App’er, anbefalinger og “ortosomni”: Nu er det blevet søvnens tid

Tip hovedet bagover. Løft skuldrene langsomt op og ned. Saml hænderne og drej dem roligt rundt. Sådan nogle bittesmå bevægelser får hjernen til at slappe af, og derfor anbefaler Birgitte Hinz sine kursister at lave dem inden sengetid.

Hun er søvnspecialist og indehaver af virksomheden Søvnskolen, hvor hun hjælper folk, der døjer med søvnbesvær. Derudover holder hun foredrag om søvn for blandt andet virksomheder, sundhedscentre og sygeplejersker – og det gør hun oftere og oftere. Fordi søvn, som Birgitte Hinz oplever det, er nået op på højde med kost, rygning, alkohol og motion i sundhedsdebatten.

I sidste uge kom Sundhedsstyrelsen for første gang med anbefalinger for voksnes søvn. Mellem syv og ni timer, lyder de. I denne uge udkom så en undersøgelse fra TrygFonden blandt 5020 personer, der viser, at søvn spiller en tiltagende vigtig rolle for danskerne.

”At få tilstrækkelig med søvn” ligger således på andenpladsen på listen over, hvad der bliver anset som sund levevis, kun overgået af ”undgå rygning”. Undersøgelsen viser også, at danskerne nu rangerer søvn højere, end da de senest blev spurgt i 2016.

I en del år har søvn været vigtigt, men det er, som om fokusset lige nu når nye højder, vurderer Birgitte Hinz. Og hun har et bud på hvorfor:

”Det handler om tid. Fuldstændig på samme måde, som det tog mange årtier, fra man vidste det første om rygning og kræft, til der kom nogle politikker omkring det. Nu er det bare blevet søvnens tid," siger hun.

Noget mystisk blev målbart

Synet på søvn har ændret sig gennem kulturhistorien. I 1980’erne var det for eksempel umoderne at sove meget. Nogle vil kunne huske, at Storbritanniens daværende premierminister, Margaret Thatcher, i 1980’erne pralede med, at hun kun sov fire timer hver nat. ”Søvn er for tøsedrenge,” sagde hun. 

Også Bill Clinton, amerikansk præsident fra 1993 til 2001, er kendt for sine få timer på langs. Længe inden da havde den amerikanske opfinder Thomas Edison (1847-1931) udtalt, at søvn var ”spild af tid” og et levn fra huletiden. Og inden da var den franske kejser Napoleon Bonaparte (1769-1821) berygtet for at have sat lighedstegn mellem træthed og slaphed.

”Historien er fuld af disse kulturelt ikoniske figurer, der har sagt ting i stil med 'jeg sover, når jeg er død'. Det har i høj grad fået andre mennesker til at efterligne deres adfærd og påvirket synet på søvn,” siger Christine Parsons, som er psykolog og forfatter til en bog om søvn i Aarhus Universitetsforlags Tænkepause-serie.

Men tag bare Bill Clinton: Han måtte senere erkende, at ”alle alvorlige fejl, jeg har begået i mit liv, har jeg begået, fordi jeg var for træt”. Og det eksemplificerer egentlig, hvad der er sket med søvn i de senere år, fortsætter Christine Parsons.

”Det blev afgørende, at der fra 2009 kom teknologier, som gjorde søvnregistrering populært og muligt. Indtil da havde søvn i høj grad været mystisk for os. Men pludselig kunne folk måle deres søvn. Og når vi på den måde får ny adgang til information, har vi noget nyt at tale om, ligesom søvn blev et varmt emne i videnskaben. Der kom en række overraskende fund om, at søvn påvirker stofskiftet, hjernen, depression, demenssygdomme og meget andet,” siger hun.

Man kan sige, at søvn gik fra at være et privat anliggende til at være et offentligt, fortsætter Christine Parsons.

"Det er også i tråd med, at vi taler mere om mental sundhed end nogensinde før. Og søvnproblemer er et af de aspekter af mental sundhed, der er mindre stigmatiserende at tale om end for eksempel angst og stress. Måske fordi vi opfatter søvn som et fysisk fænomen, der lidt er uden for vores kontrol," siger hun.

Birgitte Rahbek Kornum er ph.d. og søvnforsker med speciale i neuroimmunologi og søvnbiologi på Københavns Universitet. Hun har også bemærket et øget fokus på søvn. For eksempel bliver hun meget oftere ringet op af journalister, der vil høre om hendes forskning.

”De seneste 15 år har videnskaben med større selvsikkerhed kunnet slå fast, at søvn er lige så vigtigt som at dyrke motion og undgå rygning. Og dertil kommer en generel interesse for sundhed, i hvert fald i nogle befolkningsgrupper. Det er, som om folk, der i forvejen gik op i kost og motion, er begyndt at tænke: ’Nå, hovsa, søvn er også med i ligningen, hvis man vil leve sundt og forebygge sygdomme’,” siger hun.

En dårlig nat er ikke verdens ende

Søvn er i dag en milliardindustri, og der findes et væld af app'er og ure til at overvåge den. Og interessen kan tage overhånd, er eksperterne enige om. Der er endda kommet en betegnelse for, at man på en usund måde er besat af sin egen søvn: ortosomni.

”Det er en balancegang mellem at få etableret nogle gode søvnvaner og ikke blive ængstelig. Det er vigtigt at huske på, at en dårlig nats søvn ikke er verdens ende,” siger Christine Parsons.

Og så er det vigtigt, at anbefalinger om søvn bliver formidlet på nuanceret vis. For eksempel er det ofte fremhævede ideal om syv sammenhængende timer ifølge Birgitte Rahbek Kornum ”helt forkert”. Hun siger:

”Det hører med til et godt søvnmønster, at man er vågen en gang imellem. Det skal man ikke gå i panik over. Omvendt skal man heller ikke gå i panik, hvis man faktisk sover syv timer i streg.”

Et vigtigt nøgleord for god søvn er stabilitet. Man kommer langt med at gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag, siger Birgitte Rahbek Kornum. Stress og skærme er dog to faktorer, der kan gøre det svært. Godt en tredjedel af danske voksne sover ifølge Sundhedsstyrelsen mindre end de anbefalede minimum syv timer.

Derfor glæder det Birgitte Rahbek Kornum, at både Sundhedsstyrelsen, medierne og danskerne har øget fokus på søvn.

”Man er kort sagt mere rask, hvis man får sovet nok. Og ikke kun fysisk, men også mentalt. Hjernen kan bedre klare udfordringer, man kommer i bedre humør, bliver mere empatisk og mindre egoistisk,” siger hun.

USA’s regering sætter forbud mod mentolcigaretter på pause

Den amerikanske regering har fredag besluttet sig for at bremse et forbud mod cigaretter med mentolsmag, som er langt mere populære hos sorte amerikanere end hvide amerikanere.

Det oplyser landets sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters, efter at sundhedsminister Xavier Becerra har holdt møder med sorte borgerrettighedsforkæmpere.

- Det står klart, at vi ikke har drøftet det nok, og at det kommer til at tage en del længere tid, siger Becerra i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Cigaretter med mentolsmag har i årevis været på sigtekornet for lobbyister, som kæmper mod rygning.

Argumentet lyder, at mentolcigaretterne udgør en uforholdsmæssig sundhedsbyrde for USA's sorte befolkning.

Mens det kun er lidt over hver tredje hvide ryger, som ryger mentolcigaretter i USA, er det mere end fire ud af fem sorte rygere, som ryger med mentolsmag.

Derrick Johnson, formanden for NAACP, som er USA's største og mest kendte forening af borgerrettighedsforkæmpere, siger, at hans bagland er "forarget", og at det "væmmes" over det politiske træk.

- Når det er valgår, bør politikere prioritere mennesker - ikke dem, som tjener fedt.

- Dagens nyheder fra bidenregeringen (Joe Biden, USA's præsident, red.) er et slag for den sorte befolkning, som fortsat bliver uretfærdigt udset af og dræbt af tobaksindustrien, siger Johnson.

Nancy Brown, som er formand for AHA, en amerikansk forening for bekæmpelse af hjertesygdomme, siger ifølge Reuters, at regeringen har svigtet ved ikke at tage mentolcigaretterne af hylderne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er forbuddet blevet bremset af frygt for, at sorte vælgere ikke vil stemme på Joe Biden, når der er præsidentvalg i november.

Ifølge nyhedsbureauet har den konservative forening Building Americas Future allerede sendt breve til 75.000 demokratiske vælgere i delstaten South Carolina, hvor forbuddet bliver brugt som argument for ikke at stemme på den siddende præsident.

En reklame fra foreningen hævder, at Biden skulle tage og bruge sin tid på større problemer end at "fortælle voksne mennesker, hvad de må og ikke må".

USA's præsidentvalg foregår 5. november.

/ritzau/

Den britiske regering vil forbyde tobak for alle født efter 2009

Den britiske regering vil indføre en lov, der skal gøre det forbudt nogensinde at sælge tobaksprodukter til personer, der er født efter 1. januar 2009.

Et forslag til loven fremsættes i det britiske parlament onsdag, og det er et forsøg fra den konservative regerings side på at indfri et løfte om, at rygning skal udfases blandt unge mennesker.

Hvis loven bliver realitet vil Storbritannien være blandt de lande i verden, der har den strengeste tobakslovgivning.

Regeringen siger, at rygning ikke bliver ulovligt - så dem, der på lovlig vis kan købe tobak, bliver ikke påvirket.

- Hvis vi vil skabe en bedre fremtid for vores børn, er vi nødt til at tackle den største undgåelige årsag til dårligt helbred, handicap og død: Rygning, siger Rishi Sunak, der er premierminister i Storbritannien.

Kritikere siger, at tiltaget er "ukonservativt", og den tidligere premierminister Liz Truss er blandt flere medlemmer af regeringspartiet, der siger, at de har tænkt sig at stemme imod lovforslaget.

Trods modstanden ventes loven at blive vedtaget med hjælp fra oppositionspartiet Labour, der har antydet, at det støtter tiltaget.

I februar blev en lignende lov, der var indført i New Zealand, der gjorde det forbudt at sælge tobak til alle født efter 1. januar 2009, ophævet af landets nye koalitionsregering.

Den britiske regering siger, at rygning koster det britiske sundhedsvæsen, NHS, og landets økonomi omkring 17 milliarder pund - svarende til omkring 148 milliarder kroner - om året.

En stor stigning i antallet af personer, der bruger såkaldte vapes eller puffbars, har tvunget den britiske regering, der fortaler af vaping som et led i at reducere antallet af rygere, til at overveje at indføre strengere kontrol.

Under den foreslåede lov vil der også komme regler for, hvordan vapes kan vises i butikker, hvilke smagsvarianter der må være samt indpakning af vapes.

Det sker for at stoppe stigningen i unge mennesker, der bruger vapes.

/ritzau/Reuters

Forsker opfordrer hiv-smittede til at blive vaccineret mod corona

Risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme som hiv-smittet stiger, efter at man har haft corona.

Det viser et internationalt studie, som Raquel Martin Iguacel, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH), har stået i spidsen for.

- Vi undersøgte forekomsten af hjerte-kar-sygdomme hos hiv-patienter efter covid, og vi kunne se, at risikoen var øget med 30 procent et år efter covid-infektion, siger hun.

Derfor kommer Raquel Martin Iguacel med en klar opfordring til hiv-patienter:

- For at forebygge det, er det vigtigt, at man bliver vaccineret mod covid. Hvis man har haft covid, er det godt at være opmærksom på andre risikofaktorer som eksempelvis rygning, sukkersyge eller forhøjet kolesterol, siger hun.

Forskerne har undersøgt i alt cirka 18.000 hiv-patienter, hvoraf 14.000 ikke tidligere havde været diagnosticeret med corona, mens den resterende del havde.

I alt fik 832 en hjerte-kar-sygdom, og forskerne fandt, at de personer, som havde haft corona, havde en øget risiko på 30 procent i året efter at have været smittet med corona.

Ifølge Raquel Martin Iguacel var der oftest tale om blodpropper i lunger eller ben eller hjertesvigt.

Sundhedsstyrelsen tilbyder i øjeblikket alle over 65 år og personer, som er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb en vaccine. Desuden tilbydes gravide i andet og tredje trimester at blive vaccineret.

Raquel Martin Iguacels forskning har ikke set på, hvordan risikoen udvikler sig efter et år. Men det viste, at risikoen var størst i løbet af årets første seks måneder.

- Risikoen var størst inden for det første halve år, og den ser ud til at være mindre i slutningen af det første år. Så jeg kan forestille mig, at risikoen falder, men det kan jeg ikke sige med sikkerhed, siger Raquel Martin Iguacel.

Det er i forvejen kendt, at risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom er omkring dobbelt så høj for hiv-patienter som for en gennemsnitlig person.

Om andre personer med øget risiko for at få en hjerte-kar-sygdom også får ekstra forhøjet risiko efter at have haft corona, fortæller studiet ikke noget om.

/ritzau/

Elon Musk håner Apples beslutning om at skrotte elbil

Techselskabet Apple dropper et årelangt projekt, der involverede 2000 ansatte, om at udvikle en elbil.

Det offentliggjorde selskabet internt tirsdag lokal tid, skriver mediet Bloomberg.

Mange af de ansatte, der arbejdede på projektet, vil blive overflyttet til den afdeling, som arbejder med kunstig intelligens.

Derudover vil en række af de ansatte blive fyret, men det er uklart hvor mange.

Udviklingen er blevet mødt med tilsyneladende begejstring hos Elon Musk, topchefen i elbilselskabet Tesla, der som svar på nyheden har delt et opslag på det sociale medie X med en emoji, der gør honnør, og en cigaret.

Projektet, der havde fået navnet Titan, ville have gjort Apple til en spiller på et marked, virksomheden ikke før har rørt.

Apple begyndte ifølge Bloomberg at arbejde på projektet i 2014 og havde planer om at udvikle en fuldt ud selvkørende og stemmestyret elbil med et interiør som en limousine.

Allerede fra start havde Apple dog udfordringer, og selskabet var nødt til at skifte ledelse og strategi flere gange.

Trods ti år på bagen var Apple stadig flere år fra rent faktisk at sende en elbil på vejene.

Foruden udfordringer med at udvikle selve designet på bilen har selskabet kæmpet med at få styr på den selvkørende teknologi.

Ultimativt kom beslutningen på et tidspunkt, hvor dampen ifølge Bloomberg er gået en smule af markedet for elbiler på grund af høje priser og manglende ladeinfrastruktur.

På den baggrund har store producenter som General Motors og Ford rykket opmærksomheden hen mod hybridbiler.

Selv Tesla har ifølge Bloomberg advaret om, at væksten i selskabets salg i USA i 2024 falder til blot 11 procent mod 47 procent sidste år.

/ritzau/

Forbrugerråd anbefaler at populær ladcykel bliver hjemme

Hvis du normalt kører rundt på en ladcykel fra Babboe, så lad den blive hjemme i morgen tidlig.

Sådan lyder det torsdag fra Stine Müller, som er projektleder ved Forbrugerrådet Tænk.

Udmeldingen kommer, efter at ladcykelproducenten Babboe torsdag med øjeblikkelig virkning midlertidigt besluttede at stoppe salget af alle sine ladcykler i Danmark.

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler med afsæt i oplysninger fra Babboes hjemmeside, at danske forbrugere foreløbigt bør følge Babboes anbefaling om ikke at anvende Babboes ladcykler.

Og det er Forbrugerrådet Tænk altså enig med Sikkerhedsstyrelsen i.

- Forbrugerne skal følge den udmelding og lade ladcyklen stå, indtil vi ved noget mere om, hvad problemet er med dem, siger Stine Müller til Ritzau.

- Det kan selvfølgelig være frustrerende som cykelejer at få den besked, men vi vil opfordre folk til at følge den.

Babboe er blevet informeret om, at den hollandske fødevare- og forbrugersikkerhedsmyndighed (NVWA) har henvendt sig til virksomhedens hollandske leverandør vedrørende manglende dokumentation i forhold til sikkerhedsgodkendelser.

Det er derfor, at Babboe midlertidigt har stoppet salget af ladcykler i Danmark.

NVWA igangsatte en undersøgelse i slutningen af 2023, efter at virksomheden havde modtaget flere henvendelser om ødelagte "rammer".

Den hollandske myndighed har foretaget en risikovurdering og vurderet, at ødelagte rammer kan føre til "meget alvorlige skader".

Det gives som et eksempel, at børn kan risikere at falde ud af kurven, hvis stellet knækker. Det er især farligt, hvis det sker i tung trafik, lyder det.

Babboe skriver, at virksomheden er bekendt med, at dens hollandske leverandør er i samråd med NVWA for at forberede en tilbagekaldelse af visse modeller.

Virksomheden oplyser, at der ikke har været nogen indikationer eller indberetninger om sikkerhedsudfordringer i Danmark.

- Hvis man har oplevet problemer med cyklen, er det rigtig fint at melde det til Sikkerhedsstyrelsen, som jo er den myndighed, der kigger på det her i Danmark. Så kan de tage de informationer med i betragtning, siger Stine Müller.

Ifølge den hollandske ladcykelproducents egen hjemmeside er Babboe den mest solgte el-ladcykel i Europa.

/ritzau/

Storbritannien vil slå ned på unges forbrug af puff bars

I Storbritannien er der lovgivning på vej, som skal forebygge, at puff bars bliver markedsført til børn samt forhindre salg til mindreårige.

Det skriver det britiske medie BBC.

Puff bars er en slags e-cigaretter, som indeholder nikotin og er tilsat smagsstoffer.

Tal fra en velgørenhedsorganisation med fokus på rygning og helbred peger på, at der er 7,6 procent af briter mellem 11 og 17 år, der regelmæssigt eller ved lejlighed ryger e-cigaretter.

Der er dermed sket en stigning fra 2020, hvor det drejede sig om 4,1 procent.

Forbuddet forventes at gælde på tværs af Storbritannien, melder regeringen ifølge mediet.

Premierminister Rishi Sunak ventes at uddybe den nye politik mandag, hvor han skal besøge en skole.

- Som enhver forældre eller lærer ved, er en af de mest bekymrende tendenser i øjeblikket stigningen i rygning af e-cigaretter blandt børn, og vi må handle, før det bliver til en epidemi, siger han i en udtalelse.

Det er i Storbritannien i forvejen ulovligt at sælge dem til personer under 18 år, men ifølge regeringen er puff bars alligevel en "nøgledrivkraft bag den alarmerende stigning i de unges forbrug".

Blandt andet skal det blive forbudt at sælge puff bars med smage, som er målrettet børn, og det vil blive påkrævet, at de produceres i en mere simpel og mindre iøjnefaldende indpakning.

Det står ikke klart, hvornår forbuddet vil blive indført.

Regeringen vil desuden have, at puff bars i butikker opbevares ude af syne for børn og væk fra andre produkter, som børn kunne tænkes at købe. Eksempelvis slik.

Der vil finde en offentlig høring sted for at afgøre, hvilke smage der skal forbydes. Blandt de børnevenlige puff bar-smage findes småkager, marmelade og forskellige energidrikke.

I Danmark er det i forvejen ulovligt at markedsføre puff bars.

/ritzau/

Cykelhjelmen var for de kiksede. Nu er den for de kloge

De ses i utallige farver og former, på voksne og børn, i bybilledet og til cykelløb: Cykelhjelme. Men snart kan det være fortid med et af de nyeste skud på stammen, Hövding-hjelmen.

Egentlig er Hövding-hjelmen ikke en hjelm, men en krave med indbygget airbag. Den er udbredt blandt byboere, der ikke vil have frisuren ødelagt, men gerne vil beskytte hovedet.

Men for nylig opfordrede Sikkerhedsstyrelsen danske forhandlere til at stoppe med at sælge Hövding 3-hjelmen. De svenske myndigheder har helt fjernet den fra markedet. Nu er cykelhjelmsproducenten gået konkurs, og de fralægger sig al ansvar for sikkerheden ved fortsat brug af produktet, står der på deres hjemmeside.

Brugen af cykelhjelm er steget markant siden 2004, hvor Rådet for Sikker Trafik begyndte at registrere den. For 20 år siden brugte 6 procent af de voksne hjelm i bytrafikken. Blandt børn i skoletrafikken var tallet 33 procent. De nyeste tal er fra 2022 og viser, at præcis halvdelen af de voksne i byerne bruger cykelhjelm, mens tallet for skoletrafikken er 79 procent. 95 procent for de 6-9-årige. 

Pernille Ehlers har arbejdet med at promovere brugen af cykelhjelm siden slutningen af 1990’erne. Først i Nordjyllands Amt, og siden 2000 i Rådet for Sikker Trafik, hvor hun i dag er chefkonsulent. På væggen på hendes kontor i København hænger en af de helt tidlige modeller. ”Tomatkassen”, kalder de den, fordi den er stor og af hvid flamingo.

”Den er virkelig grim,” griner hun.

Men de seneste godt 25 år har Pernille Ehlers ikke bare været vidne til, at cykelhjelmene er blevet flottere og mere funktionelle. Hun har også set synet på hjelmene ændre sig.

Da hun var med til at udrulle de første kampagner i 1990’erne, var børnene egentlig nemme nok at få til at bruge cykelhjelm, fortæller hun. Det var straks sværere at overbevise unge og voksne.

"I starten var det virkelig op ad bakke. Cykelhjelmene var heller ikke specielt smarte, de var tunge, og der var ikke så mange modeller. En cykelhjelm var kikset. Og du var en duks, hvis du kørte med cykelhjelm,” siger hun.

Med tiden har kampagner og forskning cementeret, at det er en ”meget god idé” at købe en cykelhjelm, siger Pernille Ehlers. Ikke mindst fordi den reducerer risikoen for alvorlige hovedskader med 60 procent.

”I dag er grundstemningen omkring cykelhjelmen, at hvis du bruger den, så er du klog og ansvarlig. Og det er helt, helt anderledes, end det var for 20 år siden,” siger hun.

Ifølge Pernille Ehlers er det centralt, at man i Danmark altid har promoveret frivillig brug af cykelhjelm, forklarer hun:

”Vi har aldrig ment, at det skal være lovpligtigt. Og det, tror jeg, er en vigtig grund til, at der i dag er sådan en positiv vibe omkring cykelhjelme. Der er ikke nogen, der har fået den tvunget ned over hovedet.”

Men ser man på cykelsporten, så er der faktisk nogen, der har fået tvunget hjelmen ned over hovedet. I 2004 blev det obligatorisk at bære hjem i professionelle cykelløb. Reglen blev vedtaget efter et dødsstyrt og vakte mange protester, fortæller forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt. Det var både grimt og varmt at køre med hjelm, lød modstanden fra cykelrytterne, der er et forfængeligt folkefærd, siger han:

”For cykelryttere er det en elementær del af deres arbejde, at de skal se godt ud. Du møder ikke en cykelrytter, som ikke går op i, hvordan strømperne sidder, og at tøjet og cyklen er plads."

Især cykelrytteren Jesper Skibby huskes for sin modstand mod hjelmen. Fem måneder efter et styrt, der gav ham kraniebrud, blev han i 1993 spurgt, om han nu ville bruge hjelm. "Det er jo ikke Sverige. Det må jeg vel selv om", svarede han dengang. Jesper Skibby har dog senere skrevet på Instagram, at styrtet blev en livslektion for ham.

Ud over den rent æstetiske modstand vurderer Bastian Emil Goldschmidt, at der var noget dybereliggende på spil: Ingen skal fortælle en cykelrytter, hvad vedkommende skal gøre.

”Der er i cykelsporten et spil mellem dristighed og dumdristighed, fristes jeg nogle gange til at sige. Cykelryttere tager chancer, som de færreste mennesker ville tage. Og det farlige bliver mere et vilkår, end det bliver noget, man til daglig går og er bange for,” siger han.

Men hjelmen endte som bekendt med at blive en fast del af uniformen. Fordi cykelryttere skal agere forbilleder for tilskuerne. Og fordi hjelmen æstetisk passer godt til den hypermoderne, teknologiske racercykel, siger Bastian Emil Goldschmidt.

”Men tiden før hjelme bliver romantiseret enormt meget. Der er en stor nostalgi i alle de her billeder fra 1970'erne og 1980'erne af de mere brogede, uperfekte cykelhelte. Det er minder om en mere ubekymret tid, som har en meget stor tiltrækningskraft."

Og Hövding-hjelmen? Den ser man ned på i cykelkredse, er Bastian Emil Goldschmidt ret sikker på.

”Fordi det ser åndssvagt ud, og fordi sikkerhedslængslen bliver for overdrevet,” siger han.

Hvad angår sikkerheden, mener Rådet for Sikker Trafik stadig, at det er bedre at bruge sin Hövding 3-hjelm end slet ikke at bruge hjelm. Men de anbefaler at skifte til en traditionel cykelhjelm, hvis man føler sig utryg.