Zug.DK

Forurening koster omkring ni millioner liv hvert år. Det er konklusionen fra et nyt studie, som er blevet offentliggjort i det sundhedsfaglige tidsskrift The Lancet.

Et hold af forskere har kigget på forureningsrelaterede dødsfald i perioden 2015 til 2019.

Især luftforurening og byudvikling har drevet antallet af dødsfald op med syv procent.

De ni millioner årligt svarer til cirka hver sjette dødsfald i verden.

Til sammenligning har knap 6,3 millioner mennesker mistet livet med covid-19, siden pandemien indtraf i 2019.

Her hører det dog med til historien, at det ikke kan siges med sikkerhed, hvor ofte selve covid-19 har været hovedårsagen til dødsfaldet.

Der kan desuden være et stort mørketal i lande, der ikke evner at overvåge spredningen af coronavirus.

Samtidig lægger forurening sig op på siden af rygning med hensyn til hyppigheden af dødsårsagerne.

Richard Fuller, som er en af forskerne bag studiet, siger, at forurening ikke har fået samme fokus som global opvarmning, malaria eller HIV.

- Vi sidder og brænder midt i gryden, siger han.

Antallet af folk, som dør på grund af traditionelle forureningsformer som vandforurening og industriel luftforurening er faldende.

Men de er fortsat et stort problem i Afrika og ulande i andre dele af verden.

Forurening af vand, jord og dårligt luftkvalitet indendørs har gjort, at de afrikanske lande Chad, Den Centralafrikanske Republik og Niger udgør top-3 over lande med flest forureningsrelaterede dødsfald.

Syv afrikanske stater er således at finde på listen over de ti lande, hvor flest dør af forurening. Foruden dem er Salomonøerne, Nordkorea og Bulgarien.

Mere moderne forureningstyper stormer til gengæld fremad.

Siden 2000 er antallet af dødsfald på grund af landbrugsforurening, forurening med tungmetaller og CO2-udledning steget med 66 procent, siger en af forskerne bag projektet, Rachael Kupka.

/ritzau/Reuters

Det virker at belønne rygere økonomisk, for at de lægger cigaretterne på hylden.

Det viser en ny dansk undersøgelse, skriver Berlingske i fredagens avis. Rygere kvitter således i store tal cigaretterne og forbliver røgfrie, når de får stillet en pengepræmie i udsigt.

I undersøgelsen kunne rygere i tre kommuner se frem at modtage en belønning på 1200 kroner, hvis de tilmeldte sig et rygestophold og var røgfri seks uger efter.

I tre andre kommuner blev pengene brugt på store kampagner for at få rygere til at tilmelde sig rygestophold, skriver avisen.

Undersøgelsen, der blev finansieret af TrygFonden, fandt ingen signifikant forskel i, hvor mange rygere der blev rekrutteret til de kommunale rygestophold.

Men der var signifikant højere odds for, at borgere, der fik en økonomisk belønning stadig var røgfri efter et år - i forhold til borgere, der gik på rygestophold i kampagnekommunerne.

I kommunerne med økonomisk belønning var der 32 procent, der var røgfri efter seks måneder. 29 procent røg heller ikke efter et år.

I kampagnekommunerne var tallene henholdsvis 22 og 18 procent efter et halvt og et helt år.

Løbende blev deltagerne undersøgt med kuliltetest, som kan påvise, om de har røget eller ej, skriver Berlingske.

Charlotta Pisinger fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital er professor i tobaksforebyggelse og står bag undersøgelsen.

- Der er en stærk evidens for effekten. Det forøger kraftigt chancen for at blive røgfri, hvis der hænger en gulerod foran næsen, siger hun til avisen.

Der er i dag ikke lovhjemmel til, at kommunerne kan give en økonomisk belønning til folk for at stoppe med at ryge. Og det bør der ikke ændres på, mener flere folketingspolitikere.

Henrik Dahl fra Liberal Alliance siger til Berlingske, at "staten skal holde sig ude af folks private hjem og folks private vaner".

Også Lars Boje Mathiesen og Liselott Blixt fra henholdsvis Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er kritiske.

Dog er Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, positivt stemt. Han mener, at man bør vende fordele og ulemper ved en sådan ordning, skriver avisen.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

/ritzau/

I dag er 1079 danskere fyldt 100 år. De fleste er kvinder. Den gamle bulede befolkningspyramide ligner nu mere en skyskraber, fordi vi er virkelig mange ældre samtidig med, at de yngre er få, og kvinder gennemsnitligt får under to børn. Det gælder efterhånden både kvinder fra ikke-vestlige lande og danske kvinder. Til gengæld vokser den gennemsnitlige levetid. Mændene er nu oppe på godt 79 år, og vi kvinder på godt 83 år. Herligt, at vi nærmer os hinanden, så færre kvinder skal leve som enker i mange år og risikere ensomhed.

I 1946 blev der født 96.000 babyer i en glædesrus over, at Anden Verdenskrig var forbi. Det absolut største antal fødsler i Danmark et enkelt år nogensinde, som blev til en flok glade, optimistiske 68’ere med store ressourcer: fysisk, psykisk og økonomisk. For både mænd og kvinder var på arbejdsmarkedet fra vi var unge i 1960’erne og bidrog til opbygningen af velfærdssamfundet. Hele 250.000 kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og blev der. Danmarkshistoriens største sociale revolution.

Baby-boomerne fra 1946 har nu forvandlet sig til 75-årige og nærmer sig skranteårene. Midt i 80-årsalderen vil både de og os krigsbørn ramme den sårbare og mere skrøbelige fase. I 90-årsalderen den afhængige fase. Flere vil få demenssygdomme, fordi ældrebefolkningen er så stor. Men andelen af demente falder, fordi vi er bedre uddannede, arbejder længere og dyrker motion. Arbejde giver struktur på dagen, sociale kontakter og opgaver, der skal løses. Der er brug for ældre på arbejdsmarkedet, hvis ikke opgaverne skal gå til udenlandsk arbejdskraft.

Gennem de seneste 10 år er færre 70-plusårige flyttet i ældre- og plejeboliger og færre modtager hjemmehjælp. Helbredskurven er løftet, fordi mange lever efter de såkaldte kram-råd: sund kost, nej til rygning og for meget alkohol og ja til motion. De fleste af os vil helst blive boende i eget hjem, selv når alderen bider. For hjemmet er som en ven, vi er lidt forelsket i trods alle mangler.

Dansk Erhverv oplyser, at bedsteforældre sparer arbejdsgiverne for tusindvis af fraværsdage ved at passe syge børnebørn og samfundet for millionudgifter i sygedagpenge. Vi er børnenes snakkemakkere, når forældrene er syge eller skal skilles. Ifølge Center for Selvmordsforskning er bedsteforældre med til at forhindre selvskade og selvmord blandt unge i mistrivsel.

Jeg tror, at den naturlige aldring af vores kroppe, skræmmer os, og at mange forsøger at skjule den. Kintsugi er en lille permanent udstilling på Medicinsk Museion i København. Navnet står for en japansk tradition med at reparere ituslået keramik med lak og pulveriseret guld på en måde, så reparationerne bliver fremhævet og giver porcelænet ny værdi og skønhed i stedet for at sløre ødelæggelsen. Udstillingens filosofi er, at reparationer af menneskekroppen skal være en stolt tilføjelse fremfor en skjult skam. Genialt for vi har masser af skam over kroppens forfald. Måske skal vi lære at se vores ansigt i øjnene, selv når det ligner en rynket rosin. Som Hugh Grant’s i Susanne Biers film ”The Undoing”. Trods rollens dystre karakter er han utrolig charmerende og udtryksfuld. I modsætning til Nicole Kidman som hans kone. Hendes yndige ansigt er blevet til en udtryksløs maske på grund af ansigtsløftninger og botox. Synd og – ja, skam!

Jeg tror også, at vi kan træne vores sind, så vi både kan rumme de herlige ting og de sorte ”sorgdyr”. Når pessimisme og negativitet rammer vores tankebaner, skal de have plads. Det farlige er, hvis vi bliver hængende i pessimismen. Vi kan ikke blot ved at tænke positivt gøre kål på vores naturlige følelser. Det er for snævert. Der skal være plads til alle følelser.

En dag vil vi falde ud af hverdagen og dø, for tiden løber derudaf, ubønhørligt og nådesløst. Vov at tænke på det, for det kan give energi til at gøre sig klar i forhold til familie og venner. Min mor havde en notesbog, hvor hun skrev, hvad vi børn hver især gerne ville have, når hun var død. Efter en del snak frem og tilbage mellem os, fik hun skrevet sit testamente. Hun var helt cool, mens det stod på.