Fly-rejser og e-damp – sikkerhedskontrol og opdateret vejledning

SKAL DU REJSE MED FLY PÅ FERIE? OG SKAL DU HAVE DIT DAMPGREJ MED?

*** Opdateret 29.05.2018 ***

Skal du ud at rejse med fly, skal du gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen – og her gælder nogle bestemte regler der er udstukket af IATA. De fleste lufthavne tillader, at du medbringer dit e-grej og væsker ombord på flyet, dog er der nogle forholdsregler som du bør tage, inden du (nogenlunde) sikkert, kan medbringe dit e-grej og væsker:

1. Check reglerne for det land du skal til – Enkelte lande har meget strenge regler ang. damp, hvor du kan risikere fængselsstraf eller meget høje bøder, hvis du indfører damp-grej eller damper offentligt. Dette er specielt gældende for bl.a. Thailand, men der er også andre lande, hvor e-damp er forbudt på linje med hårde stoffer.

2. Løse batterier og mods med indbygget batteri SKAL i håndbagagen – opbevares separat og enkeltvis evt. i en batterikasse, så kortslutninger undgås.

3. E-væske pakkes i en plastpose – enten i kufferten eller i håndbagagen. Vær opmærksom på, at du under ingen omstændigheder må have e-væske i flasker der kan rumme over 100 ml, hvis du har væsken med i håndbagagen. E-væsker skal, sammen med andre væsker, opbevares i en genlukkelig plastpose, og du må i alt max. have 1 liter væske/flydende med ombord på flyet, alt inkl.
Hvis dine væsker bærer et “advarselssymbol” s.s. et dødningehoved, kan nogle lufthavne konfiskere din væske, selvom væsken er lovlig og under 20 mg/ml. Du kan enten pakke væsken ned i den indcheckede bagage, omhælde væsken til en anonym flaske eller fjerne advarselsmærkaten.

Uddrag fra Billund Lufthavns hjemmeside - hvor de forklarer at e-væsker/flasker, med advarsler ikke er tilladt at medbringe. Uddrag fra Billund Lufthavns hjemmeside – hvor de forklarer at e-væsker/flasker, med advarsler ikke er tilladt at medbringe. Eksempler på generelle faresymboler. Det er specielt symbolet for Eksempler på generelle faresymboler. Det er specielt symbolet for “Akut Giftig”, som kan medføre konfiskering og destruktion af e-væsker i lufthavnenes Security.

4. Tanke kan ofte lække pga. forskelle i lufttrykket i flyets kabine. Det er bedst at have enten helt fuld tank eller helt tom tank. Fuld tank opbevares bedst stående på hovedet i en tæt plastpose, evt. med køkkenrulle viklet omkring tanken

5. Det er for det meste problemfrit at få damp-grej med gennem sikkerhedskontrollen i de fleste lande, men igen – check punkt 1 ovenfor. Får du spørgsmål, svarer du ganske enkelt at “det er damp-grej/udstyr” (Engelsk: Vaping mod/e-cigarette – Tysk: Dampfer Mod/E-zigarette)

6. Husk oplader, ekstra coils, et ekstra mod eller tre, ekstra batterier, et par ekstra tanke og rigeligt med e-væske. Det er ikke sikkert, at det er let at købe damp-grej der hvor du rejser hen.

7. Husk – at dampe på flyet er sidestillet med at ryge – Med andre ord er det ikke smart at dampe på flyet – det kan resultere i store bøder, og at flyet evt. må nødlande…

Hav en god tur – og kom sikkert hjem igen!

The post Fly-rejser og e-damp – sikkerhedskontrol og opdateret vejledning appeared first on DADAFO.