statistiske portræt af dagens Danmark. De otte grafer viser den positive historie – med tilføjelsen af det uomgængelige ”men.” Ti år er her en fleksibel størrelse, nogle gange er udgangspunktet 2009, andre gange 2010 og andre igen 2011. Denne variation skal tilskrives publikationen, hvori der er forskel på, hvor opdaterede tal, man har haft til rådighed.

Vi er blevet ekstremt rige

Kærlighed til penge er en rod til alt ondt, skrev Paulus. I så fald må man jo håbe, at det er en anden drivkraft end kærligheden til penge, der har drevet danskernes enorme velstandsfremgang det seneste årti. Bortset fra pandemiåret 2020 er bruttonationalproduktet vokset hvert eneste år fra 2010 og frem. Betalingsbalancen var sammen med arbejdsløshed et af 1970’ernes og 1980’ernes store kriseord, men siden 1991 er det imidlertid kun gået fremad med overskud over for udlandet hvert eneste år, bortset fra i 1998. Fra 2010 til 2019 har overskuddene været ekstremt store. Danmark er gået fra at skylde omverden penge til at have et kæmpemæssigt tilgodehavende.

Men: Rigdommen er blevet mere ulige fordelt. I løbet af de ti år er den såkaldte gini-koefficient, et mål for indkomst-ulighed, vokset fra 0,267 til 0,298 – jo højere tal, jo større ulighed.

Familierne lever mere klimavenligt

Aldrig har vi haft så mange biler og kørt så meget i dem som nu. 600.000 flere biler blev det til på ti år til i alt 2,7 millioner biler. Rart for familiernes og arbejdskraftens mobilitet, men trist for byerne, hvor trængsel bliver et stadig større problem. Klimamæssigt er den gode nyhed, at væksten ikke har kunnet ses i energiforbruget, fordi bilerne kører længere på literen. Den endnu bedre nyhed er, at hvis man ser på borgernes samlede CO2-udledning, er den faldet dramatisk, ikke bare de sidste ti år, men faktisk igennem godt 20 år. Den samlede udledning fra transport og boliger er halveret fra 19.603 tons CO2 i 2010 til 11.523 tons i 2019.

Men: Til de CO2-neutrale energikilder regnes i statistikken biomasse, det vil sige blandt andet træ og træpiller. Internationalt er det omdiskuteret, om biomasse kan kaldes klimaneutral, især fordi en del af træet ikke produceres bæredygtigt.

Aldrig har flere været i job

I disse dage tales der meget om manglen på arbejdskraft, men den er der faktisk bygget op til over mange år. I november 2019 mødte 2.924.122 mennesker på arbejde. I den samme måned ti år tidligere var der cirka 200.000 personer færre på arbejdspladserne. Fra 2009 til 2014 var tallet stort set uændret, men så gik det stærkt. Der er også blevet flere indbyggere i Danmark i perioden, men alligevel var den såkaldte erhvervsfrekvens i 2019 den højeste i ti år, nemlig 77,7. Både historisk og internationalt er det et meget højt niveau.

Men: Dykker man ned i statistikken, kan man se, at arbejdsløshed fortsat rammer skævt i forhold til aldersgrupper. For eksempel er antallet af arbejdsløse i alderen 25-29 år steget fra 2011 til 2020, nemlig fra 21.145 til 25.007.

Ikke-vestlige indvandrere får jobs

Smertensbarnet i beskæftigelsespolitikken har i årtier været at få indvandrere, især ikke-vestlige indvandrere, i arbejde. Der er stadig et godt stykke vej til, at de får samme beskæftigelsesgrad som etnisk danskere, men det er gået den rigtige vej de seneste år, særligt siden 2015. Umiddelbart efter finanskrisen faldt beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere. Deres erhvervsfrekvens var i 2009 på 58,7 og faldt de følgende seks år til 53,7, men siden da er det gået fremad, og i 2019 nåede den op på 62,7. Det vil sige, at få hver 100 indvandrere i den erhvervsaktive alder, var knapt 63 i arbejde.

Men: Statistikken viser, at efterkommere af ikke-vestlige indvandrere har en lidt højere erhvervsfrekvens end deres forældre, men den ligger stadig et godt stykke under erhvervsfrekvensen for resten af samfundet.

Der bliver udgivet mere skønlitteratur

Kulturen har lidt hårdt under coronakrisen, men noget har der alligevel været at glæde sig over. Museer og idrætsforeninger havde for eksempel massiv besøgs- og medlemsfremgang lige indtil pandemien ødelagde billedet. Antallet af bogudgivelser steg til 2016, men er siden faldet. Med 17.228 titler udgivet i 2019 lå niveauet dog fortsat næsten 4000 titler højere end i 2009. Man kan desuden bide mærke i, at andelen af skønlitterære bøger er vokset i forhold til fagbøgerne. Udgivelsen af romaner og noveller er godt og vel fordoblet, ligesom der udgives mange flere bøger om historie.

Men: For nogle kulturinstitutioner var årtiet ikke den store opmuntring. Biografer viste færre film, men kan trøste sig med, at antallet af solgte billetter var nogenlunde konstant.

Antallet af rygere styrtdykker

Danskerne ryger mindre, end de har gjort i mange år. I en spørgeundersøgelse svarede 22 procent af mændene i 2010, at de var ”dagligrygere”. Samme svar kom fra 21 procent af kvinderne. Ti år senere var de tal faldet til henholdsvis 15 og 11 procent. For kvinderne var det næsten en halvering. Tilsvarende er der også langt færre, som nu kalder sig selv for ”storrygere”. Tallene for salget af tobak bekræfter, at svarene ikke er helt ved siden af. Salget faldt fra 715 tons tobak i 2010 til blot 410 tons i 2019. I ”coronaåret” steg det dog igen til 516 tons, da der formentlig har været lidt for god tid til at tænde piber og cigaretter på hjemmekontoret.

Men: Rygning er en hovedårsag til, at danskerne i mange år har haft mange kræfttilfælde. På det område er det desværre kun gået den forkerte vej de sidste ti år. Antallet af årlige diagnosticerede kræfttilfælde er steget fra 19.304 i 2010 til 23.521 i 2019.

Kriminaliteten falder

Danmark bliver mere og mere lovlydigt. I hvert fald er antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser faldet markant på ti år. Målt pr. 100.000 indbyggere er antallet af dømte mænd også faldet fra 1946 i 2010 til 1536 i 2020. Andelen af kriminelle kvinder er kun omkring en femtedel af, hvad den er for mænd. Statistikerne noterer sig, at det især er såkaldte ejendomsforbrydelser, der er blevet færre af. Populært sagt: Det kontantløse samfund har gjort det nærmest umuligt at røve banken, selv om en del af den kriminalitet er flyttet over på internettet. Muligvis har de mange kampagner for at sikre hjemmene og opsætningen af overvågningskameraer også haft sin virkning.

Men: det store ”men” er, at antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser er steget. Det har også ført til flere sigtelser, og flere har fået betingede eller ubetingede frihedsstraffe for seksualforbrydelser. Derimod er antallet af frihedsstraffe for vold faldet fra 6086 i 2010 til cirka 4837 ti år senere.

Trafikken skader og dræber færre

En af de mest opmuntrende statistikker er – rigtigt forstået - opgørelsen over trafikulykker. Enhver ulykke er selvfølgelig en for mange, men antallet af både ulykker, skadede og dræbte er faldet markant fra 2010 til 2020. Her har det næsten trafikløse corona-år nok vredet kurven ekstraordinært meget ned i 2020, men selv uden den effekt, kommer færre til skade og dør, selv om vi har fået voldsomt mange flere biler. De er blevet sikrere, den tætte trafik har gjort trafikken langsommere, og så er der stadig færre, som blander den uheldige cocktail af alkohol og trafik.

Men: De såkaldt bløde trafikanter – fodgængere, cyklister, knallertkørere og motorcyklister er stadig udsatte i trafikken. De har stort set ikke oplevet noget fald i antallet af personskader

Kriminaliteten falder

Danmark bliver mere og mere lovlydigt. I hvert fald er antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser faldet markant på ti år. Målt pr. 100.000 indbyggere er antallet af dømte mænd også faldet fra 1946 i 2010 til 1536 i 2020. Andelen af kriminelle kvinder er kun omkring en femtedel af, hvad den er for mænd. Statistikerne noterer sig, at det især er såkaldte ejendomsforbrydelser, der er blevet færre af. Populært sagt: Det kontantløse samfund har gjort det nærmest umuligt at røve banken, selv om en del af den kriminalitet er flyttet over på internettet. Muligvis har de mange kampagner for at sikre hjemmene og opsætningen af overvågningskameraer også haft sin virkning.

Men: det store ”men” er, at antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser er steget. Det har også ført til flere sigtelser, og flere har fået betingede eller ubetingede frihedsstraffe for seksualforbrydelser. Derimod er antallet af frihedsstraffe for vold faldet fra 6086 i 2010 til cirka 4837 ti år senere.

Trafikken skader og dræber færre

En af de mest opmuntrende statistikker er – rigtigt forstået - opgørelsen over trafikulykker. Enhver ulykke er selvfølgelig en for mange, men antallet af både ulykker, skadede og dræbte er faldet markant fra 2010 til 2020. Her har det næsten trafikløse corona-år nok vredet kurven ekstraordinært meget ned i 2020, men selv uden den effekt, kommer færre til skade og dør, selv om vi har fået voldsomt mange flere biler. De er blevet sikrere, den tætte trafik har gjort trafikken langsommere, og så er der stadig færre, som blander den uheldige cocktail af alkohol og trafik.

Men: De såkaldt bløde trafikanter – fodgængere, cyklister, knallertkørere og motorcyklister er stadig udsatte i trafikken. De har stort set ikke oplevet noget fald i antallet af personskader.

Thomas Kluge er klar til at gå rettens vej i strid om kirkekunst

Festlighederne er blevet aflyst i Sct. Peders Kirke i Næstved. Man skulle have fejret de nye fløjdøre på kirkens orgel på søndag, men der er opstået en konflikt om de lister, der omslutter billederne. Den kendte kirkekunstner Thomas Kluge ønsker ikke lister af guld om sine billeder. Men organist Christian Kampmann Larsen står ifølge Thomas Kluge fast på, at listerne skal være guldmalet. Organisten har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel, men i en tidligere artikel i Kristeligt Dagblad oplyser han, at han har brugt 25 år på at få genskabt orglet.

Kunstprojektet gik ellers godt, indtil der mandag den 16. august var fremvisning af de bemalede døre, som Thomas Kluge har skabt til Sct. Peders Kirkes orgel. Fløjdørene, der er konfliktens omdrejningspunkt, er døre, som er placeret foran piberne på orglet. Når dørene åbnes, er det meningen, at Thomas Kluges maleri, der hedder ”Bebudelsen”, står frem på begge sider af orgelpiberne, idet det er delt op på to billedflader.

”I mit arbejde som kunstner har jeg oplevet, at rammen har en stor betydning. Det er rammen, der adskiller vores verden fra det, som sker inde på lærredet. Den ramme skal helst ikke konkurrere med den illusion, som jeg forsøger at skabe i mit værk,” siger Thomas Kluge.

I arbejdet med at lave de nye fløjdøre har en gruppe fra kirken ifølge Thomas Kluge besøgt Sønderborg Slotskapel, som er et af de mest velbevarede renæssancekirkerum i Norden. Det er samme periode, som det såkaldte svaleredeorgel i Sct. Peders Kirke er blevet genskabt ud fra.

I Sønderborg Slotskapel har orglets fløjdøre ikke en liste, som indrammer maleriet, men hele døren er inkorporeret i maleriet. Allerede på det tidspunkt var Thomas Kluge og organisten uenige om fløjdørenes udtryk. Da de så havde dørene oppe at hænge i mandags, kom konflikten om guldlisterne dog frem igen, og Thomas Kluge erindrer at have sagt, at kunstner og organist burde holde sig fra hinandens områder:

”Jeg blander mig ikke i din musik, og du skal ikke blande dig i mit billede. Der har været oplæg omkring mit projekt, og hvad jeg ville med det, og der skal ikke ændres på det nu.”

Thomas Kluge har efterfølgende sendt breve til menighedsrådet, biskoppen, Billedkunstnernes Forbund og sin advokat om, at han vil gå rettens vej, hvis der bliver ændret på hans værk.

”Jeg har kontaktet Billedkunstnernes Forbund og min advokat, og de siger, at jeg har en god sag. Når der ikke ligger en aftale om at ændre på noget efterfølgende, så har kunstneren retten på sin side,” fortæller Thomas Kluge.

Thomas Kluge får delvis støtte fra professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller, der hæfter sig ved, at maleriet på fløjdørene fylder helt ned til kanten af træfladen og er malet på selve listen, der holder døren.

”Så kan der godt være nogle problemer. Kunstneren har nogle rettigheder til ikke at få lavet værket om. Selvom det kun er en lille smule, så er det at male på billedet. Det ville nok give en mindre godtgørelse for tort, hvis det kom for retten. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men hvis menighedsrådet kom og spurgte mig, så ville jeg sige: Lad være med det. Det er muligvis i strid med de immaterielle rettigheder i ophavsretsloven. Det er lidt småtingsafdelingen, så jeg kan ikke sige, hvordan en retssag vil falde ud,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Kristeligt Dagblad ville gerne have spurgt menighedsrådet i sognet, hvorfor organisten i kirken er blevet den ansvarlige for kirkekunst som område. Men menighedsrådsformand Lene Cortz vil ikke udtale sig om svaleredelågerne, før sagen er blevet behandlet på et menighedsrådsmøde i september.

Provst i Næstved Provsti, som Sct. Peders Kirke hører under, er Anna Helleberg Kluge, der er hustru til Thomas Kluge. Hun ønsker derfor ikke at have noget med sagen at gøre.

Hvis den ender på hendes bord, bliver den sendt videre til den stedlige biskop, Peter Fischer-Møller, oplyser hun, og han kan så udpege en anden provst til at tage sig af sagen.

Biskop Peter Fischer-Møller siger, at uenighed mellem et menighedsråd og en kirkekunstner i en sognekirke er en ”civil sag”:

”En uoverensstemmelse imellem en kunstner og et menighedsråd er en civil sag. Men hvis menighedsråd eller kunstner har et ønske om at inddrage mig for at prøve at finde et forlig, så står jeg naturligvis til rådighed. Jeg har ikke fået nogen henvendelse endnu fra menighedsrådet. Jeg har kun fået at vide, at festen på søndag er blevet udskudt,” lyder det fra Peter Fischer-Møller.