Bagmænd i cigaretforetagende kan ende med bøde på 100 millioner

Politiet har fredag været med til at beslaglægge 63 paller med cigaretter og tobak i en koordineret aktion mod en række adresser forskellige steder på Sjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse fredag aften. Skattestyrelsen har også været en del af arbejdet.

Der er tale om flere millioner cigaretter i alt.

To mænd er indtil videre blevet anholdt i sagen. Flere anholdelser kan komme undervejs i efterforskningen, lyder det.

Det forventes, at man vil rejse et krav på mindst 100 millioner kroner mod de involverede.

Politiinspektør Brian Bang-Rasmussen siger i meddelelsen, at produktion af illegale cigaretter kan være en meget lukrativ form for kriminalitet.

- Vi vurderer, at der er tale om et netværk, som har stået for både at importere tobak, forarbejde det til cigaretter og sælge det med stor fortjeneste.

- Derfor har vi gennem noget tid efterforsket målrettet mod personerne sammen med Skattestyrelsen.

Foruden cigaretterne og tobakken blev der også fundet et større kontantbeløb og nogle maskiner, som har været brugt til foretagendet.

- Vi har desuden gjort nogle fund, der tyder på, at der på det ene af stederne også har været en illegal produktion af fyrværkeri. Det skal vi nu undersøge nærmere, lyder det.

Politiet slog fredag til mod adresser i Svebølle, Skælskør, Slagelse og Gadstrup ved Roskilde.

De to anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk lørdag.

/ritzau/

Juristen Nadir går på gaden for at hjælpe indvandrermænd, der har mistet troen på systemet

Der er næsten mennesketomt den råkolde og regnvåde formiddag foran herberget Sundholms natcafé på Amager. De to unge jurister Nadir Kadhim Hamza og Sina Parbst Frederiksen tilbyder kaffe, kakao og sandwich samt rene kanyler fra ladet af en hvid cykelvogn. 

Foran kaffekanderne ligger blå, gule og røde plastickort. De beskriver, hvordan alle har ret til en bankkonto, selvom man ikke har fast adresse. At politiet ikke må give en bøde, hvis man pågribes med euforiserende stoffer til eget forbrug. Og at læger har pligt til at behandle abstinenser.
Stenbroens Jurister er en retshjælp for hjemløse, stofafhængige, sexarbejdere og andre særligt udsatte. Kristeligt Dagblad har fulgt Nadir Kadhim Hamza på gaden og på hans kontor for at høre om de problemer, socialt udsatte mænd med ikke-vestlig baggrund oplever. 

Nadir Kadhim Hamza blev færdig som jurist for tre år siden og har siden arbejdet for Stenbroens Jurister. Han ser en overrepræsentation af mænd med ikke-vestlig baggrund blandt de udsatte mænd, han møder på gaderne i København.

"På Sundholm er det primært inuit [grønlændere] og somaliere. På Vesterbro er der mange etniske danskere, men også mange med irakisk eller iransk baggrund,” fortæller Nadir Kadhim Hamza, der selv har irakiske rødder, er født og opvokset i Danmark og taler både arabisk og dansk. Hans forældre er politiske flygtninge og kom hertil for 36 år siden på grund af undertrykkelsen under Saddam Hussein.

Tal fra VIVE, Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd, viser, at andelen af socialt udsatte mænd er dobbelt så høj blandt ikke-vestlige indvandrere som blandt mænd med etnisk dansk baggrund. 

Samtidig viser Rådet for Socialt Udsattes interviews med  11 udsatte mænd, der næsten alle har ikke-vestlig baggrund, at de ofte ikke får imødekommet deres behov for misbrugsbehandling, og at de tit føler sig misforstået, når de søger hjælp for misbrug eller en psykisk lidelse. 

De kriminelles HR-afdeling 

Et par dage inden uddelingen af kaffe og kakao på Sundholm, tager Nadir Kadhim Hamza imod en af de mænd, han har hjulpet. Mødet finder sted hos Stenbroens Jurister i et nyrenoveret tidligere butikslokale i en sidegade på Vesterbro.

Hamid er i 40’erne og født og opvokset i en jysk provinsby i en familie med nordafrikansk baggrund. Han ønsker at være anonym og hedder i virkeligheden noget andet.

Han mødte Nadir Kadhim Hamza på rampen foran stofindtagelsesrummet H17 på Vesterbro for to år siden. Her kan stoffer indtages lovligt og under overvågning af sundhedspersonale.

Han var afhængig af heroin, og hans liv var meget kaotisk. Han var blevet udelukket fra flere herberger på grund af sin opførsel. Det tog Nadir Khadim Hamza flere måneder at overtale et døgnbehandlingssted til at modtage ham. I dag er Hamid stoffri. Der er glød i hans mørke øjne, og han ser frisk ud. Han er i praktik og er på vej til et job som vinduespudser.

Hamid er i begyndelsen mistroisk over for Kristeligt Dagblads intentioner med denne artikel.

"Er det sådan noget, der går Inger Støjbergs ærinde,” spørger han, inden han indvilliger i at fortælle.

"Jeg er dum som et bræt. Jeg har ikke nogen papirer på noget som helst. Man skal have papirer. Ellers er der noget galt med en,” siger Hamid, der forklarer, at han har været ugleset, siden han var dreng på grund af sin indvandrerbaggrund.

"Det er ikke noget, jeg føler. Det var sådan,” understreger han og fortsætter:

"Mogens Glistrup kom frem, da jeg var barn, og dengang var man ikke særlig velkommen nogle steder. Når man er udenfor, står de kriminelles HR-afdeling åben.”

Specielt husker han, hvordan hans bedste vens mor totalt ignorerede ham og aldrig hilste på ham, når han var på besøg hos den danske familie.

"Det er svært at fortælle om den uvilje, et barn møder. Men det sætter sig.”

I skolen var han en rod og blev smidt ud af 3. eller 4. klasse, fortæller han. Senere kom han på en af Tvinds skoler. 

 "På Tvind lappede de skudsårene sammen med plaster,” fortæller han som billede på de svigt, han oplevede der.   

Som voksen var han afhængig af stoffer og kom ind i kriminalitet for at skaffe penge til misbrug, selvom der også var perioder med stoffrihed og job.

Mødet med kommunale sagsbehandlere bragte ham ikke videre, og i dag nærer han en dyb skepsis over for det sociale system. Da han mødte Nadir Kadhim Hamza, virkede stikkontakterne i hans nedslidte lejelejlighed ikke. Boligselskabet ville ikke hjælpe, og det endte med, at Nadir Kadhim Hamza besluttede at betale elektrikerregningen af egen lomme. I dag står Hamid til at blive smidt ud af sin bolig, fordi han fik problemer med sin udlejer, da han stadig var afhængig af stoffer. En af opgaverne på Nadir Khadim Hamzas lange to do-liste er at sikre, at Hamid ikke ender på gaden.

Har selv indvandrerbaggrund

Hamids mistro over for det system, der er sat i verden for at hjælpe, er en følelse, Nadir Khadim Hamza genkender hos mange, fortæller han, da vi nogle dage senere står ved cykelvognen foran Sundholm. 

Interviewene fra Rådet for Socialt Udsatte viser, at stof- og alkoholmisbrug er et stort tabu blandt samtlige 11 mænd, der er blevet interviewet. Flere fortæller, at misbruget er forbundet med en skam. Det betyder, at afhængighed af alkohol og stoffer skjules for de nærmeste, fordi man ikke vil tilsmudse familiens ry. 

Nadir Khadim Hamza advarer dog mod at overdrive betydningen af kultur og religion.

"Mange vil rigtig gerne vinkle underbehandlingen af mænd med indvandrerbaggrund med, at der i familierne er skam forbundet med misbrug på grund af islam. Det kan også være en del af forklaringen i religiøse familier. Men rigtig meget skyldes også, at man ikke søger hjælp i det system, som tidligere har kontrolleret og forsømt én, når man har bedt om hjælp,” mener han.

Han oplever, at der er mange misforståelser i kommunikationen mellem sagsbehandlere og socialt udsatte med indvandrerbaggrund.

"Man kommer skævt ind på hinanden. Siden man var barn, har man måske oplevet, at nogle etnisk danskere har set sig sure på én, uden at man rigtig kan forstå, hvad man har gjort. Man kommer hurtigt til at føle sig skæv og malplaceret. Så hører man politikernes retorik om utryghed og flygtninge og begynder at mærke, at det her samfund vil mig ikke. Man begynder at sætte hele systemet i en kurv, og det bliver en selvopfyldende profeti,” siger Nadir Khadim Hamza.

Han kender følelsen af at være udenfor fra sin egen opvækst i et belastet boligkvarter i Brønshøj i København, hvor han med egne ord var lidt af en lømmel som teenager. 

Han har oplevet, hvordan politiet uberettiget blev tilkaldt af en ældre mand, da han som 13-årig legede dåseskjul med nogle kammerater på en pæn villavej i Brønshøj, eller at blive antastet af politiet, da han stod og ventede på en kammerat i et fredeligt parcelhuskvarter.

"Når du oplever sådan nogle ting, så tænker du: 'Jeg hører ikke til.' På et eller andet tidspunkt kan det resultere i en destruktiv holdning. Det kan være svært for majoriteten, der ikke har de oplevelser, at sætte sig ind i,” lyder det fra Nadir Khadim Hamza.

Men nogen vil mene, at det er en dårlig undskyldning for ikke at søge hjælp og en offergørelse af indvandrermænd?

"Hvis vi forventer, at de mest udsatte skal tilpasse sig systemet for at få hjælp, kommer vi aldrig i mål. Jeg møder næsten ugentligt mænd, der græder af magtesløshed. Hvis vi skal hjælpe dem, skal vi i det mindste også forsøge at forstå dem,"  lyder svaret. 

Glæden ved at hjælpe

Men hvad  er så løsningen?

Nadir Khadim Hamza peger på begrebet relaterbarhed. Det er vigtigt, at mænd med indvandrerbaggrund møder mennesker i det kommunale system, de kan spejle sig i, og som evner at sætte sig ind i deres situation. Og så er det afgørende med en bedre tolkebistand, når det er nødvendigt.

Mens vi snakker, kommer grønlænderen Harald og vil have en kop kaffe, og en somalisk udseende mand haster forbi og får en af de cigaretter, der ligger på ladet af cykelvognen.

Nadir Khadim Hamza og Sina Parbst Frederiksen pakker tingene sammen og cykler tilbage til deres lokaler på Vesterbro. Deres udgående gadearbejde har først og fremmest som mål at gøre opmærksom på eksistensen af Stenbroens Jurister. På dagens tur har de talt med færre end normalt. Nok på grund af det dårlige vejr.

Tilbage på kontoret på Vesterbro modtager de to jurister opringninger fra udsatte over hele landet. For Nadir Khadim Hamza giver arbejdet i Stenbroens Jurister mening:

"Jeg er selv en mand med indvandrerbaggrund og ved, hvad mænd med indvandrerbaggrund kan møde. For jeg har selv oplevet det. Samtidig er det fantastisk at opleve glæden hos en hjemløs, der på grund af vores hjælp får erstatning, fordi politiet uretmæssigt har givet ham en bøde, efter at han har sovet i en port.”

Trump deltager i genåbning af Notre Dame i Paris

USA's kommende præsident Donald Trump rejser lørdag til Frankrigs hovedstad, Paris, hvor han vil deltage i genåbningen af den verdensberømte katedral Notre Dame.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie Truth Social.

Notre Dame fik i 2019 omfattende skader i en brand. Senere på ugen åbnes dørene til katedralen for første gang siden.

- Præsident Emmanuel Macron (Frankrigs præsident, red.) har gjort et fantastisk stykke arbejde med at sikre, at Notre Dame er blevet fuldt ud restaureret, så den igen står i al sin herlighed og mere til. Det bliver en meget særlig dag for alle!, skriver Trump i opslaget.

Ifølge Reuters bliver Trumps tur til Paris hans første rejse til udlandet, siden han vandt det amerikanske præsidentvalg, som fandt sted 5. november.

Han bliver 20. januar taget i ed som præsident og overtager dermed posten fra landets nuværende præsident, Joe Biden.

Notre Dame ventes efter sin genåbning at tiltrække 14 til 15 millioner besøgende om året. Genåbningen finder sted efter over fem års renovering, som har kostet næsten 700 millioner euro - 5,2 milliarder kroner. Hundredvis af håndværkere og eksperter har været en del af arbejdet med renoveringen.

Branden brød ud i Notre Dame tidligt på aftenen den 15. april 2019.

Den blev slukket dagen efter. Det antages, at branden skyldtes en ulykke som en kortslutning eller en glød fra en cigaret fra en af arbejderne, som var ved at renovere katedralen.

Fredag løftede Frankrig sløret for renoveringen.

Macron ankom om formiddagen til kirken, og på tv-billeder kunne man se præsidenten, hans hustru og en mindre gruppe mennesker inspicere kirkerummet, der fremstår lyst sammenlignet med tidligere.

Fra Macron lød det, at håndværkere havde gjort "det umulige" ved at hele "et naturligt sår".

/ritzau/

Storbritannien vil sikre røgfri generation med banebrydende reform

Storbritanniens yngste generation bør på intet tidspunkt få mulighed for at købe cigaretter lovligt.

Sådan lyder det i et lovforslag, som tirsdag vil blive præsenteret i det britiske parlament.

Forslaget er offentliggjort på regeringens hjemmeside, og her beskrives lovforslaget som banebrydende i global kontekst.

- Det verdensførende lovforslag vil indeholde tiltag, der skal skabe en røgfri generation. Salg af tobaksprodukter til personer, der er 15 år eller yngre i år, skal stoppes, skriver regeringen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at den britiske regerings lovforslag indeholder nogle af verdens strengeste regler mod rygning.

Tiltaget om en røgfri generation er ifølge britiske BBC inspireret af New Zealand. Den tidligere newzealandske regering indførte i 2022 et forbud mod al fremtidigt salg af cigaretter til personer født i år 2008 eller senere.

New Zealands nuværende regering, der blev valgt i oktober 2023, har dog trukket loven tilbage for at finansiere skattelettelser.

I Storbritannien skal lovforslaget, der altså præsenteres tirsdag, blandt andet også være med til at lette trykket på landets sundhedsvæsen (NHS) ved på sigt at nedbringe antallet af rygere.

- Medmindre vi handler nu for at hjælpe folk med at holde sig sunde og raske så vil en bølge af dårligt helbred i samfundet true med at drukne og ruinere vores NHS, siger sundhedsminister Wes Streeting i en pressemeddelelse i forbindelse med lovforslaget.

- Det her historiske lovforslag vil redde tusindvis af liv og samtidig beskytte NHS, tilføjer ministeren.

Der lægges i forslaget også op til eksempelvis at forbyde rygning foran skoler, hospitaler og legepladser.

Til gengæld har den britiske regering ikke inkluderet tiltag om at forbyde rygning udenfor ved pubber og caféer. Den idé blev ellers luftet af premierminister Keir Starmer i august.

Den britiske regering anslår, at cirka 80.000 personer årligt dør af rygning i Storbritannien, og at rygning koster det britiske samfund 21,8 milliarder pund - svarende til knap 200 milliarder kroner.

/ritzau/

USA’s regering sætter forbud mod mentolcigaretter på pause

Den amerikanske regering har fredag besluttet sig for at bremse et forbud mod cigaretter med mentolsmag, som er langt mere populære hos sorte amerikanere end hvide amerikanere.

Det oplyser landets sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters, efter at sundhedsminister Xavier Becerra har holdt møder med sorte borgerrettighedsforkæmpere.

- Det står klart, at vi ikke har drøftet det nok, og at det kommer til at tage en del længere tid, siger Becerra i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Cigaretter med mentolsmag har i årevis været på sigtekornet for lobbyister, som kæmper mod rygning.

Argumentet lyder, at mentolcigaretterne udgør en uforholdsmæssig sundhedsbyrde for USA's sorte befolkning.

Mens det kun er lidt over hver tredje hvide ryger, som ryger mentolcigaretter i USA, er det mere end fire ud af fem sorte rygere, som ryger med mentolsmag.

Derrick Johnson, formanden for NAACP, som er USA's største og mest kendte forening af borgerrettighedsforkæmpere, siger, at hans bagland er "forarget", og at det "væmmes" over det politiske træk.

- Når det er valgår, bør politikere prioritere mennesker - ikke dem, som tjener fedt.

- Dagens nyheder fra bidenregeringen (Joe Biden, USA's præsident, red.) er et slag for den sorte befolkning, som fortsat bliver uretfærdigt udset af og dræbt af tobaksindustrien, siger Johnson.

Nancy Brown, som er formand for AHA, en amerikansk forening for bekæmpelse af hjertesygdomme, siger ifølge Reuters, at regeringen har svigtet ved ikke at tage mentolcigaretterne af hylderne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er forbuddet blevet bremset af frygt for, at sorte vælgere ikke vil stemme på Joe Biden, når der er præsidentvalg i november.

Ifølge nyhedsbureauet har den konservative forening Building Americas Future allerede sendt breve til 75.000 demokratiske vælgere i delstaten South Carolina, hvor forbuddet bliver brugt som argument for ikke at stemme på den siddende præsident.

En reklame fra foreningen hævder, at Biden skulle tage og bruge sin tid på større problemer end at "fortælle voksne mennesker, hvad de må og ikke må".

USA's præsidentvalg foregår 5. november.

/ritzau/

Den britiske regering vil forbyde tobak for alle født efter 2009

Den britiske regering vil indføre en lov, der skal gøre det forbudt nogensinde at sælge tobaksprodukter til personer, der er født efter 1. januar 2009.

Et forslag til loven fremsættes i det britiske parlament onsdag, og det er et forsøg fra den konservative regerings side på at indfri et løfte om, at rygning skal udfases blandt unge mennesker.

Hvis loven bliver realitet vil Storbritannien være blandt de lande i verden, der har den strengeste tobakslovgivning.

Regeringen siger, at rygning ikke bliver ulovligt - så dem, der på lovlig vis kan købe tobak, bliver ikke påvirket.

- Hvis vi vil skabe en bedre fremtid for vores børn, er vi nødt til at tackle den største undgåelige årsag til dårligt helbred, handicap og død: Rygning, siger Rishi Sunak, der er premierminister i Storbritannien.

Kritikere siger, at tiltaget er "ukonservativt", og den tidligere premierminister Liz Truss er blandt flere medlemmer af regeringspartiet, der siger, at de har tænkt sig at stemme imod lovforslaget.

Trods modstanden ventes loven at blive vedtaget med hjælp fra oppositionspartiet Labour, der har antydet, at det støtter tiltaget.

I februar blev en lignende lov, der var indført i New Zealand, der gjorde det forbudt at sælge tobak til alle født efter 1. januar 2009, ophævet af landets nye koalitionsregering.

Den britiske regering siger, at rygning koster det britiske sundhedsvæsen, NHS, og landets økonomi omkring 17 milliarder pund - svarende til omkring 148 milliarder kroner - om året.

En stor stigning i antallet af personer, der bruger såkaldte vapes eller puffbars, har tvunget den britiske regering, der fortaler af vaping som et led i at reducere antallet af rygere, til at overveje at indføre strengere kontrol.

Under den foreslåede lov vil der også komme regler for, hvordan vapes kan vises i butikker, hvilke smagsvarianter der må være samt indpakning af vapes.

Det sker for at stoppe stigningen i unge mennesker, der bruger vapes.

/ritzau/Reuters