Tip hovedet bagover. Løft skuldrene langsomt op og ned. Saml hænderne og drej dem roligt rundt. Sådan nogle bittesmå bevægelser får hjernen til at slappe af, og derfor anbefaler Birgitte Hinz sine kursister at lave dem inden sengetid.
Hun er søvnspecialist og indehaver af virksomheden Søvnskolen, hvor hun hjælper folk, der døjer med søvnbesvær. Derudover holder hun foredrag om søvn for blandt andet virksomheder, sundhedscentre og sygeplejersker – og det gør hun oftere og oftere. Fordi søvn, som Birgitte Hinz oplever det, er nået op på højde med kost, rygning, alkohol og motion i sundhedsdebatten.
I sidste uge kom Sundhedsstyrelsen for første gang med anbefalinger for voksnes søvn. Mellem syv og ni timer, lyder de. I denne uge udkom så en undersøgelse fra TrygFonden blandt 5020 personer, der viser, at søvn spiller en tiltagende vigtig rolle for danskerne.
”At få tilstrækkelig med søvn” ligger således på andenpladsen på listen over, hvad der bliver anset som sund levevis, kun overgået af ”undgå rygning”. Undersøgelsen viser også, at danskerne nu rangerer søvn højere, end da de senest blev spurgt i 2016.
I en del år har søvn været vigtigt, men det er, som om fokusset lige nu når nye højder, vurderer Birgitte Hinz. Og hun har et bud på hvorfor:
”Det handler om tid. Fuldstændig på samme måde, som det tog mange årtier, fra man vidste det første om rygning og kræft, til der kom nogle politikker omkring det. Nu er det bare blevet søvnens tid," siger hun.
Noget mystisk blev målbart
Synet på søvn har ændret sig gennem kulturhistorien. I 1980’erne var det for eksempel umoderne at sove meget. Nogle vil kunne huske, at Storbritanniens daværende premierminister, Margaret Thatcher, i 1980’erne pralede med, at hun kun sov fire timer hver nat. ”Søvn er for tøsedrenge,” sagde hun.
Også Bill Clinton, amerikansk præsident fra 1993 til 2001, er kendt for sine få timer på langs. Længe inden da havde den amerikanske opfinder Thomas Edison (1847-1931) udtalt, at søvn var ”spild af tid” og et levn fra huletiden. Og inden da var den franske kejser Napoleon Bonaparte (1769-1821) berygtet for at have sat lighedstegn mellem træthed og slaphed.
”Historien er fuld af disse kulturelt ikoniske figurer, der har sagt ting i stil med 'jeg sover, når jeg er død'. Det har i høj grad fået andre mennesker til at efterligne deres adfærd og påvirket synet på søvn,” siger Christine Parsons, som er psykolog og forfatter til en bog om søvn i Aarhus Universitetsforlags Tænkepause-serie.
Men tag bare Bill Clinton: Han måtte senere erkende, at ”alle alvorlige fejl, jeg har begået i mit liv, har jeg begået, fordi jeg var for træt”. Og det eksemplificerer egentlig, hvad der er sket med søvn i de senere år, fortsætter Christine Parsons.
”Det blev afgørende, at der fra 2009 kom teknologier, som gjorde søvnregistrering populært og muligt. Indtil da havde søvn i høj grad været mystisk for os. Men pludselig kunne folk måle deres søvn. Og når vi på den måde får ny adgang til information, har vi noget nyt at tale om, ligesom søvn blev et varmt emne i videnskaben. Der kom en række overraskende fund om, at søvn påvirker stofskiftet, hjernen, depression, demenssygdomme og meget andet,” siger hun.
Man kan sige, at søvn gik fra at være et privat anliggende til at være et offentligt, fortsætter Christine Parsons.
"Det er også i tråd med, at vi taler mere om mental sundhed end nogensinde før. Og søvnproblemer er et af de aspekter af mental sundhed, der er mindre stigmatiserende at tale om end for eksempel angst og stress. Måske fordi vi opfatter søvn som et fysisk fænomen, der lidt er uden for vores kontrol," siger hun.
Birgitte Rahbek Kornum er ph.d. og søvnforsker med speciale i neuroimmunologi og søvnbiologi på Københavns Universitet. Hun har også bemærket et øget fokus på søvn. For eksempel bliver hun meget oftere ringet op af journalister, der vil høre om hendes forskning.
”De seneste 15 år har videnskaben med større selvsikkerhed kunnet slå fast, at søvn er lige så vigtigt som at dyrke motion og undgå rygning. Og dertil kommer en generel interesse for sundhed, i hvert fald i nogle befolkningsgrupper. Det er, som om folk, der i forvejen gik op i kost og motion, er begyndt at tænke: ’Nå, hovsa, søvn er også med i ligningen, hvis man vil leve sundt og forebygge sygdomme’,” siger hun.
En dårlig nat er ikke verdens ende
Søvn er i dag en milliardindustri, og der findes et væld af app'er og ure til at overvåge den. Og interessen kan tage overhånd, er eksperterne enige om. Der er endda kommet en betegnelse for, at man på en usund måde er besat af sin egen søvn: ortosomni.
”Det er en balancegang mellem at få etableret nogle gode søvnvaner og ikke blive ængstelig. Det er vigtigt at huske på, at en dårlig nats søvn ikke er verdens ende,” siger Christine Parsons.
Og så er det vigtigt, at anbefalinger om søvn bliver formidlet på nuanceret vis. For eksempel er det ofte fremhævede ideal om syv sammenhængende timer ifølge Birgitte Rahbek Kornum ”helt forkert”. Hun siger:
”Det hører med til et godt søvnmønster, at man er vågen en gang imellem. Det skal man ikke gå i panik over. Omvendt skal man heller ikke gå i panik, hvis man faktisk sover syv timer i streg.”
Et vigtigt nøgleord for god søvn er stabilitet. Man kommer langt med at gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag, siger Birgitte Rahbek Kornum. Stress og skærme er dog to faktorer, der kan gøre det svært. Godt en tredjedel af danske voksne sover ifølge Sundhedsstyrelsen mindre end de anbefalede minimum syv timer.
Derfor glæder det Birgitte Rahbek Kornum, at både Sundhedsstyrelsen, medierne og danskerne har øget fokus på søvn.
”Man er kort sagt mere rask, hvis man får sovet nok. Og ikke kun fysisk, men også mentalt. Hjernen kan bedre klare udfordringer, man kommer i bedre humør, bliver mere empatisk og mindre egoistisk,” siger hun.