Zug.DK

Det er en hverdagsmorgen, men bassen pumper allerede ud af store, hjemmelavede musikanlæg.

Har man på Roskilde Festival slået lejr i et af de mange områder uden støjetikette, er der ingen nåde. Heldigvis findes et asyl for de klatøjede unge på den store musikfestival, for hvem solens insisterende morgenstråler ikke er sendt fra himlen. Hvor lugten fra grøftens latrinære udskejelser stadig ikke har indfundet sig. Hvor kaffebrygningen aldrig står stille.

"Rest & Reset – tag en pause, sænk farten og slap af," står der på store bannere ved området. På blandet engelsk og dansk, i vanlig multikulturel stil på festivalen. På bagsiden af skiltene nævnes arrangørerne: "folkekirken" og "Roskilde Bibliotek".

Ikke meget antyder, at vi her besøger Danmarks største trossamfund, folkekirken. Under en stor sejldug står et par borde og bænke, en bogreol og i midten en større opsætning af kaffemaskiner. Sofa- og afslapningsmøbler breder sig ud af den alkoholfri zone, også et par joller har fået funktion som siddeplads. En ung gut er gået ombord for at indhente lidt ekstra søvn.

Midt i teltet er flere kaffemaskiner i gang med at gøre deres arbejde. På hug ses sognepræst Anita Obeling Kring, konsulent i Roskilde Stift og projektleder for teltet. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Tre unge mænd fra Sjælland, Villads, Gustav og Bertil, er på vej væk efter at have talt med Liane Zimsen Dambo, gadepræst på Vesterbro i København. De kom egentlig efter kaffe, men endte med at modtage velsignelsen for deres bryst.

"Jeg følte mig som et barn igen, som om jeg blev puttet af mine forældre," siger en.

"Jeg har ikke været i bad længe, men jeg føler mig renset," supplerer en anden.

"Jeg er slet ikke kristen, men det er da helt klart den mest begavede samtale, jeg har haft på en festival."

"Men også lidt kult-agtigt. Der var et rum, som var helt voodoo-agtigt."

Det mørke rum viser sig at være et lille aflukke af presenninger med nogle knoglegenstande hængende ned fra loftet.  I "Sanseteltet" kan man lukke verden ude, står der.

En kunstudstilling af nogle hvide genstande udgør midten af "sanseteltet" i folkekirkens pauserum. Foto: Johanne Teglgård Olsen

På åndemanervis går sogne- og migrantpræst David Varming Winsløw rundt og trommer på en malerbøtte med en kniv for at kalde til samling. Morgenritualet, teltets faste aktivitet, skal i gang.

Ni samler sig i en cirkel. Først deler de koncertanbefalinger og udveksler personligt foretrukne pronominer.

Siden følger udstræk og herefter tager sognepræsten ordet. I år er det 25 år siden, at ni unge mænd døde under en rockkoncert på Roskilde Festival. Forsamlingen skal bygge en varde – en stenbunke, der i naturen fungerer som et vejsignal.

"Vi er jo på vej videre i livet, og man besluttede dengang at gennemføre festivalen, så gængerne ikke kom hjem til tomhed. Det er vigtigt i sorgen at holde fast i livet," siger David Varming Winsløw .

Sammen laver deltagerne af morgenritualet en såkaldt varde af ni store sten, en for hver af de døde i koncertulykken for 25 år siden, og flere mindre sten. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Siden følger liggende meditation inden morgenritualets finale: Fællessang – The Beatles' "Let it be".

Ifølge Anita Obeling Kring, sognepræst, konsulent i Roskilde Stift og projektleder for teltet, er der "stemmer i baglandet" hos Roskilde Festival, som ikke ønsker trosaktiviteter på pladsen.

"Derfor træder vi også varsomt og laver ikke et forkyndende, men derimod et åbent rum, hvor man kan komme og være. Vi skal ikke ud og opsøge folk, det er ikke mission, det er åbne arme og diakoni. Vi udøver næstekærlighed og laver sjælesorg," siger hun og tilbyder en hovedpinepille til en medtaget fyr nogle meter væk.

Der er generelt et pænt fremmøde i folkekirkens pauserum. Ved et bord sidder fem unge og tegner, mens de taler om tro og kirke. En af pigerne mener, det er hyggeligt at gå i kirke og dejligt at håbe på, der findes en, der beskytter.

Drengene er i varierende grad skeptiske. De fandt da også først ud af, de sad i folkekirkens telt og drak kaffe, da pigerne afslørede det.

"Der er ikke så mange tegn på det. Det ligner mere noget politisk," siger en af drengene og peger på en tavle under teltdugen, "skriftevæggen", hvor der i hjørnet er skrevet "free palestine" af en festivalgænger.

"De snyder folk ind," griner en. Han har meldt sig ud af folkekirken for at spare penge. De ville til gengæld alle sammen deltage, hvis der blev inviteret til salmesang i teltet.

Mange kom forbi folkekirkens pauserum og satte sig for at tegne. Her ses Roskilde Festivals logo. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Det gør der dog ikke. Kristeligt Dagblad spørger David Varming Winsløw, hvorfor salmer, bøn og kors er gemt væk?

"Korset er at sætte sig selv til side for at give plads til mennesker, som de er. Man kan være kirke i kirken, og så kan man gå ud i verden. Gud er ikke mere det ene sted," siger han og stopper en pibe, tænder og bakker et par gange:

"Når folk spørger, lægger jeg ikke skjul på, jeg er præst, og hvis de vil høre om Bibelen eller have en andagt, så gør vi det. Vi skal forkynde i ord og handling, men folkekirken er mest til ord. Vi skal handle mere. De unge her skal mærke evangeliet, snarere end de skal høre og forstå det."

Da dødsulykken i 2000 fandt sted, holdt Jan Lindhardt (daværende Roskilde-biskop) prædiken og bad Fadervor fra scenen. Hvorfor tør man ikke i dag?

"Det var passende, fordi festivalledelsen bad ham holde en andagt. Vi har en aftale om at lave et pauserum."

David Varming Winsløw er sognepræst i Ølsemagle Sogn, migrantpræst i Køge og Roskilde Stift samt koordinator for netværket af migrantpræster i Roskilde. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Bliver I ikke bare en kulturforening?

"Jeg går rundt med korset på ryggen, og folk er ikke i tvivl om, hvor vi kommer fra. Min pastorale dømmekraft siger mig, at vores inkluderende samvær er den bedste måde at forkynde evangeliet lige her."

Er det mission?

"Ja bestemt. Mange forstår ordet som at manipulere og have patent på sandheden. Hvis jeg går rundt og siger, at Jesus er verdens frelser, skubber jeg folk væk. Hvis jeg siger godmorgen, vil du have en kop kaffe, er det en invitation til samvær. Så deler vi den kærlighed, vi har mødt i Jesus Kristus."

Gustav, Villads og Bertil bor tæt på folkekirkens telt på Roskilde Festival. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Et moderne mundheld siger, at alt er yt, indtil Beyoncé siger noget andet. Derfor har The New York Times lagt mærke til (røg)signalværdien i, at den amerikanske popstjerne har tændt en cigaret på scenen under sin koncertrække, Cowboy Carter Tour, for at fyre op under publikum.

I et tilfælde kastede hun ifølge avisen ligefrem en tændt cigaret mod et klaver, der blev antændt som en del af showet. Og hun er ikke det eneste teenageidol, der nu ryger offentligt igen. En anden populær popprinsesse, Sabrina Carpenter, bruger for eksempel en gaffel som cigaretholder i musikvideoen "Manchild", hvor hun minsandten også ligger og ryger på taget af en bil i fart.

I den biografaktuelle film "Materialists" om det 21. århundredes datingkultur elsker den 25-årige skuespiller Dakota Johnson for eksempel at ryge og vifte med dem overalt. Musikerne Addison Rae og Lorde nævner begge rygning i deres nye singler. Tendensen har også sneget sig langsomt ind på de store streamingtjenesters serier. Det var ikke overraskende, at de storpulsede i 1950'er-serien "Mad Men" og narkoserier som "Narcos", men der bliver også røget i "Stranger Things", "Westworld", "The Handmaid's Tale" og "The Idol". Og sådan skulle flere og flere kendte igen være begyndt at kæderyge både på og uden for musikscener og biograflærreder, hvor vor tids idoler altså (heller) ikke er bange for at skilte med deres dårlige vane.

Det må ses som et tilbageslag for Kræftens Bekæmpelse i en tid, hvor vi herhjemme i denne uge diskuterede, om det bør forbydes at ryge på stranden eller andre offentlige steder. Det skabte i ugens løb en glødende debat, hvor forslaget blandt andet delte danskerne i TV Avisens voxpop, hvor de adspurgte var rygende uenige. Nogle sugede idéen til sig, mens andre syntes, at man skulle passe på med at begrænse den personlige frihed ved ligefrem at gøre det ulovligt at ryge på en tom strand. I Norge og Frankrig har man allerede hårdere rygelovgivning, mens meget som bekendt også er sket, siden man sad og røg i familieunderholdningsprogrammer i bedste sendetid.

Engang røg selv børnene i "Min søsters børn på bryllupsrejse" (1967), og det 20. århundredes største teenageidoler fra James Dean til James Bond stod som regel med en cigaret i hånden på selve filmplakaten, så enhver ung fan blev bildt ind, at det var sejt at ryge. Men så røg cigaretten ud af det gode selskab, mens røgtågerne langsomt lettede i tidens film og serier, men på de store streamingtjenester er der stadig ingen rygeforbud. Og nu er rygning for alvor kommet tilbage i tidens populærkultur. For som The New York Times skriver, "ved man, at det er nået op til (populær)kulturens top, når Beyoncé gør det".

Måske skyldes rygningens comeback ligefrem, at verden alligevel er ved at gå op i røg, foreslår avisen, der peger på, at rygning nu igen er blevet et symbol på oprør mod den amerikanske drøm, som popidolerne gerne vil brænde ned. Med lunger og det hele.

I Kristeligt Dagblad den 24. maj 1980 kunne læserne på side 5 finde en opsigtsvækkende annonce. Under overskriften "verdensnyhed" – skrevet med versaler og efterfulgt af tre udråbstegn! – lød det:

"Fjern Deres rynker med den nye E-10 ansigtscreme. Fantastisk nyhed fra U.S.A. [...]. Gnid et tyndt lag på hver aften i 3 uger, og De har et fantastisk resultat. Allerede på 8 dage kan De se forskellen."

Det lød for godt til at være sandt – og var det nok også. I dag, 45 år senere, lover cremer dog stadig at "minimere rynker", "stramme huden op" og "hjælpe dig til en glattere hud".

Men hvad virker faktisk? Og er der, altså ud over forfængelighed, overhovedet grund til at forsøge at undgå rynker?

Det kan Andrea Heinz svare på. Hun er farmaceut og professor ved Københavns Universitet og har i 15 år forsket i hudens sundhed og aldring. Hun skelner først og fremmest mellem produkter, der forebygger rynker, og produkter, der hævder at kunne fjerne dem.

"Og de sidste findes der rigtig mange af, men det er svært at vurdere, om de overhovedet virker," siger hun.

Kosmetiske produkter er nemlig ikke underlagt samme krav som medicinske, fortsætter Andrea Heinz. De skal i mindre grad testes. Og hvis de endelig testes, er studierne tit finansieret af producenterne selv.

"I de 'studier' er der typisk noget omkring forskningsdesignet, som ikke passer – man har måske kun et meget lille antal testpersoner, eller også er kriterierne ikke videnskabeligt holdbare," siger hun.

Der er dog ét stof, som har en videnskabeligt dokumenteret effekt på kollagendannelsen: retinol, som er en form for A-vitamin.

"Retinol stimulerer kroppens egen produktion af kollagen – det protein, der holder huden fast og glat. Og det er der solid dokumentation for," siger Andrea Heinz.

Retinol fås både som lægemiddel på recept og i lavere doser i cremer i håndkøb. Men inden man smører nogen af delene i ansigtet, skal man lige være opmærksom, advarer hun:

"Det er ikke noget for børn eller folk med følsom hud, for det har nogle rigtigt stærke bivirkninger. Så selvom retinol måtte fjerne rynker, er det også med til for eksempel at udtørre huden."

Derudover har østrogen – som er det kvindelige kønshormon – en dokumenteret effekt på rynker, siger hun. Når kvinder for eksempel får østrogen for at mindske gener fra overgangsalderen, kan det som sideeffekt have en positiv indflydelse på hudens struktur.

"Men det er altså et hormon, og det kan ikke anbefales at smøre i ansigtet. Der er heller ingen grund til at tage østrogentabletter kun for hudens skyld. Det har for mange bivirkninger," siger hun.

Så er det mere ligetil at forebygge rynker. Her er der især én ting, som virker, siger Andrea Heinz:

"Det, jeg altid anbefaler, er solcreme. Vi bør alle bruge solcreme, ikke kun for rynkernes skyld, men også fordi det forebygger hudkræft. Det er det allervigtigste råd, og her er forskningen helt klar."

Solcreme beskytter mod uv-stråling fra solen, som nedbryder kollagen og elastiske fibre i huden og er med til at fremskynde dens aldring. Og nej, det er aldrig for sent at begynde at bruge solcreme.

"Det er ligesom med rygning: Hvis du har røget og stopper nu, så er det også bedre end ikke at stoppe. Men det allerbedste for huden er at begynde at bruge solcreme allerede som barn. Heldigvis har mange forældre også fokus på at smøre deres børn ind i dag."

Solcreme bruger Andrea Heinz også selv, hver dag, året rundt. Om sommeren faktor 50, om vinteren måske faktor 30, men solcremen bliver påført i regn, sne og solskin.

Men hvorfor bekymre sig om rynker i første omgang? Ud over ren og skær forfængelighed er der en biologisk grund, siger Andrea Heinz. Det er lidt komplekst, advarer hun, og forklarer så:

"Forskning viser, at når vi er meget rynkede – altså ikke bare har fine linjer, men dybe rynker fra solen, for eksempel – så fremskyndes også aldringsprocessen inde i kroppen. Det hele hænger sammen."

Når hudens fibre knækkes over, hvilket er det, der sker, når huden begynder at rynke, kan de små stykker af fibre (peptider) komme ind i blodkredsløbet og cirkulere rundt i kroppen. Og det kan fremskynde aldringen andre steder i kroppen, fortæller hun.

"Ansigtet er et spejl af det, der foregår inde i kroppen, så der er faktisk en rigtig god grund til at forebygge rynker."

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil indføre en ny anmeldelsespligt, som sætter nye nikotinprodukter i karantæne i seks måneder.

Det siger hun til Politiken.

Karantænen på seks måneder skal give myndighederne tid til at vurdere, om der skal vedtages nye krav, inden produkterne kommer på markedet i Danmark.

Ministeren mener, at det går "ekstremt stærkt", når det handler om udviklingen af nye nikotinprodukter. Hun siger også, at "industrien er meget opfindsom på den dårlige måde".

- De prøver at fremtidssikre deres eget eksistensgrundlag ved hele tiden at opdyrke et lukrativt marked, hvor børn og unge bliver afhængige af netop deres produkt. Det har vi en pligt til at reagere på, siger Sophie Løhde til avisen.

Konkret skal producenterne anmelde nye nikotinprodukter til Sikkerhedsstyrelsen, et halvt år inden de kan sælges på det danske marked.

Det skal ifølge Løhde sikre, at nye produkter ikke kan designes til at undgå eksisterende lov.

Hos Brancheforeningen Nikotinbranchen bliver forslaget ikke mødt med glæde. Direktør Inger Schroll-Fleischer siger til Politiken, at der ikke mangler ny lovgivning, men i stedet bedre håndhævelse af den eksisterende.

Det er planen, at loven om anmeldelsespligt vedtages senest i foråret 2026, skriver avisen.

Onsdag har Sophie Løhde desuden sagt til TV 2, at regeringen vil begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin.

Her skal der igangsættes en analyse, som skal belyse, hvordan der kan skæres ned på salgsstederne. Det skal ske på "en fornuftig måde", og tiltaget om færre salgssteder er målrettet især børn og unge.

Tiltaget er en del af den kommende kræftplan 5, som regeringen snart præsenterer.

Imens vurderer Jesper Lundberg, som er formand for Nærbutikkernes Landsforening, at færre salgssteder vil føre til øget grænsehandel og illegalt salg af tobak og nikotinprodukter.

Øget grænsehandel er også en bekymring hos De Samvirkende Købmænd, siger direktør Jannick Nytoft til TV 2.

/ritzau/

Et nyt dansk studie peger på, at kvinders lunger tager større skade end mænds ved samme mængde rygning.

Studiet viser således, at kvinder har omkring dobbelt så høj risiko for at få KOL eller dø af en luftvejssygdom som mænd ved samme tobaksforbrug.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden.

KOL står for kronisk obstruktiv lungesygdom og er en kronisk sygdom i lungerne, hvor luftvejene bliver forsnævret, og lungevævet bliver ødelagt.

Ifølge regionen skønnes det, at omkring 400.000 personer i Danmark har sygdommen, der giver symptomer som åndenød og kronisk hoste.

Studiet fra forskere på Herlev og Gentofte Hospital betyder, at man "måske" skal vurdere kvinders rygning på en anden skala.

Det fortæller professor og overlæge Shoaib Afzal, der er en af forskerne bag studiet.

- Vores studie peger også på, at læger mere konsekvent skal tage kønsforskelle i betragtning, når den individuelle patient skal vurderes for fremtidig risiko for rygerelateret lungesygdom, siger han.

Overlægen mener, at det blandt andet kan have betydning for igangsættelse af behandling.

Forskere har tidligere forsøgt at vurdere kønsforskelle, men indtil videre har resultaterne været "delvist selvmodsigende" for eksempelvis KOL, lyder det.

Undersøgelsen bygger på data fra omkring 28.000 mænd og 30.000 kvinder, som er enten nuværende eller tidligere rygere.

De data stammer fra helbredsundersøgelsen Herlev/Østerbroundersøgelsen, hvor over 47.000 mænd og knap 58.000 kvinder er fulgt gennem ti år.

Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Thorax, er kulminationen på flere års arbejde med luftvejssygdomme, lyder det.

/ritzau/

De såkaldte puff bars, der er særlige e-cigaretter til engangsbrug, er ulovlige i Danmark, men de skaber udfordringer i grundskolen i hele landet.

Det skriver Politiken på baggrund af en rundspørge til kommunernes SSP, der er et samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politi.

Otte ud af ti kommuner svarer, at de har en udfordring med puff bars blandt elever i grundskolen, som dækker over 0. til 10. klasse

Ingen svarer nej til at have haft tilfælde med rygning af e-cigaretterne, lyder det. 65 af landets 98 kommuner har svaret på rundspørgen.

Ifølge mediet viser nye tal, at forbruget af puff bars blandt 15-17-årige er steget fra 3,5 procent i 2021 til 14,3 procent i 2024.

Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet, siger, at eleverne anser e-cigaretterne som slik.

Samtidig er de "meget lidt overbeviste" om, at de er afhængighedsskabende, mener hun.

Jacob Holm Jørgensen, der er leder af SSP i Frederikssund Kommune, fortæller, at unge ikke ser dem som værende farlige.

- De ser dem måske endda som et bedre alternativ til cigaretter, siger han.

Puff bars er ofte blevet tilført kraftig smag, der gør dem mere tillokkende for børn og unge.

Samtidig kan de hver især indeholde op mod 1300 milligram nikotin - svarende til 65 pakker cigaretter.

En lovlig e-cigaret må maksimalt indeholde 40 milligram nikotin.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at udviklingen er stærkt bekymrende.

Ministeren vil ikke acceptere, at "kriminelle gambler med børn og unges helbred".

Selv om puff bars er ulovlige, indføres de alligevel i store mængder.

Politiken fik i marts aktindsigt i tal fra Toldstyrelsen, som viser, at styrelsen siden 1. januar sidste år har konfiskeret 99.198 puff bars.

De er alle forsøgt smuglet ind over grænsen.

Danske Regioner har for nylig kaldt unges brug af nikotinprodukter for alarmerende og vil skærpe indsatsen.

Organisationen vil således have Folketinget til at hæve afgifterne markant, så nikotinprodukter og tobak bliver væsentligt dyrere.

/ritzau/

Fire personer er blevet anholdt i forbindelse med et røveri i Rema 1000 i Sønderborg, der fandt sted lørdag aften.

Det oplyser Michael Henriksen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ritzau.

De fire blev anholdt søndag aften klokken 18.50 og er mellem 18 og 21 år.

To af personerne - begge mænd - formodes at stå bag røveriet.

Gerningsmændene truede en ansat med en pistollignende genstand og fik både cigaretter og kontanter med sig.

- Vi har fundet en hardball-pistol i en bil, og det er den, som vi formoder, der er blevet brugt ved røveriet, siger Michael Henriksen.

Ved anholdelsen fandt politiet desuden både kontanter og cigaretter.

De to øvrige anholdte blev truffet sammen med de to formodede gerningsmænd. Politiet er ved at undersøge, om de har noget med sagen at gøre.

Politiet fandt frem til de to formodede gerningsmænd gennem en henvendelse fra en borger.

- Vi har fået en henvendelse omkring mulige gerningsmænd, og det er det, vi har reageret på, siger Michael Henriksen.

Lørdag aften bad Syd- og Sønderjyllands Politi offentligheden om hjælp til at identificere de to gerningsmænd.

De blev beskrevet som en anden etnisk oprindelse end dansk og var begge iført mørkt tøj.

Røveriet skete i Nørrekobel, som ligger i den nordlige del af Sønderborg by. Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 22.04.

/ritzau/