Sverige forbyder nikotinholdige e-væsker

By DADAFO

I noget der ligner et selvmål for folkesundheden, har et af forgangslandende på røgfri tobak området, Sverige, valgt at forbyde nikotinholdige e-væsker. Det kan også få store konsekvenser for e-damp i hele EU.

En dom i den svenske forvaltningsret kommer til at få store konsekvenser for de svenske e-dampere, for i fremtiden vil alle nikotinholdige e-væsker blive betragtet som lægemidler. Dermed slutter Sverige sig til en ikke særlig køn liste over lande som f.eks. Danmark, Østrig og Belgien, der alle har enorme restrektioner på salget af e-damp produkter, til stor skade for de mennesker der ønsker et mere sikkert alternativ til cigaretter.

I oktober sidste år besluttede Läkemedelsverket, den svenske pendant til Sundhedsstyrelsen, at alle e-væsker indeholdende nikotin skulle være omfattet af et salgsforbud, dette blev dog anket, men er nu har forvaltningsretten taget sin beslutning.

Ifølge Läkemedelsverket, så er deres håb, at denne dom betyder, at der kommer såkaldt mere sikre produkter på markedet – uden at Läkemedelsverket dog yderligere uddyber hvilke produkter, der skulle være mere sikre end dem der allerede er på markedet i dag. Nye produkter ville, som i Danmark, betyde at Läkemedelsverket skulle godkende dem inden for medicinallovgivning, og i mellemtiden må de svenske e-dampere så ryge cigaretter i stedet.

Dommen betyder, at Sverige nu vil rette blikket mod de større importører af e-cigaretter og bl.a. begynde at udstede tilhold, for dermed hurtigt at få blokeret markedet, mens de enkelte kommuner skal føre tilsyn med de mindre butikker. Dommen i Sverige kan også tyde på en ændring i taktikken i EU, da et forbud mod nikotin i tre EU lande, kan betyde at andre lande kan følge trop, uden at følge den generelle EU lovgivning. Det er så at sige, at snige et forbud ind af bagdøren.

Læs mere om det på svensk her:

http://www.svd.se/nyheter/inrikes/hardare-restriktioner-for-e-ciggen_3757322.svd

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Sverige forbyder nikotinholdige e-væsker

Forskere: E-cigaretten er langt bedre end nikotininhalator

By DADAFO

Amerikanske forskere fra fire universiteter konkluderer i en forskningsrapport, at e-cigaretter er langt bedre til rygestop end nikotininhalatorer.

Forskere fra fire forskellige amerikanske universiteter er ikke i tvivl efter de har gennemført deres seneste forskning, e-cigaretten er langt bedre på alle parametre end nikotininhalatorer. Forskerne der bl.a. kom fra Rutgers-Cancer Institute og College of Medicine Cancer Institute på Pennsylvania State University, undersøgte forskellene mellem e-cigaretter og den konventionelle nikotininhalator. De testede dem på flere parametre, som bl.a. grad af accept, nydelse og hvor vidt produktet var gavnligt. På alle parametre var e-cigaretten langt bedst.

Når det kom til tilfredshed med produktet, så scorede e-cigaretten 13,9 mod 6,8 til nikotininhalatoren. Altså over dobbelt så stor tilfredshed. Når det kom til nydelse, så scorede e-cigaretten 15,8 mod 8,7 til nikotininhalatoren. Altså næsten dobbelt så stor nydelse. Både når det kom til hvor vidt e-cigaretten var nem at gå til, hvor vidt den var accepteret samt hvor ”cool” den var, så scorede e-cigaretten langt højere. Det afspejlede sig også i hvor mange der ville benytte e-cigaretten til et rygestopforsøg, der svarede 78 % ja, mens kun 24 % ønskede at bruge nikotininhalatoren til et rygestopforsøg.

E-cigaretten viste sig altså være mere acceptable, gav mere nydelse og havde større gavn end nikotininhalatoren under forsøgene. E-cigaretten har dermed, ifølge forskerne, potentialet til at blive et vigtigt nikotinerstatningsprodukt. Nu er det bare op til lovgiverne, at få gjort e-cigaretterne så bredt tilgængelige som overhovedet muligt.

En af forskerne bag den videnskabelige rapport har givet et interview, som kan læses her:

http://cinj.org/patient-care/e-cigarettes-vs-nicotine-inhalers

Og hele den videnskabelige rapport kan læses her:

http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs11606-014-2889-7

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Forskere: E-cigaretten er langt bedre end nikotininhalator

Hvor giftig er e-væske egentlig?

By DADAFO

Europæiske embedsmænd, uden nogen viden inden for toksikologi, har gennem flere år fejlagtigt klassificeret nikotinholdig e-væske som værende ekstrem giftig. Det mener den engelske brancheforening ECITA, der har fået et anerkendt konsulentbureau til at anbefale en omklassificering.

I flere år har der været stor forvirring om, hvordan e-væsker indeholdende nikotin bør klassificeres under CLP (Classification, Labelling and Packaging), der er det Europæiske klassificeringssystem for stoffer og blandinger. Indtil nu har CLP klassificeringen været enten i gruppe 2, sammen med det ekstremt farlige stof stryknin, eller også har det været i gruppe 3, sammen med det farlige stof formaldehyd.

Grundet denne forvirring, så fik ECITA det anerkendte konsulentbureau inden for toksikologi, BIBRA, til at lave en videnskabelig rapport, der klart skulle vise hvilken gruppe e-væsker indeholdende nikotin rent faktisk skulle placeres i. Rapporten fra BIBRA taler sit tydelige sprog og viser at klassifikationen af e-væsker indeholdende nikotin har været forkert gennem alle årene. Ud fra CLP’s egne regulativer, så er e-væsker med et indhold under 25 mg/ml så uskadelige, at de slet ikke skal klassificeres inden for CLP, mens e-væsker med et indhold på mellem 25 mg/ml – 50 mg/ml skal klassificeres i den mindst skadelige gruppe, sammen med bl.a. opvaskemiddel.

ECITA var overraskede over, at dette blev udfaldet af rapporten, og fik derefter professor Bernd Mayer og professor Riccardo Polosa til at gennemgå rapporten, med BIBRA’s anbefalinger til omklassificering. Professor Bernd Mayer, der er professor og chef for Afdelingen for Farmakologi og Toksikologi ved Karl-Franzens-Universitet i Graz, udtaler i den forbindelse:

”I denne rapport bruger Peter Watts LD50 værdier for nikotin for flere forskellige arter. For udregningen af ATE (Akut Toksisk Estimat) bruger han den bredt anerkendte værdi LD50 for rotter, der er 50 mg/kg. Da LD50 for rotter er generelt accepteret, endda i retssager, og da enhver toksikolog ville følge denne regel, så er Peter Watts udregner helt korrekte.”

Professor Riccardo Polosa, der er professor i intern medicin Universitetet i Catania er heller ikke i tvivl om, at klassificeringen af e-væske indeholdende nikotin har været forkert gennem en årerække, og kommenterer efter at have læst rapporten:

”Efter nøje at have gennemgået udregningerne og verificeringen af den følgende omklassifikation, så står det klar at tilgangen, udregningerne og omklassificeringen i BIBRA rapporten er korrekte.”

Hos DADAFO glæder vi os over ECITA’s grundige arbejde, for at fremme e-damp. Og vi håber på snart at høre nyt om, hvordan forslaget til omklassificering bliver modtaget i EU.

Hele BIBRA’s forslag til omklassificering kan læses her:

http://ecita.org.uk/docs/EU_Classification_of_nicotine_mixtures_acute_oral_and_dermal_toxicity.pdf

 

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Hvor giftig er e-væske egentlig?

E-cigaretter kan være gavnlige for rygere med astma

By DADAFO

Ny forskning viser, at rygere med astma med stor fordel kan skifte til e-cigaretter, for at reducere byrden ved rygerelaterede astma symptomer.

I maj i år kom nye forskningsresultater frem, der viser at e-cigaretter ikke påvirker personer med astma, og derfor kan e-cigaretten være et godt alternativ for astmatikere der har svært ved at slippe cigaretten.

Forskerne, anført af Prof. Riccardo Polosa, viser i deres forskning også, at astmatikere ikke oplever nogen bivirkninger ved e-cigaretter, og at den ikke giver nogen akutte symptomer som f.eks. hvæsen og hosten. Forskerne konkluderer, at hos astma patienterne er e-cigaretten bredt accepteret og vil være en god hjælp for at mindske symptomerne på astma, mens der kun er enkelte personer der oplever lette bivirkninger som f.eks. let irriteret hals og tør mund.

Forsøgspersonerne der blev fulgt i 12 måneder mellem 2012 og 2013 oplevede markante helbredseffekter ved at skifte til e-cigaretter, og efter bare 6 måneder oplevede de en markant bedre lungefunktion. Efter et år, var lungefunktionen tilbage på niveau med ikke-astmatiske ikke-rygere.

Resultaterne viste, at e-cigaretten kan hjælpe rygere med astma med at reducere deres forbrug af cigaretter eller helt stoppe, og dermed reducere byrden af rygerelateret astma symptomer. De positive resultater med e-cigaretter, gør at e-cigaretter kan være et værdifuldt redskab mht. rygestop.

Hele den videnskabelige artikel kan læses her:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4053879/

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: E-cigaretter kan være gavnlige for rygere med astma

DADAFO: Ældre kan stoppe med at ryge uden afsavn

By DADAFO

Frem for at presse ældre rygere til at stoppe med at ryge, ved at bruge ineffektive nikotinpræparater og lægemidler, så bør man i stedet tilbyde dem e-cigaretter og kyndig vejledning i brugen af dem. Det er et spørgsmål om øget livskvalitet, mener forbrugerorganisationen Dansk e-Damper Forening (DADAFO).

I Københavns Kommune er hjemmehjælperne nu begyndt at medbringe en taske fyldt med nikotinplastre, tyggegummi og informationshæfter til kommunens ældre, når de er på hjemmebesøg. Det skriver avisen Politiken d. 12/7. Det skyldes et pilotprojekt i kommunen, hvor man ønsker at nedbringe antallet af rygere.

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2339269/rygning-er-ikke-laengere-en-privat-sag-for-aeldre-koebenhavnere/

DADAFO stiller sig dog uforstående overfor, at man fra kommunens side ikke medregner de ældres livskvalitet, og den fornøjelse der kan være i at nyde og forbruge nikotin. Frem for at presse de ældre borgere i kommunen, ud i et forbrug af ineffektive nikotinpræparater, der rent faktisk mindsker chancen for at stoppe forbruget af cigaretter, så burde man i stedet forsøge at tilbyde de ældre medborgere e-cigaretter, der har vist sig meget effektive. E-cigaretter er ikke bare en sikker måde at indtage nikotin, men også en måde at kunne bevare livskvaliteten, da man stadig har følelsen og fornøjelsen af at sidde med et produkt, der på mange måder kan minde om det man har været vant til.

Til Politiken udtaler Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse, at ældre mennesker er ganske omstillingsparate, og er klar til at forsøge sig med et rygestop, og det mener DADAFO’s formand, Christian Jakobsen, er en god ide.

”Netop opstillingsparatheden vidner om, at e-cigaretter ville være et glimrende alternativ til fortsat forbrug af cigaretter. Det er nemlig en helt ny måde at tænke rygestop. Man bevarer vanen, men undgår alle de farlige elementer der er i cigaretter. Alle der forsøger sig med e-cigaretter, kender til følelsen af endelig at sidde med et produkt der kan erstatte cigaretterne – endda på en sikker måde,” udtaler han.

Inge Haunstrup Clemmensen udtaler endvidere til Politiken, at man ved at tilbyde ældre mennesker et rygestop ved at benytte konventionelle nikotinpræparater, ikke tager noget fra dem, men i stedet tilbyder dem mere livskvalitet. Men det er medlem af DADAFO’s bestyrelse, cand.scient.san.publ Sarah Jensen, helt uenig i.

”Hvis man i Københavns Kommune virkelig ønsker det godt for kommunens ældre, så bør man oplære kommunens personale i brugen af e-cigaretter således, at de kan rådgive de ældre i hvordan produktet benyttes. Det ville have en fantastisk effekt. Man vil, når man skifter til en e-cigaret, ikke komme til at lide afsavn. Man vil ud over den sundhedsgevinst der er ved at stoppe med at ryge, samtidig få den fordel at man ikke opgiver vanen. Noget af det sværeste ved at stoppe med at ryge, er netop at give afkast på følelsen og fornøjelsen, derfor kan rygestopforsøg være svære og i visse tilfælde føre til symptomer på depression. At benytte en e-cigaret frem for f.eks. nikotintyggegummi er et simpelt spørgsmål om livskvalitet. Og det er essentielt at regne ind i det. Det er i alles interesse.”

Indtil nu har kun 13 borgere taget imod Københavns Kommunes tilbud om rygestop, og kommunen anser dette som en succes, men ifølge DADAFO kunne man benytte kommunens penge langt bedre og med et langt bedre resultat, såfremt man begynder at bruge e-cigaretter som en del af tilbuddet. Til Politiken udtaler Margrethe Kähler fra Ældre Sagen, at det er sværere at stoppe med at ryge jo ældre man er, og jo længere man har røget. Det understreger, ifølge Sarah Jensen, netop problemet med København Kommunes initiativ, og de meget begrænsede muligheder der er for de ældre.

”Videnskabelige undersøgelser viser, at e-cigaretter er ca. tre gange så effektive som de almindelige nikotinpræparater der bliver tilbudt. Det kræver ikke nogen større indsats, at gøre kommunens initiativ langt mere effektivt, hvis blot man valgte at benytte e-cigaretter som et tilbud,” siger Sarah Jensen og tilføjer:

”Det må også være i Ældre Sagens og Københavns Kommunes interesse, at et tilbud som dette indeholder livskvalitet for den enkelte borger. Hvorfor ikke lade et produkt, der beviseligt virker, der beviseligt er langt mindre skadelig, indgå i det tilbud man giver til de ældre? Det er en vindersag for alle parter.”

DADAFO opfordrer dermed til, at hele rygestopstrategien i kommunerne begynder at omfatte e-cigaretter, da den nyeste videnskab klart indikerer, at den mest effektive måde at stoppe med at ryge, er at skifte tobakken ud med e-cigaretter. Samtidig tilbyder forbrugerorganisationen sin viden og hjælp til de kommuner der ønsker et større indblik i, hvilke muligheder og produkter der er tilgængelige for den enkelte kommune, samt stiller sin viden inden for området til rådighed.

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: DADAFO: Ældre kan stoppe med at ryge uden afsavn

Kvinde slået med bordben og brændt med cigaretter

En 51-årig kvinde fra Greve anmeldte fredag sin 36-årige ekskæreste for grov vold. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er kvinden blandt andet blevet slået med et bordben og brændt med cigaretter flere steder på kroppen. Det skriver BT.»Det er foregået i hendes lejlighed i Bøgehegnet i Greve for en uge siden, men vi fik først anmeldelsen i går (fredag, red.),« oplyser vagtchefen til BT.Den 36-årige skal fremstilles i grundlovsforhør lørdag.BNB