Alt om rygning
Det virker at belønne rygere økonomisk, for at de lægger cigaretterne på hylden.
Det viser en ny dansk undersøgelse, skriver Berlingske i fredagens avis. Rygere kvitter således i store tal cigaretterne og forbliver røgfrie, når de får stillet en pengepræmie i udsigt.
I undersøgelsen kunne rygere i tre kommuner se frem at modtage en belønning på 1200 kroner, hvis de tilmeldte sig et rygestophold og var røgfri seks uger efter.
I tre andre kommuner blev pengene brugt på store kampagner for at få rygere til at tilmelde sig rygestophold, skriver avisen.
Undersøgelsen, der blev finansieret af TrygFonden, fandt ingen signifikant forskel i, hvor mange rygere der blev rekrutteret til de kommunale rygestophold.
Men der var signifikant højere odds for, at borgere, der fik en økonomisk belønning stadig var røgfri efter et år - i forhold til borgere, der gik på rygestophold i kampagnekommunerne.
I kommunerne med økonomisk belønning var der 32 procent, der var røgfri efter seks måneder. 29 procent røg heller ikke efter et år.
I kampagnekommunerne var tallene henholdsvis 22 og 18 procent efter et halvt og et helt år.
Løbende blev deltagerne undersøgt med kuliltetest, som kan påvise, om de har røget eller ej, skriver Berlingske.
Charlotta Pisinger fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital er professor i tobaksforebyggelse og står bag undersøgelsen.
- Der er en stærk evidens for effekten. Det forøger kraftigt chancen for at blive røgfri, hvis der hænger en gulerod foran næsen, siger hun til avisen.
Der er i dag ikke lovhjemmel til, at kommunerne kan give en økonomisk belønning til folk for at stoppe med at ryge. Og det bør der ikke ændres på, mener flere folketingspolitikere.
Henrik Dahl fra Liberal Alliance siger til Berlingske, at "staten skal holde sig ude af folks private hjem og folks private vaner".
Også Lars Boje Mathiesen og Liselott Blixt fra henholdsvis Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er kritiske.
Dog er Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, positivt stemt. Han mener, at man bør vende fordele og ulemper ved en sådan ordning, skriver avisen.
Berlingske arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
/ritzau/
I dag er 1079 danskere fyldt 100 år. De fleste er kvinder. Den gamle bulede befolkningspyramide ligner nu mere en skyskraber, fordi vi er virkelig mange ældre samtidig med, at de yngre er få, og kvinder gennemsnitligt får under to børn. Det gælder efterhånden både kvinder fra ikke-vestlige lande og danske kvinder. Til gengæld vokser den gennemsnitlige levetid. Mændene er nu oppe på godt 79 år, og vi kvinder på godt 83 år. Herligt, at vi nærmer os hinanden, så færre kvinder skal leve som enker i mange år og risikere ensomhed.
I 1946 blev der født 96.000 babyer i en glædesrus over, at Anden Verdenskrig var forbi. Det absolut største antal fødsler i Danmark et enkelt år nogensinde, som blev til en flok glade, optimistiske 68’ere med store ressourcer: fysisk, psykisk og økonomisk. For både mænd og kvinder var på arbejdsmarkedet fra vi var unge i 1960’erne og bidrog til opbygningen af velfærdssamfundet. Hele 250.000 kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og blev der. Danmarkshistoriens største sociale revolution.
Baby-boomerne fra 1946 har nu forvandlet sig til 75-årige og nærmer sig skranteårene. Midt i 80-årsalderen vil både de og os krigsbørn ramme den sårbare og mere skrøbelige fase. I 90-årsalderen den afhængige fase. Flere vil få demenssygdomme, fordi ældrebefolkningen er så stor. Men andelen af demente falder, fordi vi er bedre uddannede, arbejder længere og dyrker motion. Arbejde giver struktur på dagen, sociale kontakter og opgaver, der skal løses. Der er brug for ældre på arbejdsmarkedet, hvis ikke opgaverne skal gå til udenlandsk arbejdskraft.
Gennem de seneste 10 år er færre 70-plusårige flyttet i ældre- og plejeboliger og færre modtager hjemmehjælp. Helbredskurven er løftet, fordi mange lever efter de såkaldte kram-råd: sund kost, nej til rygning og for meget alkohol og ja til motion. De fleste af os vil helst blive boende i eget hjem, selv når alderen bider. For hjemmet er som en ven, vi er lidt forelsket i trods alle mangler.
Dansk Erhverv oplyser, at bedsteforældre sparer arbejdsgiverne for tusindvis af fraværsdage ved at passe syge børnebørn og samfundet for millionudgifter i sygedagpenge. Vi er børnenes snakkemakkere, når forældrene er syge eller skal skilles. Ifølge Center for Selvmordsforskning er bedsteforældre med til at forhindre selvskade og selvmord blandt unge i mistrivsel.
Jeg tror, at den naturlige aldring af vores kroppe, skræmmer os, og at mange forsøger at skjule den. Kintsugi er en lille permanent udstilling på Medicinsk Museion i København. Navnet står for en japansk tradition med at reparere ituslået keramik med lak og pulveriseret guld på en måde, så reparationerne bliver fremhævet og giver porcelænet ny værdi og skønhed i stedet for at sløre ødelæggelsen. Udstillingens filosofi er, at reparationer af menneskekroppen skal være en stolt tilføjelse fremfor en skjult skam. Genialt for vi har masser af skam over kroppens forfald. Måske skal vi lære at se vores ansigt i øjnene, selv når det ligner en rynket rosin. Som Hugh Grant’s i Susanne Biers film ”The Undoing”. Trods rollens dystre karakter er han utrolig charmerende og udtryksfuld. I modsætning til Nicole Kidman som hans kone. Hendes yndige ansigt er blevet til en udtryksløs maske på grund af ansigtsløftninger og botox. Synd og – ja, skam!
Jeg tror også, at vi kan træne vores sind, så vi både kan rumme de herlige ting og de sorte ”sorgdyr”. Når pessimisme og negativitet rammer vores tankebaner, skal de have plads. Det farlige er, hvis vi bliver hængende i pessimismen. Vi kan ikke blot ved at tænke positivt gøre kål på vores naturlige følelser. Det er for snævert. Der skal være plads til alle følelser.
En dag vil vi falde ud af hverdagen og dø, for tiden løber derudaf, ubønhørligt og nådesløst. Vov at tænke på det, for det kan give energi til at gøre sig klar i forhold til familie og venner. Min mor havde en notesbog, hvor hun skrev, hvad vi børn hver især gerne ville have, når hun var død. Efter en del snak frem og tilbage mellem os, fik hun skrevet sit testamente. Hun var helt cool, mens det stod på.
I et svar til Folketingets Retsudvalg punkterer Rigspolitiet argumentet om, at en delvis legalisering af hash vil svække kriminelle bander og deres indtjening.
Det skriver Berlingske.
- Det er videre Rigspolitiets vurdering, at et legalt offentligt udbud af hash ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet i tilknytning hertil, lyder det blandt andet fra justitsminister Nick Hækkerup (S) i svaret.
- Samtidig kan politiet ikke udelukke, at en af konsekvenserne ved en legalisering ville kunne blive et øget forbrug af hash og i sammenhæng hermed formentlig også andre former for euforiserende stoffer, hvorved der fortsat vil være et indtægtsgrundlag for organiseret kriminalitet, lyder det videre.
Retsudvalget har stillet spørgsmålet på baggrund af overborgmesterkandidat i København Sophie Hæstorp Andersens (S) melding om, at hun gerne ser hash bliver legaliseret.
Det skal ske på forsøgsbasis og gennem statsejede og statsdrevne salgssteder, skrev hun på Facebook august.
- Det handler om en fælles kamp mod kriminalitet og utryghed, skrev Sophie Hæstorp Andersen.
Men forslaget er Nick Hækkerup uenig i.
Han mener ikke, at legalisering "er den rigtige vej at gå" i forhold til at forebygge, at især psykisk sårbare samt børn og unge med sociale problemer kan blive ramt af "en lang række skadevirkninger".
Desuden er Rigspolitiets vurdering af en legalisering også en grund til, at regeringen ikke er for et forsøg med legalisering af cannabis, lyder det fra justitsministeren i svaret.
Kim Møller, docent og ph.d. ved afdelingen for Kriminologi på Malmøs Universitet mener, at de længerevarende udsigter kan være gode ved en legalisering.
Han siger til Berlingske, at banderelateret vold særlig blusser op, når der er uro i miljøet og på narkotikamarkedet.
- De skyder i gaderne, når der skal findes en ny balance i det kriminelle miljø. Så en omstrukturering af cannabismarkedet vil selvfølgelig kunne give en vis ustabilitet. Men på længere sigt ville man formentligt se mindre vold og færre drab, fordi der alt andet lige bliver færre penge at være bandekriminel for, vurderer Kim Møller til Berlingske.
Selv hvis hash blev legaliseret vurderer Rigspolitiet, "at det illegale marked fortsat vil eksistere og måske til lavere priser".
Rigspolitiet vurderer også, at "indsmugling og distribution af narkotika skønnes at være den største indtægtskilde for de organiserede kriminelle i København såvel som i den øvrige del af landet".
Her udgør handel med hash "langt størsteparten".
/ritzau/
I Italien kan legalisering af hash være kommet et stort skridt nærmere, efter tilhængere lørdag har oplyst, at de har indsamlet de nødvendige 500.000 underskrifter for at få spørgsmålet afgjort ved en folkeafstemning.
Den vil sandsynligvis kunne finde sted i begyndelsen af 2022.
De mange underskrifter er kommet i hus kun en uge efter, at indsamlingen begyndte online som #ReferendumCannabis.
- Farten på støtten viser ønsket om forandringer for cannabis, lyder det fra organisatorerne.
Forslaget går ud på at afkriminalisere hash, både ved køb og salg og ved dyrkning af hashplanter.
- Dette er en usædvanlig dag, ikke bare for organisationen bag, men også for borgerne, siger den tidligere udenrigsminister og forhenværende EU-kommissær Emma Bonino. Hun regner sig blandt tilhængerne af forslaget.
De, der har ønsket en folkeafstemning, har haft resten af september til at indsamle nok underskrifter. Selv om målet er nået lørdag, så beder de folk om fortsat at sætte deres signatur online. Bare for at være sikker.
Halvdelen af de personer, der har sat deres underskrift til fordel for fri hash, er under 25 år.
Det er nu Italiens øverste domstol, som skal afgøre, om alle formaliteter er i orden for en folkeafstemning.
Partierne i premierminister Mario Draghis samlingsregering står splittet i spørgsmålet, skriver Reuters.
Femstjernebevægelsen, der er stiftet som en alternativ partiorganisation, er klart for, mens højreorienterede partier som Liga er indædt imod.
Midt imellem ligger centrumvenstre-partiet Det Demokratiske Parti. Her er man hverken for eller imod og synes opsat på ikke at lægge sig fast på nogen bestemt linje lige nu.
Tilhængere af fri hash fik et rygstød i 2019, da den øverste domstol afgjorde, at det er lovligt at dyrke hamp til personligt brug.
/ritzau/dpa