Zug.DK

I de seneste 60 år har man behandlet heroinafhængige med metadon. Nu er et nyt produkt lanceret til misbrugere af mobiltelefoner: den såkaldte Methaphone.  

Sådan markedsfører to tidligere Google-ansatte deres nyeste opfindelse, som de sælger for 161 kroner plus fragt på deres hjemmeside. Methaphone er et stykke gennemsigtig plastic med samme fysiske mål som en gængs iPhone. Udviklerne Eric Antonov og Greg Hochmuth ser den som en ikke-elektronisk og tankevækkende erstatning for alle dem, der føler behov for at have en mobiltelefon i hånden i timevis hver dag. Der er ingen salgstal at spore, men ifølge hjemmesiden er markedsføringen for Methaphone nået ud til 150 millioner mennesker. 

"Vi bærer altid vores telefoner på os. Når vi ikke kan mærke den, farer vi sammen – bekymrede for, at vi har mistet noget. Methaphone hjælper med at håndtere trangen og dulme abstinenserne," skriver Eric Antonov og Greg Hochmuth på hjemmesiden.

Det er rent faktisk muligt at se virkeligheden gennem sin Methaphone. Foto: methaphone.com

Ifølge udviklerne kan man sammenligne Methaphone med en "e-cigaret uden nikotin". Og på billederne på produktets hjemmeside kan man se, at den sagtens kan stritte op fra baglommen på et par jeans ganske som en ægte telefon. Holder man akrylskærmen op foran verden, kan man rent faktisk se virkeligheden igennem den.  

Opfindelsen imponerer ikke umiddelbart dr. med. og psykolog Jakob Linnet, der er leder af Klinik for Ludomani ved Odense Universitetshospital. 

"Der mangler evidens for, at det her skulle have en positiv virkning på dem, der har et afhængighedsforhold til deres mobiltelefon, og så vidt jeg kan se, har de ikke testet produktet i et såkaldt kontrolleret studie. Når de taler om, at dette kan dulme 'abstinenserne i forhold til mobiltelefoner', kender vi ikke den terapeutiske effekt. Så måske lover udviklerne mere, end de kan holde," siger Jakob Linnet.    

Der findes ikke nogen officiel diagnose for skærmafhængighed, men Jakob Linnet ser en række ligheder mellem folks mislykkede forsøg på at begrænse skærmforbruget og de fortællinger om misbrug, han møder i arbejdet med både spilafhængige og overspisere i klinikken ved Odense Universitetshospital. Og i den forbindelse fremhæver han et element ved Methaphone, som rent faktisk minder om et redskab til nødbehandling, som man benytter sig af på hans klinik. 

Methaphones udviklere opfordrer til, at man sætter klistermærker på akrylen, der tjener som offline-applikationer. Her kan der eksempelvis stå "Læs", "Træk vejret" eller "Gå udenfor". 

"Jeg ville ønske, de havde gjort mere ud af den del. Fra hospitalets side forsyner vi patienter, der lider af ludomani, med kort, som de placerer i lommen. Det kan de tage op og læse på, når spiltrangen melder sig. Her står en række råd, der kan hjælpe dem ud af tankemønsteret igen," siger Jakob Linnet.     

Psykologen mener, at et bedre redskab mod mobiltrangen er de gammeldags trykmobiltelefoner, der udelukkende kan benyttes til opkald eller tekstbeskeder. De tjener stadig et formål, men man slipper for alle internettets fristelser, og de gammeldags telefoner har vist sig værdifulde for mennesker med ludomani, forklarer han. Danske elektronikforhandlere sælger fortsat klassiske Nokia-telefoner, der minder om dem, man brugte ved årtusindeskiftet. De koster i omegnen af 600-700 kroner. 

Det er en hverdagsmorgen, men bassen pumper allerede ud af store, hjemmelavede musikanlæg.

Har man på Roskilde Festival slået lejr i et af de mange områder uden støjetikette, er der ingen nåde. Heldigvis findes et asyl for de klatøjede unge på den store musikfestival, for hvem solens insisterende morgenstråler ikke er sendt fra himlen. Hvor lugten fra grøftens latrinære udskejelser stadig ikke har indfundet sig. Hvor kaffebrygningen aldrig står stille.

"Rest & Reset – tag en pause, sænk farten og slap af," står der på store bannere ved området. På blandet engelsk og dansk, i vanlig multikulturel stil på festivalen. På bagsiden af skiltene nævnes arrangørerne: "folkekirken" og "Roskilde Bibliotek".

Ikke meget antyder, at vi her besøger Danmarks største trossamfund, folkekirken. Under en stor sejldug står et par borde og bænke, en bogreol og i midten en større opsætning af kaffemaskiner. Sofa- og afslapningsmøbler breder sig ud af den alkoholfri zone, også et par joller har fået funktion som siddeplads. En ung gut er gået ombord for at indhente lidt ekstra søvn.

Midt i teltet er flere kaffemaskiner i gang med at gøre deres arbejde. På hug ses sognepræst Anita Obeling Kring, konsulent i Roskilde Stift og projektleder for teltet. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Tre unge mænd fra Sjælland, Villads, Gustav og Bertil, er på vej væk efter at have talt med Liane Zimsen Dambo, gadepræst på Vesterbro i København. De kom egentlig efter kaffe, men endte med at modtage velsignelsen for deres bryst.

"Jeg følte mig som et barn igen, som om jeg blev puttet af mine forældre," siger en.

"Jeg har ikke været i bad længe, men jeg føler mig renset," supplerer en anden.

"Jeg er slet ikke kristen, men det er da helt klart den mest begavede samtale, jeg har haft på en festival."

"Men også lidt kult-agtigt. Der var et rum, som var helt voodoo-agtigt."

Det mørke rum viser sig at være et lille aflukke af presenninger med nogle knoglegenstande hængende ned fra loftet.  I "Sanseteltet" kan man lukke verden ude, står der.

En kunstudstilling af nogle hvide genstande udgør midten af "sanseteltet" i folkekirkens pauserum. Foto: Johanne Teglgård Olsen

På åndemanervis går sogne- og migrantpræst David Varming Winsløw rundt og trommer på en malerbøtte med en kniv for at kalde til samling. Morgenritualet, teltets faste aktivitet, skal i gang.

Ni samler sig i en cirkel. Først deler de koncertanbefalinger og udveksler personligt foretrukne pronominer.

Siden følger udstræk og herefter tager sognepræsten ordet. I år er det 25 år siden, at ni unge mænd døde under en rockkoncert på Roskilde Festival. Forsamlingen skal bygge en varde – en stenbunke, der i naturen fungerer som et vejsignal.

"Vi er jo på vej videre i livet, og man besluttede dengang at gennemføre festivalen, så gængerne ikke kom hjem til tomhed. Det er vigtigt i sorgen at holde fast i livet," siger David Varming Winsløw .

Sammen laver deltagerne af morgenritualet en såkaldt varde af ni store sten, en for hver af de døde i koncertulykken for 25 år siden, og flere mindre sten. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Siden følger liggende meditation inden morgenritualets finale: Fællessang – The Beatles' "Let it be".

Ifølge Anita Obeling Kring, sognepræst, konsulent i Roskilde Stift og projektleder for teltet, er der "stemmer i baglandet" hos Roskilde Festival, som ikke ønsker trosaktiviteter på pladsen.

"Derfor træder vi også varsomt og laver ikke et forkyndende, men derimod et åbent rum, hvor man kan komme og være. Vi skal ikke ud og opsøge folk, det er ikke mission, det er åbne arme og diakoni. Vi udøver næstekærlighed og laver sjælesorg," siger hun og tilbyder en hovedpinepille til en medtaget fyr nogle meter væk.

Der er generelt et pænt fremmøde i folkekirkens pauserum. Ved et bord sidder fem unge og tegner, mens de taler om tro og kirke. En af pigerne mener, det er hyggeligt at gå i kirke og dejligt at håbe på, der findes en, der beskytter.

Drengene er i varierende grad skeptiske. De fandt da også først ud af, de sad i folkekirkens telt og drak kaffe, da pigerne afslørede det.

"Der er ikke så mange tegn på det. Det ligner mere noget politisk," siger en af drengene og peger på en tavle under teltdugen, "skriftevæggen", hvor der i hjørnet er skrevet "free palestine" af en festivalgænger.

"De snyder folk ind," griner en. Han har meldt sig ud af folkekirken for at spare penge. De ville til gengæld alle sammen deltage, hvis der blev inviteret til salmesang i teltet.

Mange kom forbi folkekirkens pauserum og satte sig for at tegne. Her ses Roskilde Festivals logo. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Det gør der dog ikke. Kristeligt Dagblad spørger David Varming Winsløw, hvorfor salmer, bøn og kors er gemt væk?

"Korset er at sætte sig selv til side for at give plads til mennesker, som de er. Man kan være kirke i kirken, og så kan man gå ud i verden. Gud er ikke mere det ene sted," siger han og stopper en pibe, tænder og bakker et par gange:

"Når folk spørger, lægger jeg ikke skjul på, jeg er præst, og hvis de vil høre om Bibelen eller have en andagt, så gør vi det. Vi skal forkynde i ord og handling, men folkekirken er mest til ord. Vi skal handle mere. De unge her skal mærke evangeliet, snarere end de skal høre og forstå det."

Da dødsulykken i 2000 fandt sted, holdt Jan Lindhardt (daværende Roskilde-biskop) prædiken og bad Fadervor fra scenen. Hvorfor tør man ikke i dag?

"Det var passende, fordi festivalledelsen bad ham holde en andagt. Vi har en aftale om at lave et pauserum."

David Varming Winsløw er sognepræst i Ølsemagle Sogn, migrantpræst i Køge og Roskilde Stift samt koordinator for netværket af migrantpræster i Roskilde. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Bliver I ikke bare en kulturforening?

"Jeg går rundt med korset på ryggen, og folk er ikke i tvivl om, hvor vi kommer fra. Min pastorale dømmekraft siger mig, at vores inkluderende samvær er den bedste måde at forkynde evangeliet lige her."

Er det mission?

"Ja bestemt. Mange forstår ordet som at manipulere og have patent på sandheden. Hvis jeg går rundt og siger, at Jesus er verdens frelser, skubber jeg folk væk. Hvis jeg siger godmorgen, vil du have en kop kaffe, er det en invitation til samvær. Så deler vi den kærlighed, vi har mødt i Jesus Kristus."

Gustav, Villads og Bertil bor tæt på folkekirkens telt på Roskilde Festival. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Et moderne mundheld siger, at alt er yt, indtil Beyoncé siger noget andet. Derfor har The New York Times lagt mærke til (røg)signalværdien i, at den amerikanske popstjerne har tændt en cigaret på scenen under sin koncertrække, Cowboy Carter Tour, for at fyre op under publikum.

I et tilfælde kastede hun ifølge avisen ligefrem en tændt cigaret mod et klaver, der blev antændt som en del af showet. Og hun er ikke det eneste teenageidol, der nu ryger offentligt igen. En anden populær popprinsesse, Sabrina Carpenter, bruger for eksempel en gaffel som cigaretholder i musikvideoen "Manchild", hvor hun minsandten også ligger og ryger på taget af en bil i fart.

I den biografaktuelle film "Materialists" om det 21. århundredes datingkultur elsker den 25-årige skuespiller Dakota Johnson for eksempel at ryge og vifte med dem overalt. Musikerne Addison Rae og Lorde nævner begge rygning i deres nye singler. Tendensen har også sneget sig langsomt ind på de store streamingtjenesters serier. Det var ikke overraskende, at de storpulsede i 1950'er-serien "Mad Men" og narkoserier som "Narcos", men der bliver også røget i "Stranger Things", "Westworld", "The Handmaid's Tale" og "The Idol". Og sådan skulle flere og flere kendte igen være begyndt at kæderyge både på og uden for musikscener og biograflærreder, hvor vor tids idoler altså (heller) ikke er bange for at skilte med deres dårlige vane.

Det må ses som et tilbageslag for Kræftens Bekæmpelse i en tid, hvor vi herhjemme i denne uge diskuterede, om det bør forbydes at ryge på stranden eller andre offentlige steder. Det skabte i ugens løb en glødende debat, hvor forslaget blandt andet delte danskerne i TV Avisens voxpop, hvor de adspurgte var rygende uenige. Nogle sugede idéen til sig, mens andre syntes, at man skulle passe på med at begrænse den personlige frihed ved ligefrem at gøre det ulovligt at ryge på en tom strand. I Norge og Frankrig har man allerede hårdere rygelovgivning, mens meget som bekendt også er sket, siden man sad og røg i familieunderholdningsprogrammer i bedste sendetid.

Engang røg selv børnene i "Min søsters børn på bryllupsrejse" (1967), og det 20. århundredes største teenageidoler fra James Dean til James Bond stod som regel med en cigaret i hånden på selve filmplakaten, så enhver ung fan blev bildt ind, at det var sejt at ryge. Men så røg cigaretten ud af det gode selskab, mens røgtågerne langsomt lettede i tidens film og serier, men på de store streamingtjenester er der stadig ingen rygeforbud. Og nu er rygning for alvor kommet tilbage i tidens populærkultur. For som The New York Times skriver, "ved man, at det er nået op til (populær)kulturens top, når Beyoncé gør det".

Måske skyldes rygningens comeback ligefrem, at verden alligevel er ved at gå op i røg, foreslår avisen, der peger på, at rygning nu igen er blevet et symbol på oprør mod den amerikanske drøm, som popidolerne gerne vil brænde ned. Med lunger og det hele.

I Kristeligt Dagblad den 24. maj 1980 kunne læserne på side 5 finde en opsigtsvækkende annonce. Under overskriften "verdensnyhed" – skrevet med versaler og efterfulgt af tre udråbstegn! – lød det:

"Fjern Deres rynker med den nye E-10 ansigtscreme. Fantastisk nyhed fra U.S.A. [...]. Gnid et tyndt lag på hver aften i 3 uger, og De har et fantastisk resultat. Allerede på 8 dage kan De se forskellen."

Det lød for godt til at være sandt – og var det nok også. I dag, 45 år senere, lover cremer dog stadig at "minimere rynker", "stramme huden op" og "hjælpe dig til en glattere hud".

Men hvad virker faktisk? Og er der, altså ud over forfængelighed, overhovedet grund til at forsøge at undgå rynker?

Det kan Andrea Heinz svare på. Hun er farmaceut og professor ved Københavns Universitet og har i 15 år forsket i hudens sundhed og aldring. Hun skelner først og fremmest mellem produkter, der forebygger rynker, og produkter, der hævder at kunne fjerne dem.

"Og de sidste findes der rigtig mange af, men det er svært at vurdere, om de overhovedet virker," siger hun.

Kosmetiske produkter er nemlig ikke underlagt samme krav som medicinske, fortsætter Andrea Heinz. De skal i mindre grad testes. Og hvis de endelig testes, er studierne tit finansieret af producenterne selv.

"I de 'studier' er der typisk noget omkring forskningsdesignet, som ikke passer – man har måske kun et meget lille antal testpersoner, eller også er kriterierne ikke videnskabeligt holdbare," siger hun.

Der er dog ét stof, som har en videnskabeligt dokumenteret effekt på kollagendannelsen: retinol, som er en form for A-vitamin.

"Retinol stimulerer kroppens egen produktion af kollagen – det protein, der holder huden fast og glat. Og det er der solid dokumentation for," siger Andrea Heinz.

Retinol fås både som lægemiddel på recept og i lavere doser i cremer i håndkøb. Men inden man smører nogen af delene i ansigtet, skal man lige være opmærksom, advarer hun:

"Det er ikke noget for børn eller folk med følsom hud, for det har nogle rigtigt stærke bivirkninger. Så selvom retinol måtte fjerne rynker, er det også med til for eksempel at udtørre huden."

Derudover har østrogen – som er det kvindelige kønshormon – en dokumenteret effekt på rynker, siger hun. Når kvinder for eksempel får østrogen for at mindske gener fra overgangsalderen, kan det som sideeffekt have en positiv indflydelse på hudens struktur.

"Men det er altså et hormon, og det kan ikke anbefales at smøre i ansigtet. Der er heller ingen grund til at tage østrogentabletter kun for hudens skyld. Det har for mange bivirkninger," siger hun.

Så er det mere ligetil at forebygge rynker. Her er der især én ting, som virker, siger Andrea Heinz:

"Det, jeg altid anbefaler, er solcreme. Vi bør alle bruge solcreme, ikke kun for rynkernes skyld, men også fordi det forebygger hudkræft. Det er det allervigtigste råd, og her er forskningen helt klar."

Solcreme beskytter mod uv-stråling fra solen, som nedbryder kollagen og elastiske fibre i huden og er med til at fremskynde dens aldring. Og nej, det er aldrig for sent at begynde at bruge solcreme.

"Det er ligesom med rygning: Hvis du har røget og stopper nu, så er det også bedre end ikke at stoppe. Men det allerbedste for huden er at begynde at bruge solcreme allerede som barn. Heldigvis har mange forældre også fokus på at smøre deres børn ind i dag."

Solcreme bruger Andrea Heinz også selv, hver dag, året rundt. Om sommeren faktor 50, om vinteren måske faktor 30, men solcremen bliver påført i regn, sne og solskin.

Men hvorfor bekymre sig om rynker i første omgang? Ud over ren og skær forfængelighed er der en biologisk grund, siger Andrea Heinz. Det er lidt komplekst, advarer hun, og forklarer så:

"Forskning viser, at når vi er meget rynkede – altså ikke bare har fine linjer, men dybe rynker fra solen, for eksempel – så fremskyndes også aldringsprocessen inde i kroppen. Det hele hænger sammen."

Når hudens fibre knækkes over, hvilket er det, der sker, når huden begynder at rynke, kan de små stykker af fibre (peptider) komme ind i blodkredsløbet og cirkulere rundt i kroppen. Og det kan fremskynde aldringen andre steder i kroppen, fortæller hun.

"Ansigtet er et spejl af det, der foregår inde i kroppen, så der er faktisk en rigtig god grund til at forebygge rynker."