12 løgne som medierne forsøger at bilde dig ind angående e-damp

By DADAFO

Løgne – medierne har ingen skrupler ved at tage rygerne og damperne som gidsler, i deres måde at rapportere omkring e-damp på. Der er desværre ikke blevet skrevet meget videnskabeligt korrekt, ang. dampen i de danske medier, såvel som i de udenlandske medier – og det lader til at de fleste journalister har fået mundkurv på, når snakken falder på e-damp – og dampens potentiale som et tobakskadereducerende værktøj.

Men – nyhedsmedierne går desværre forrest med bål, brand og høtyve, når det gælder om at skræmme rygere og dampere fra vid og sans – og der er nogle løgne som desværre bliver gentaget igen og igen i medierne verden over – løgne som desværre medfører, at uafhængig og korrekt viden om e-damp ikke bliver formidlet som pålidelig viden for de mange rygere, som kunne have gavn af at skifte tobakken ud med damp.

Her kommer 12 af disse løgne, som skræmmekampagnerne i medierne omhandler:

1. Markedsføringen går direkte efter børnene

EU-direktivet forbyder e-dampproducenter i at hævde at deres produkter er sikrere end at ryge; at de er et værktøj til rygestop; at de er ”røgfri” – eller endda at sige at produkterne ikke indeholder tobak. Producenterne og forhandlerne forhindres i at reklamere sandfærdigt angående de reelle fordele ved e-damp – og de få producenter der i udlandet lovligt kan reklamere til det generelle publikum, vil naturligvis falde tilbage på afprøvede reklameteknikker. De har selvfølgelig gjort brug af berømtheder og glamourøst billedsprog til at reklamere for deres produkter.

Og det har medført beskyldninger om at producenterne vil ”narre uskyldige børn” ud i nikotinafhængighed. Især er tanken om, at de aldrende skuespillere Jenny McCarthy og Stephen Dorff (der har lavet reklamer for Blu e-cigaretter i USA) skulle være teenage-idoler, er i bedste fald grinagtig. De fleste teenagere har sikkert aldrig hørt om dem. Men det stoppede desværre ikke Senator Blumenthal i at beskylde dampproducenterne for at anvende “de samme taktikker og annoncer, som bruges af tobaksindustrien, hvilket har vist sig historisk at være effektive.”

Men – nu er al reklame i Danmark for e-damp produkter meget snart totalt forbudt – så dette argument kan ikke længere anvendes af medierne:

https://health.spectator.co.uk/stop-junk-science-vaping-e-cigarettes-dont-turn-kids-smokers/

2. Nikotin er lige så afhængighedsskabende som heroin

De fleste forskere mener, at nikotin er vanedannende – men der er stor debat om hvor vanedannende det er, når det er adskilt fra cigaretter. Når du inhalerer røg, bliver nikotin leveret hurtigt til blodbanen og hjernen, der producerer en hurtig belønning, så hjernen tilfredsstilles igen og igen. Tobaksrøg har andre alkaloider (og tilsætningsstoffer), der øger rygerens ønske om mere.

http://dadafo.dk/nikotin-er-ikke-vaerre-end-en-kop-kaffe/

http://dadafo.dk/ny-viden-om-nikotin-aendrer-tidligere-opfattelser/

Andre former for nikotinprodukter leverer nikotin på en mindre direkte måde. FDA (Food and Drugs Administration i USA) siger at nikotintyggegummi, plastre og inhalatorer “ikke synes at have et betydeligt potentiale for misbrug eller afhængighed.” Der er ingen grund til at antage, at e-damp er mere vanedannende end disse produkter.

http://www.fda.gov/ForConsumers/ConsumerUpdates/ucm345087.htm

3. E-damp er en ”gateway” til at begynde at ryge tobakscigaretter

Påstanden om, at e-damp vil medføre at flere teenagere fortsætter til at ryge tobakscigaretter, bliver gentaget vidt og bredt, og påstanden mangler konkrete beviser. De undersøgelser, der hævder at vise en gateway – viser sig alle at være dårligt konstrueret, at være udført med få testpersoner, eller anvende Rube Goldberg* metodologi (Amerikansk version af Storm P.)

https://www.rubegoldberg.com/about/

Clive Bates, konkluderer i hans fremragende guide til at navigere gateway-studier: “Når man ser på det samlede billede af data, er det langt mere i overensstemmelse med at e-damp er en ’exit’ fra at ryge end en indgang.” Og han har ret. Med færre teenagere og voksne der ryger end nogensinde før, siden man begyndte at tælle dem, forårsager e-damp helt sikkert ikke en massiv forøgelse i antallet af tobakscigaretrygere.

http://www.clivebates.com/?p=4188

4. E-damp medfører ”popcorn-lunger”

Nogle e-væsker indeholder diacetyl – en aroma, der har forårsaget popcornlunger (Bronkiolitis obliterans) hos nogle fabriksarbejdere i fortiden. Men der har aldrig været ét eneste diagnosticeret tilfælde af popcornlunger, hos en person der damper. Faktisk indeholder en almindelig tobakscigaret over 100 gange så meget diacetyl som i e-damp – og indtil nu, har der heller ikke været ét eneste diagnosticeret tilfælde af popcornlunger, hos en person der ryger

http://dadafo.dk/respons-e-cigaretter-kan-give-popcorn-lunger/

5. Regulering/lovgivning er blot almindelig sund fornuft, for at beskytte børnene

Det eneste fornuftige ved den nye regulering/loven – som “beskytter” børn – er netop forbuddet mod salg til mindreårige (Man skal være over 18 år for at købe e-dampprodukter, med eller uden nikotin).
Forbuddet kræver blot, at det bliver håndhævet – men vi kan desværre se at det er så som så med håndhævelsen af love – når det fortsat er uhyre nemt for børn og unge at gå ind i en butik og købe spiritus og tobakscigaretter, uden konsekvens for den der overtræder loven ved at sælge produkterne til mindreårige.

http://dadafo.dk/top-secret-tophemmeligt/

Alt andet ved reguleringen/loven er simpel chikane imod producenterne, forhandlerne og forbrugerne – en regulering/lovgivning der via reklameforbud, unødige restriktioner på produkterne m.m. tvinger forbrugerne til enten at vende tilbage til at ryge almindelige tobakscigaretter igen – eller at opsøge et sort ureguleret marked. Den strenge EU-regulering af et produkt, der anses som værende 95-99% mindre skadelig end tobakscigaretter – kan kun betragtes som værende en langsom død for en blomstrende industri, der ovenikøbet giver almindelige mennesker deres liv og helbred tilbage. Regulering skal ”blot” sikre, at brugerne af produkterne er sikret produkter der er så sikre og effektive som muligt, og af en god nok kvalitet.

http://dadafo.dk/gor-eu-direktivet-mere-skade-end-gavn/

6. E-damp indeholder formaldehyd og andre farlige kemikalier

”Formaldehyd-skræmmekampagnen” kom fra en undersøgelse på Portland State University, hvor en gruppe forskere havde opvarmet nogle billige væske-tanke til det punkt, hvor e-væsken i tankene blev brændt tør pga. for høj og vedholdende varme. Dampen der blev produceret var at sammenligne med en flæskesteg, der har stegt ved 500°C i tre timer – og hvor mange vil spise sådan en steg? Forskernes konklusioner ang. formaldehyd og e-damp, er flere gange forsvarligt blevet modbevist og lagt i graven.

http://dadafo.dk/endnu-en-skraemmekampagne/

http://dadafo.dk/endnu-et-misvisende-studie-om-formaldehyd-i-e-damp/

Vi indånder og spiser kemikalier hver dag, men de fleste af dem påvirker os ikke. Det er rigtigt, at der er en masse kemikalier i dampen, der af navn lyder meget skræmmende – men de er til stede i meget små koncentrationer. Alt, hvad vi spiser, drikker eller indånder, indeholder kemikalier, der kan være risikabel at indtage i store mængder. Men et dagligt indtag via e-damp, er ikke i store mængder.

http://dadafo.dk/endnu-et-studie-konkluderer-at-passiv-damp-er-uskadeligt/

http://dadafo.dk/breaking-news-e-damp-er-sammenlignelig-med-ren-luft/

http://dadafo.dk/indholdsstoffer-i-damp-og-almindelig-ande-er-identiske/

The Royal College of Physicians, er enige. De konkluderede i deres omfattende gennemgang af e-cigaret videnskab: “Under normale betingelser for brug, er toksin-indholdet inhaleret fra e- damp formentlig langt under de foreskrevne grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering. Og derfor er betydelig langsigtet helbredsskade ikke sandsynlig.”

https://www.rcplondon.ac.uk/projects/outputs/nicotine-without-smoke-tobacco-harm-reduction-0

Ligeledes er den engelske sundhedsstyrelse, Public Health England, fremkommet med en omfattende rapport, der konkluderer at e-damp er minimum 95% mindre sundhedsskadelig, end rygning af tobakscigaretter.

http://dadafo.dk/meta-studie-fra-england-damp-er-95-mindre-skadelig-end-tobak/

7. Smagsstoffer appellerer udelukkende til børn

Politikere og sundhedsfaglige personer, mener åbenbart at en stor variation i smage på e-væsker, kun vil appellere til børn – specielt med varianter s.s. ”Bubblegum”, jordbær, fersken, lakrids og vanilje. Dermed må de samme personer jo også mene, at lige så snart man runder 18 år, så mister man sine smagsløg og er ligeglad med hvad f.eks. tyggegummi, alkohol, sodavand, øl og mad m.m.. smager af? Er smagsløg forbeholdt børn og unge under 18 år?

Faktum er, at voksne også kan lide søde, frugt- og dessert-agtige smage lige så meget som børn gør. Endvidere oplever eks-rygere, at disse varianter hjælper med at distancere dem fra oplevelsen af smagen af tobaksrøg. Der findes ingen dampere, der ikke kan lide ”børnevenlige smagsstoffer”. Der findes nok heller ingen voksne, dampere eller ej, der ikke kan lide smagen af slik, frugt eller wienerbrød.
Under alle omstændigheder vil et forbud mod at anvende bestemte typer smagsvarianter være omsonst at håndhæve, da det er de samme smagsstoffer/aromaer, der bl.a. anvendes til kagebagning og bolchekogning. Via regulering kan man sikre sig, at aromaerne ikke indeholder ingredienser, som man ved ikke bør forefindes i e-væsker til fordampning.

8. Tobaksindustrien opfandt e-cigaretter, og ejer det meste af damp-industrien

E-cigaretter blev udviklet og først solgt af en kinesisk farmaceut ved navn Hon Lik. Produkterne fandt vej til USA i 2007. Fem år senere, i 2012, blev den amerikanske cig-a-like producent Blu købt af tobaksproducenten Lorillard. Det var det første opkøb fortaget af tobaksindustrien i forbindelse med salget af dampprodukter.

Siden da har alle de store tobaksselskaber indført e-cigaretter af deres egne brands eller opkøbt eksisterende e-cigaret producenter – og det er sandt at de dominerer salget i nærbutikker og på benzinstationer – den traditionelle kilde til salg af tobakscigaretter.
Wells Fargo tobaksindustri-analytiker Bonnie Herzog* skønner dog, at tobaksselskabernes virksomheder tegner sig for mindre end 40 procent af hele markedet for dampprodukter. Resten af markedet består af de uafhængige producenter og sælgere, som damperne kender og foretrækker.

http://vaping360.com/financial-analyst-to-investors-bet-on-big-tobacco/

9. Dampindustrien vil ”renormalisere” tobaksrygning

Problemet med denne konspirationsteori er, at bortset fra tobaksselskaberne, så sælger damp-industrien ikke tobakscigaretter. Så hvis damp-produkter, tilskyndede ikke-rygere til at begynde at ryge, så ville damp-industrien ikke få del af de økonomiske fordele.

“Det er mere sandsynligt,” skriver Clive Bates* – “… og det må antages – i mangel af beviser for det modsatte, at e-damp normaliserer brugen af e-damp som er et alternativ til rygning. Og dermed normaliserer e-damp ikke tobaksrygning”

http://www.clivebates.com/?p=2197

10. E-cigaretter sprænger i luften overalt!

Efter at have undladt at bevise nogen alvorlige sundhedsmæssige risici, så er “eksploderende batterier” blevet det nye kampråb i mediernes skræmmekampagner. Avisoverskrifterne er blevet ”hjulpet” på vej, af rapporter fra tobaks- og medicinalindustrien, der står til at miste milliarder i omsætning på deres konkurrerende produkter.

Sandheden er, at der har været meget få brande eller eksplosioner fra dampprodukter – selvom flere historier bliver genfortalt, igen og igen. Og de fleste af dem har været forårsaget af brugerfejl, herunder mange fra forkert håndtering af batterier. Næsten alle disse ulykker kunne have været undgået med lidt uddannelse vedrørende generel batterisikkerhed. Det er som regel ”e-cigaretten” der får skylden for ulykkerne/uheldene – men faktisk er det selve batteriet, der besidder fejlen – det samme slags batteri, som findes i mobiltelefoner, seg-boards og andre elektroniske anordninger.

11. Damp er lige så sundhedsskadelig som tobaksrygning

Dette er den værste løgn af dem alle. Der er over 1 million danske rygere, og mere end en milliard rygere på verdensplan. De fortjener ikke at blive løjet for om et produkt, der meget vel kan redde deres liv. Afbrændt tobak producerer en masse gennemprøvede kræftfremkaldende kemikalier, sammen med forbrændingsprodukter som kulilte. Ser man på sundhedsrisici, så er e-damp ikke tilnærmelsesvis i samme liga, som det at ryge tobakscigaretter.

http://dadafo.dk/sa-tag-jer-dog-sammen-journalister/

“Ved at underminere offentlighedens forståelse for alvoren af rygningens farer – ved at sammenligne skadeligheden af tobakscigaretter med e-cigaretter, så medfører det en kæmpe bjørnetjeneste for offentligheden og i særdeleshed overfor rygere,” siger Dr. Michael Siegel. “Der er ingen legitim videnskabelig uenighed omkring det faktum, at damp er meget sikrere end at ryge.”

http://dadafo.dk/e-damp-har-et-gigantisk-potentiale-for-dit-helbred/

12. Vi kender ikke langtidseffekterne af at dampe

Når alt andet ikke lader til at finde grobund, så kan man jo altid falde tilbage på ”at vi ikke kender langtidseffekterne af at dampe” – men der er efterhånden ved at være foretaget en del undersøgelser, der netop påviser at risici ved at dampe er langt mindre end ved fortsat af ryge tobakscigaretter. De seneste studier der har omfattet personer der er dampet i 3-4 år, angiver en reduktion i sundhedsrisici på over 96%.

http://dadafo.dk/vi-kender-ikke-langtidsvirkningerne-ved-dampe-men-det-gor-vi-nu/

Endnu et studie/review bekræfter nu, at e-damp er langt mindre skadelig end rygning af tobakscigaretter.

CBS Minnesota bragte et balanceret indslag, hvor de fortæller omkring studiet, der er foretaget af forskere i London fra University College London, UCL. Rygere der kvitter tobakken totalt – og skifter til damp, reducerer kraftigt indtaget af potentielt skadelige stoffer. Se indslaget fra CBS her:

http://cbsloc.al/2lmaaOs

Se endnu et indslag fra ITV England her:

https://www.facebook.com/UkEcigStore/videos/1587487317947584/

Læs pressemeddelelsen via Reuters her:

http://www.reuters.com/article/us-health-ecigarettes-toxins-idUSKBN15L2J7

Læs bl.a. hvad den engelske kræft-organisation, Cancer Research UK – har at sige om dette banebrydende studie:

http://scienceblog.cancerresearchuk.org/2017/02/06/new-study-comes-the-closest-yet-to-proving-that-e-cigarettes-arent-as-dangerous-as-smoking/

Læs også denne artikel fra den engelske avis, The Independent (Den uafhængige):

http://www.independent.co.uk/life-style/health-and-families/health-news/vaping-e-cigarettes-healthier-alternative-tobacco-nicotinw-fewer-toxins-cancer-causing-substances-a7566831.html

Læs selve studiet/reviewet her:

http://annals.org/aim/article/2599869/nicotine-carcinogen-toxin-exposure-long-term-e-cigarette-nicotine-replacement

 

Ovenstående artikel er frit oversat med inspiration fra: http://vaping360.com/vaping-lies/

 

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: 12 løgne som medierne forsøger at bilde dig ind angående e-damp

DADAFO – E-dampforbrugernes interesseforening

By DADAFO

DADAFO – Dansk e-Damper Forening, er en uafhængig, nonprofit forbrugerorganisation, der er styret af medlemmerne/forbrugerne. Bestyrelsen er valgt af medlemmerne, og foreningen drives for medlemmernes kontingent og deres frivillige donationer. Der er ingen økonomisk forbindelse til hverken tobaks-, medicinal- eller e-cigaret/e-damp branchen. Alt arbejde i foreningen udføres frivilligt på pro bono basis.

DADAFO taler på vegne af de danske e-dampere, samt de rygere som i fremtiden forventes at ville ønske at anvende et e-produkt som et alternativ til rygning af tobak – eller som et led i et rygestop.

DADAFO har p.t. ca. 2.400 registrerede medlemmer, der alle er over 18 år – hvilket er et krav for medlemskab af foreningen. Median-alderen for foreningens medlemmer ligger på ca. 40-42 år. Medlemmerne af DADAFO kommer fra alle egne af landet.

DADAFO er en del af et større internationalt forbrugerfællesskab INNCO – og deltager aktivt i informationsarbejde, standardiseringsarbejde via Dansk Standard, CEN og ISO.

DADAFO udfører nonprofit lobbyvirksomhed og oplysningsarbejde.

DADAFO deltager på internationale konferencer omkring sundhedsfremme, tobakskadereduktion og brugen af alternative nikotinprodukter som erstatning for tobaksprodukterne.

DADAFO står altid til rådighed for en udviklende og indbyrdes informativ dialog – og man kan altid kontakte os med eventuelle spørgsmål – ved at gå ind på vores hjemmeside.

DADAFO går som forbrugerorganisation ind for, at markedet for e-damp-produkter selvfølgelig skal reguleres – så vi som forbrugere kan være sikre på at det udstyr vi køber er så sikkert som muligt, og at de væsker vi køber er så gode, rene og af så høj kvalitet som muligt. Men en regulering/lovgivning skal også være så proportionel som mulig, så det ikke bliver nemmere eller billigere at vælge tobakken frem for dampen.

DADAFO går som forbrugerorganisation ind for, at der fastsættes en aldersgrænse på 18 år, som vedtaget ved lov. Vi er godt klar over, at der allerede er dampere der er yngre end 18 år, og med fastsættelse af en aldersgrænse bliver det for politikerne “nemmere” at argumentere for at e-dampprodukterne primært er til brug for voksne personer, der prøver at gøre noget godt for deres helbred, ved at skifte tobakken ud med et langt mindre skadeligt alternativ.

DADAFO går som forbrugerorganisation IKKE ind for, at damp skal sidestilles med røg – og dermed omfattes af “Loven om Røgfri Miljøer”. Der er til dags dato INTET videnskabeligt grundlag for at sidestille damp og røg, da samtlige undersøgelser og tests der er foretaget af dampens kemiske sammensætning påviser, at der ikke er farlige indholdsstoffer i den damp vi udånder i tilstrækkeligt store mængder til, at det kan være til helbredsmæssig skade, hvis man opholder sig eller står lige ved siden af en person der damper. Duften/lugten af dampen kan selvfølgelig være til gene for nogen – på samme måde som dårlig kropshygiejne, overdreven brug af parfume m.m. kan være til gene for nogen. Dermed ikke sagt at bare fordi noget kan irritere én, så er det automatisk en helbredsrisiko.

DADAFO går som forbrugerorganisation IKKE ind for, at der vedtages et totalt reklameforbud på damprelaterede produkter. Set fra et sundhedsmæssigt synspunkt, så bør alle forbrugere af tobaksprodukter blive gjort opmærksomme på, at der i dag findes et langt mindre skadeligt alternativ – hvormed mange kan skifte tobakken helt ud, ved at skifte til damp.

DADAFO går som forbrugerorganisation IKKE ind for et totalt eksport- og importforbud, af varer fra de andre EU-medlemslande. “Loven om e-cigaretter” forbyder ikke direkte eksport og import, men gør muligheden yderst omkostelig for producenter udenfor Danmark. Hvis en producent vil sælge sine produkter (evt. via webshops beliggende i andre EU-lande) – så skal forhandleren/producenten ansøge/anmelde sine produkter til Sikkerhedsstyrelsen i Danmark, efter at have betalt nogle meget høje anmeldelsesgebyrer, der ikke står mål med kravet via EU om varers frie tilgængelighed på tværs af EUs grænser. Hvis en dansk virksomhed ønsker at markedsføre/sælge sine produkter i et andet EU-land, skal produkterne evt. også anmeldes til landets lokale myndighed, inden et salg/eksport kan udføres lovligt.

DADAFO ser desværre en mulighed for, at de eneste produkter der kan lovliggøres via lovforslaget, bliver produkter der skal opfylde så store krav til lækagesikkerhed og en påfyldningsmekaniske der ligeledes sikrer imod kontakt med den nikotinholdige væske – at de eneste produkter der vil kunne tillades, vil blive de såkaldte cig-a-likes: E-cigaretter der ligner alm. cigaretter, og som de fleste af os kun har anvendt i en meget kort periode, da produkterne er for ineffektive og for dårlige i praktisk brug.

DADAFO er en forening for alle dampere – og du kan blive medlem af foreningen ved at tilmelde dig på vores hjemmeside:

www.dadafo.dk/medlemskab

Et basismedlemskab er gratis – og du kan blive fuldt medlem for kun 120 kr. pr. år. Som forhandler eller ansat i en dampbutik, kan du tegne et støttemedlemskab, ligeledes for 120 kr. pr. år. Som støttemedlem har du dog ingen ret til repræsentation i foreningens bestyrelse eller udvalg.

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: DADAFO – E-dampforbrugernes interesseforening

INNCO – WHO ignorer 20 millioner eks-rygeres stemmer

By DADAFO

PRESSEMEDDELELSE

innco

Til øjeblikkelig udsendelse – Mandag den 10. oktober 2016

WHO IGNORERER 20 MILLIONER SUCCESFULDE EKS-RYGERES STEMMER

INNCO, en ny alliance af forbrugerorganisationer for sikrere nikotinprodukter, lanceres nu og kræver at blive hørt af de globale lovgivere. Sikrere nikotinprodukter redder liv. Det er på tide at WHO anerkender menneskerettighederne og støtter et informeret valg for en bedre sundhed.

”Internationalt Netværk af Nikotin ForbrugerOrganisationer” (INNCO), er et banebrydende globalt forbruger- og græsrodsnetværk, der repræsenterer over 20 millioner eks-rygere verden over, bliver lanceret i dag. Netværket samler de førende græsodsorganisationer fra mere end femten lande, for at nå en række fælles mål.

INNCOs mission er, at gøre det lettere for rygere at få adgang til sikrere alternativer til tobakscigaretter, som er den førende forebyggelige årsag til sygdom og død i verden.

“Brændbare tobaksprodukter er stadig den mest almindelige (og ofte dødelige) måde at nyde nikotin på -men det er hurtigt ved at ændre sig” – siger New Zealands talsmand Nancy Sutthoff.

“Elektroniske cigaretter og snus giver forbrugerne nogle langt sikrere alternativer til brændbare tobaksprodukter og i modsætning til konventionel nikotinerstatnings-behandling, nyder forbrugerne dem.” (Snus er en lav-risiko røgfri tobaksvare, der er meget udbredt i Sverige – et land, der kan prale af det laveste antal rygere og det laveste antal af tobaksrelaterede sygdomstilfælde i Europa.)

INNCO understreger, at ryge-relaterede sygdomme dræber ca. seks millioner mennesker hvert år, og hvad som helst der kan reducere dette frygtelige antal, bør bydes velkommen. E-cigaretter, i særdeleshed, er en ”game changer”.

”Public Health England” (PHE) og ”Royal College of Physicians” (RCP) betragter e-cigaretter som værende under 5% af risikoen for brændbare tobaskcigaretter.
Blandt INNCOs prioriteter er det at kræve en ende på de forbud, den uproportionelle hårde regulering, og straffende beskatning af sikrere nikotinprodukter, som pålægges e-cigaretter og snus.

Netværket søger en dialog med spørgsmål til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) angående deres modstand imod e-cigaretter og andre mere sikre måder at bruge nikotin på – spørgsmål, som INNCO mener giver næring til en voksende bølge af vrede mod FNs sundhedsagentur, WHO.

INNCO er bekymrede for at WHO har vist en generel negativ holdning til e-cigaretter, siden deres indførelse/introduktion. På trods af den stigende mængde af videnskabelige beviser, der understøtter produkternes unikke potentiale for skadesreduktion, har WHO en tendens til at ignorere de positive undersøgelser og fokuserer i stedet selektivt på udokumenteret frygt.

WHO syvende partskonference (COP7) til rammekonventionen om tobakskontrol (FCTC), finder sted i Delhi, Indien i næste måned (November) og INNCO mener at det er sandsynligt, at organisationen vil forsøge yderligere at stadfæste deres forbudspolitik og holdninger imod dampen.
COP7 dagsordenen indeholder flere forslag, som, hvis de bliver vedtaget, vil gøre det endnu sværere for de nuværende brugere – og de rygere der ønsker at skifte – at få adgang til e-cigaretter, og bruge dem på offentlige steder.

INNCO er bekymrede over, at WHO nægter at engagere sig med de vigtigste interessenter, nemlig forbrugerne, der rent faktisk anvender nikotinprodukter med reduceret risiko. At ignorere dem gennem hele beslutningsprocessen modsiger FNs og WHOs egne råd om at engagere sig med de berørte lokalsamfund.

Ved tidligere møder/konferencer i FCTC, blev pressen holdt udenfor efter åbningstalen var blev afsluttet.

Det bekymrer INNCO, at WHO har “normaliseret” hemmeligholdelse, med en konference hvert andet år, der udelukkende omhandler lektioner i hvordan man undgår gennemsigtighed i organisationen.

Den 2. oktober skrev INNCO til Margaret Chan, formand for WHO, og vedhæftede deres svar på WHO FCTC COP7 rapporten “Elektroniske Nikotin Leverings-Systemer og Elektroniske Ikke-Nikotin Leverings-Systemer (ENDS / ENNDS)” – og anmodede om et formelt møde, for at diskutere vores bekymringer over stigende global uproportionel regulering.

INNCO har endnu ikke modtaget et svar. INNCO netværket ledes af Judy Gibson, en erfaren forbruger-fortaler fra England.

“INNCO påtænker at være i spidsen for en global revolution indenfor skadesreduktion,” udtaler hun.

“Vi er en kanal for de mest indflydelsesrige fortalere for nikotinforbruger-organisationer over hele verden, men vi repræsenterer også dem der holdes udenfor; Dem der står overfor en domstol, blot fordi de traf et informeret valg, ved at stoppe med at indånde dødbringende tobaksrøg og skiftede til noget meget sikrere”, tilføjer Gibson.

“Over 20 millioner mennesker skønnes at bruge de mere sikre nikotinprodukter – og INNCO har til hensigt at sikre, at deres stemmer bliver hørt. “Intet om os – uden os” – det er nu på tide, at begynde at tale sammen.”

Kontakt for yderligere information:

Judy E. Gibson
Styrende coordinator for INNCO
jg@innco.org
www.innco.org

Tlf. nummer: 0044 07812699615
Twitter: JoodiG

Noter til redaktører:

1. INNCO MASTER RESPONSE TIL WHO COP 7 RAPPORT

http://www.innco.org/published-documents

2. INNCOs BAGGRUND – tilgængelig fra foreningens hjemmeside

http://www.innco.org/about-us

3. PRESSEMEDDELELSE
Dokumentet vil blive stillet til rådighed for offentligheden på vores hjemmeside, der starter op mandag den 10. oktober, CET 12.00, som international organisation.

Vi er glade for at have talsmænd der kan interviewes på en række sprog: Engelsk, fransk, spansk, tyrkisk, hollandsk, tysk og svensk.

Brug venligst kontaktformularen på vores hjemmeside eller kontakt alternativt:

Hr. Atakan Erik Befrits (pressemedarbejder)
E-mail: ab@innco.org

Tlf. nummer: 0090 531 5942910 / 0046 764 156046

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: INNCO – WHO ignorer 20 millioner eks-rygeres stemmer

Har din virksomhed en damppolitik?

By DADAFO

Siden “Lov om elektroniske cigaretter m.v.” – blev vedtaget den 10. maj – og trådte i kraft den 7, juni, har enhver virksomhed skullet have en damppolitik – lidt lige som alle virksomheder og arbejdspladser skal have en rygepolitik, der lever op til “Lov om Røgfri Miljøer”.

Lov om e-damp

Den store forskel er blot, at damp IKKE automatisk er forbudt på arbejdspladser, restauranter, caféer, værtshuse m.m. Det er op til den enkelte virksomhedsejer, leder m.m. at udarbejde en synlig og funktionel damppolitik, gerne i samarbejde med de ansatte og/eller kunder/gæster.

Hvis f.eks. en arbejdsgiver mener, at det er helt OK at de ansatte f.eks. damper mens de arbejder (og dermed holder sig røgfrie) – hvad enten arbejdet foregår på et kontor, et værksted eller i det fri – så skal det blot skrives ned i firmaets manual og/eller i ansættelseskontrakten – og der skal skiltes med det på arbejdspladsen, at damp er tilladt.

En arbejdsgiver kan også vælge delvist at tillade damp, ved at henstille til at dampning foregår i et separat område eller et rum – og at damp kun foregå i pauserne.

Hverken Sundhedsministeriet eller Sundhedsstyrelsen, samt sundhedsordførerne for de enkelte politiske partier på Christiansborg, har fundet belæg for at dampen skal sidestilles med tobaksrøg – og derfor er damp IKKE omfattet af “Lov om Røgfri Miljøer”.

Læs mere om DADAFOs anbefalinger til udfærdigelse af en damppolitik her: http://dadafo.dk/damppolitik/

Læs hele “Lov om elektroniske cigaretter m.v.” her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180119

Dampning_tilladt_skiltning

Skiltning der viser, at dampning er tilladt på kontoret/arbejdspladsen eller på en restaurant/café – enten helt eller delvist i et specifikt område

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Har din virksomhed en damppolitik?

DADAFO – Høringssvar til bekendtgørelser

By DADAFO

SUM+SIK Høringssvar fra DADAFO på bekendtgørelser fra Sikkerhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet

DADAFO har i dag, den 6. maj 2016 – fremsendt høringssvar på to udkast til bekendtgørelser fra hhv. Sikkerhedsstyrelsen samt Sundheds- og Ældreministeriet, omhandlende de kommende regler ang. e-damp – anmeldelsesprocedurer, kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame. Bekendtgørelserne danner baggrund for den nye lov omkring e-damp produkter, L144 – der forventes vedtaget ved 3. behandling i Folketinget den 10.05.2016 – med ikrafttrædelse den 07.06.2016.

DADAFO er som forbrugernes organisation med på listen over de parter der skal høres, når der udfærdiges nye lovforslag og bekendtgørelser, der kan have indflydelse og konsekvenser for damperne i Danmark.

Læs og download DADAFOs høringssvar som PDF – ved at trykke på nedenstående links:

Høringssvar ang.: “Udkast til bekendtgørelse om kvalitet,
mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v.
af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v.
– udsendt af Sundheds- og Ældreministeriet
(Tryk på ovenstående forside, for at
downloade høringssvaret som PDF) Høringssvar ang.: “Udkast til bekendtgørelse om anmeldelse
af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v.:”
– udsendt af Sikkerhedsstyrelsen
(Tryk på ovenstående forside, for at
downloade høringssvaret som PDF)

Bekendtgørelser i høring – Læs udkastene til bekendtgørelserne på Høringsportalen

7. april 2016 har Sundheds- og Ældreministeriet sendt et udkast til bekendtgørelse om e-cigaretter i høring med høringsfrist 6. maj 2016. Det kan ses på Høringsportalen:

Høring over udkast til bekendtgørelse om kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v.:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59392

7. april 2016 har Sikkerhedsstyrelsen sendt et udkast til bekendtgørelse om e-cigaretter i høring med høringsfrist 6. maj 2016. Det kan ses på Høringsportalen:

Udkast til bekendtgørelse om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v.:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59390

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: DADAFO – Høringssvar til bekendtgørelser

Gør EU-direktivet mere skade end gavn?

By DADAFO

EU

Den engelske regering, har udført en “impact assessment” (konsekvens-analyse) af hvad EU-direktivet/loven om e-damp kan have af positive og negative konsekvenser for staten, forbrugerne og andre interessenter.
Og – Clive Bates, tidligere direktør/leder af ASH UK, (Action on Smoking and Health) gennemgår denne analyse med en tætte-kam, og kan bl.a. konkludere, at loven om e-damp er med til at bidrage til :

– at færre rygere skifter fra røg til damp
– at det bliver dyrere for forbrugerne
– at udvalget og innovationen mindskes dramatisk
– at den generelle sundhedstilstand i befolkningen IKKE forbedres nævneværdigt
– at tobaks- og medicinalindustrien ikke nævneværdigt mister indtægter fremover, ved faldende volumen-salg af deres “konkurrerende produkter”
– at handlen på tværs af EU grænser stoppes eller formindskes betragteligt, og dermed kan der ikke tales om fri konkurrence på e-damp produkter
– at risici ved håndtering af produkter med nikotin overdrives i den grad
– at lovgiverne og EU overdriver nikotins evne til at være vanedannende, når den indtages uden rygning af tobaksvarer
– at tab af skatteindtægter fra tobak, aldrig må betegnes som en negativ effekt – når der bliver færre rygere der betaler afgifterne…

– og som konklusion kommer Clive Bates frem til, at hele direktivets artikel 20 er i strid med EUs egne retningslinjer, da lovgivning IKKE må medføre større helbredsrisiko, end hvis lovgivningen ikke blev fremført. Og Clive Bates konkluderer, at hele artikel 20 i direktivet retteligt bør fjernes og omskrives totalt. Der er efter den 20. maj stor sandsynlighed for, at de enkelte medlemslande vil blive overbebyrdet med retssager som følge af denne lovgivning.

Læs hele gennemgangen/konsekvens-analysen, på Clive Bates’ hjemmeside:

http://www.clivebates.com/?p=3921

Se også Clive Bates forklare direktivet på Regulator Watch:

https://regulatorwatch.com/brent/tpd-countdown-clive-bates-talks-big-tobacco-impact-of-the-eus-tobacco-products-directive-regwatch/

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Gør EU-direktivet mere skade end gavn?

Frankrig anbefaler nu officielt e-damp

By DADAFO

Fransk_flag-672x360

I England anbefaler regeringen og førende forskere e-damp som et langt mindre skadeligt alternativ til rygning af tobak.

Nu står Frankrig også officielt frem og anbefaler e-damp.

Både England og Frankrig er meget bekymrede over den nye lovgivning der via direktiv fra EU skal indføres senest 20. maj i år i alle EU-lande. Og begge lande mener ikke at det er proportionelt at påføre e-damp så skrappe restriktioner, når man tager i betragtning at e-dampen primært er et tobakskadereducende nydelsesmiddel på linje med at drikke en kop kaffe.

Den danske sundhedsminister og det danske Folketing har for ganske nylig holdt 1. behandling af samme lov – og det lader til at de danske politikere enten ikke har researchet nok eller også har de lagt ansvaret fra sig, og lader EU bestemme suverænt over danskernes helbred.

Læs bl.a. her om hvilke konsekvenser de franske politikere og sundhedsforskere spår om, hvis loven indføres uden at have rådført sig med bl.a. forbrugerne og de personer der vėd noget om damp – og hvor fatale konsekvenserne vil være for befolkningens generelle sundhedstilstand, hvis ikke loven revideres og rettes til efter de nyeste resultater af uafhængig forskning.

http://www.vapingpost.com/2016/04/19/france-the-ecig-officially-recognized-in-smoking-risk-reduction/

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Frankrig anbefaler nu officielt e-damp

Lovforslag L144 til 1. behandling

By DADAFO

L 144  Lovforslag til lov om elektroniske cigaretter m.v. – har nu været i høring, og det er der kommet et udkast til en lov ud af.

Lovforslaget skal 1. behandles i Folketinget den 01.04.2016, – og her er der flere dampere der påtænker at møde op i Folketingssalen på tilhørerpladserne, for at følge med under debatten – og evt. prøve at få en snak med nogle af politikerne bagefter.

Loven skal træde i kraft pr. 20.05.2016 – og der bliver en overgangsperiode indtil minimum 20.11.2016, hvor forhandlerne kan sælge ud af deres nuværende lager, indtil der findes “lovlige” produkter på markedet. Det trækker ud med at få de endelige standarder på plads som produkterne skal leve op til – så indtil de er vedtaget, vil det også være tilladt at sælge produkter, som producenten/forhandleren “forventer” vil kunne blive anmeldt/godkendt indtil 20.05.2017 – dog skal producenter/distributører/forhandlere anmelde pågældende produkter til Sikkerhedsstyrelsen inden 20.08.2016 – hvis de vil fortsætte med at sælge dem, indtil standarderne er endeligt på plads.

Alle produkter skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen, og i samarbejde med Sundhedsstyrelsen vil der blive lavet et sæt lovbekendtgørelser der rent specifikt forklarer lovens rammer for produkterne. Disse bekendtgørelser vil også blive sendt i høring inden vedtagelse.

TPD

Selve loven, som den er udformet i den danske version, lægger sig meget tæt op af EUs TobaksProduktDirektiv, TPD – som er et EU politisk vedtaget direktiv, som alle EU-medlemslande skal have implementeret i national lov inden den 20.05.2016. Den danske regerings fortolkning er så “fair” som mulig – hvis der kan tales om at overregulering af et produkt der på længere sigt kan være med til at redde tusindvis af menneskeliv i Danmark – er fair. Der er rigtigt mange begrænsninger og restriktioner, som synes uhensigtsmæssige – bl.a. et totalt reklameforbud. Dette vil medføre, at rygere der ønsker at skifte tobakken ud med et langt mindre sundhedsskadeligt alternativ, ikke vil blive informeret om – at der faktisk findes et alternativ – og dette kan man bl.a. læse mere om i DADAFOs høringssvar her:

http://dadafo.dk/horingssvar-fra-dadafo/

DADAFO havde selvfølgelig allerhelst set, at damp og produkter til damp overhovedet ikke var blevet inkluderet under TPD, da e-damp ikke kan betragtes som værende et tobaksprodukt, af den ene indlysende grund, at produktet ikke indeholder så meget som ét gram tobak. Der findes allerede eksisterende lovgivning, som kunne have været anvendt til godkendelse af produkter med og uden nikotin – og for at sikre forbrugerne findes der bl.a. Produktsikkerhedsloven – som produkterne skulle kunne leve op til. Det er dog positivt, at det danske lovforslag ikke sidestiller damp med tobaksrøg, da det via lovforslaget gøres frit hvor vidt private eller offentlige steder vil tillade brugen af damp – både indendørs og udendørs – der skal blot skiltes med hvor dampning er tilladt via en offentlig synlig damppolitik. Dermed er f.eks. en café-ejer eller restauratør i sin fulde ret til at tillade dampning indendørs. Dette gælder også for private såvel som offentlige arbejdspladser – her kan dampen tillades, når blot der er vedtaget og nedskrevet en damppolitik, der er offentlig tilgængelig. Det bliver forbudt at dampe på børne- og daginstitutioner, samt på offentlige transportmidler – inkl. privat taxi – og så bliver der indført restriktioner på passagerfærger m.m.   Læs mere om selve lovforslaget her:   https://www.parlamentet.dk/folketinget/lovforslag/forslag_til_lov_om_elektroniske_cigaretter_m.v   Eller her – på Folketingets hjemmeside:   http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L144/som_fremsat.htm

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Lovforslag L144 til 1. behandling

Høringssvar fra DADAFO

By DADAFO

DADAFO – Dansk e-Damper Forening, indsendte den 19.01.2016 høringssvar i forbindelse med:

“Lovforslag om regulering af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere”

Hele høringssvaret kan læses her – og downloades som PDF-fil. Tryk på forsiden nedenfor:

Sundheds- og Ældreministeriet havde indtil den 19.01.2016, haft et lovforslag ang. regulering af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere i høring. Og som forbrugernes organisation, har DADAFO indsendt et høringssvar.

Fokuspunkter fra forbrugerne er bl.a.:

• Der er mange gode aspekter ved lovforslaget – s.s. indførelse af en aldersgrænse for køb af nikotinholdige produkter, på minimum 18 år. Aldersgrænsen er rimelig, så længe der også følger ressourcer med til håndhævelse af loven, så både forbrugere og forhandlere kan være sikre på at det i fremtiden bliver umuligt for mindreårige at erhverve sig e-damp produkter

• Lovforslaget vil også lovliggøre salg af nikotinholdige produkter, som ikke vil blive automatisk klassificeret som værende medicinalprodukter. Dog vil den kommende lov klassificere damp-produkter som værende tobaksprodukter, på trods af at de væsker der anvendes til fordampning ikke indeholder så meget som ét milligram tobak

• Der er endelig skabt forståelse for i lovforslaget, at tobaksrøg og damp er to vidt forskellige ting, som ikke tåler sammenligning mht. skadelighed som hverken aktiv eller passiv røg/damp. I lovforslaget lader man det være op til hver enkelt arbejdsplads, spisested/beværtning m.m. at lave sine egne regler – om man vil tillade eller forbyde brugen af damp

• Der fokuseres desværre i lovforslaget for meget på, at nikotin i sig selv skulle være et utroligt skadeligt og farligt stof – på trods af at loven sætter meget lave grænser for mængden af nikotin i de produkter der med loven bliver gjort lovlige at købe og sælge i Danmark

• Der fokuseres desværre også for meget i lovforslaget på, at loven primært skal være med til at beskytte børn og unge under 18 år, fra at starte på et forbrug af nikotinholdige produkter – og dette fokus sker på bekostning af de 17-22% rygere i Danmark, hvoraf 63,5% af dem har ytret ønske om at de meget gerne vil stoppe med at ryge. De fleste rygere i Danmark har forsøgt mange gange forgæves at blive tobakken kvit, og for ca. 74.000 er det til dato lykkedes at blive røgfri ved hjælp af det langt mindre skadelige alternativ der findes ved et skifte til e-damp

• Et hurtigt regnestykke (se DADAFOs høringssvar) estimerer, at den danske statskasse kan spare 52,5 mia. kr. hvis bare 25% af de danske rygere kan skifte tobakken ud med damp, pga. lavere udgifter til sundhedsomkostninger i fremtiden

• Lovforslaget/loven er desværre et udtryk for overformynderi og overregulering, via EU-direktiv 2014/40/EU – der blev vedtaget primo 2014. Direktivet er desværre udført på et usolidt og uvidenskabeligt grundlag, hvilket medfører stor frustration og afmagt fra forbrugernes side, da de produkter som de hidtil har været vant til at anvende, med stor sandsynlighed meget snart vil forsvinde fra butikshylderne, som følge af kravet om implementering af direktivet i dansk lov. Den danske regering, og regeringerne i de andre EU-lande, bør snarest anmode EU-Kommissionen om en opsummering af direktivets artikel 20, der omhandler e-damp produkter – og en klarlægning af, om direktivet er udført på et robust grundlag.

DADAFO håber på det bedste i forbindelse med den danske implementering af direktivet i dansk lov – men frygter at det desværre bliver forbrugerne der kommer til at bøde for den overregulering der vil finde sted.

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Høringssvar fra DADAFO