E-damp har et gigantisk potentiale for dit helbred

By DADAFO

 

Sund fornuft_02

Her bringer DADAFO lige en opsamling af den seneste tids positive nyheder omkring e-dampen – og til sidst linker vi til nogle video-bidder der indeholder masser af vigtig information – bl.a. også fra vores egen lille andedam…

Nyt studie/kommentar – fra professor Peter Hajek, der er ansat ved Queen Mary Universitetet i London – i afd. for Helbreds- og Livsstils-research ved Wolfson Institute for Preventiv Medicin og ved universitets afdeling af “UK Centre for Tobacco and Alcohol studies”.

Hans research fokuserer på tobakafhængighed og behandling – og det nyligt publicerede studie/kommentar viser med al tydelighed at sundhedsvæsenet bliver nødt til hurtigst muligt aktivt at anbefale rygere at skifte tobakken ud med dampen – hvis de ikke på andre måder helt kan eller vil kvitte nydelsen af nikotin/tobak.

Studiet konkluderer (oversat til dansk):

“E-cigaretter af i dag, appellerer kun til en lille del af den rygende befolkning, men hvis de [e-cigaretterne] fik lov til at fortsætte som en konkurrent til alm. cigaretter som et forbrugerprodukt via innovation og udvikling, så er der en stor chance for at e-cigaretter fortsat vil kunne tilbyde rygere dét de har brug for, og salget af alm. cigaretter vil dermed fortsætte med at falde, og i løbet af de næste 10 år, i de lande hvor elektroniske cigaretter er tilgængelige til konkurrencedygtige priser, vil brugen af alm. tobaksprodukter med tiden praktisk talt forsvinde.
Befolkningens generelle sundhedstilstand vil vinde på den konto, selvom brugen af nikotin som et nydelsesmiddel fortsætter. På den anden side, hvis de misvisende/vildledende udmeldinger fra sundhedsvæsenet fortsætter og fraråder rygere at skifte til damp, og hvis drastiske reguleringer stopper e-cigaretters udvikling og gør dem ikke-konkurrencedygtige, så vil muligheden for en dramatisk reduktion i ryge-relateret sygdom og død blive udsat med mange år og evt. totalt blive tabt på jorden.
Forsøg på at fjerne sikrere alternativer til cigaretter fra markedet, vil af fremtidige kommentatorer blive betragtet som værende uetisk, lige meget hvor overbevisende de næsten religiøse “missionærer for nikotinens fjernelse” må føle det. I mellemtiden vil de praktiserende læger der på daglig basis møder rygere som ikke kan eller vil stoppe med at ryge – følge beviserne og deres fornuft, fremfor ideologi og kommercielle dagsordener, begynde at anbefale deres patienter at prøve flere forskellige typer e-cigaretter/e-dampere for at se, om de ikke kan finde én de opfylder deres behov.”

Læs hele studiet/kommentaren her:

Electronic cigarettes have a potential for huge public health benefit

http://www.biomedcentral.com/1741-7015/12/225

 Endnu en undersøgelse med positivt nyt

Det er primært rygere og eks-rygere der anvender e-damp. En større rundspørge lægger låg på debatten om at ikke-rygere, unge som gamle, skulle være begyndt at dampe i stort antal. De få unge der har prøvet en e-damper har enten først røget alm. cigaretter eller havde en intention om at prøve eller begynde på at ryge alm. cigaretter. Så de få unge der damper eller har prøvet at dampe, viser sig enten allerede at være rygere eller have haft lyst til at ryge.

Læs hele historien her:

http://uk.reuters.com/article/2014/12/10/uk-britain-ecigarettes-idUKKBN0JO1HC20141210?irpc=932

 Endnu et positivt studie…

E-cigs/e-dampere langt mindre vanedannende end tobak. Jonathan Foulds, Ph.D., professor i offentlig helbredsvidenskab og psykiatri ved Penn State’s College of Medicine:

”Vi har ikke langtidsstudier på e-cigs/e-dampere endnu, men enhver sund fornuft siger, at e-cigs er langt mindre giftige, og vores undersøgelse tyder nu på, at de også er langt mindre vanedannende.”

Læs hele artiklen her:

http://www.newswise.com/articles/e-cigarettes-less-addictive-than-cigarettes

 Mere godt nyt fra professor Peter Hajek

Professor Peter Hajek ved Queen Mary Universitetet i London, undersøger i dette indslag fra BBC indholdet af kuldioxid og andre skadelige stoffer i hhv. alm. udåndet luft, udåndet luft fra en person der lige har anvendt en e-damper/e-cigaret og udåndet luft fra én person der lige har røget.

Alm. udåndet luft og udåndet luft fra en der lige har anvendt en e-damper viser de samme målinger og indeholder ikke skadelige mængder kuldioxid eller andre skadelige stoffer – hvorimod samme måling foretaget efter at testpersonen lige har inhaleret cigaretrøg, slår ud på både kuldioxid og skadelige stoffer.

Professor Peter Hajek fastslår at brugen af e-damp er lige så “skadelig” som at drikke kaffe … hvis blot man isolerer nikotinen fra de skadelige stoffer i tobaksrøg.

E-damp er langt mindre skadelig end rygning af alm. cigaretter, da e-damp ikke frigiver røg, der indeholder de giftstoffer der er skyld i hjertesygdomme og kræft.

“Stol på mig – jeg er læge …”

BBC bragte den 29.10.2014 et indslag ang. e-damp – i programrækken “Trust Me, I’m A Doctor”.

Læge, journalist og BBC-dokumentarist, Michael Mosley, har sat sig for at undersøge sikkerheden vedr. e-cigaretter/e-damp. Han samlede alle de spørgsmål som vi alle sammen gerne vil have svar på – og han kommer frem til nogle svar som for nogle kan være ret så overraskende.

Ikke alene er e-dampen meget tæt på uskadelig – men der er heller ingen grund til at være bekymret for at opholde sig i nærheden af en der damper.

Se hele indslaget fra BBC her:

Kan e-damp/e-cigaretter redde liv?

Her kan du se en kort dokumentar-video, der vil prøve at finde mere information ang. e-damp/e-cigaret verdenen. Dokumentarfilmen varer 21 minutter og 40 sekunder, men giver et godt indblik i hvad hele sagen om e-damp drejer sig om.

I filmen tales der med en del mennesker med tilknytning til sundhedsvæsenet, e-damp/e-cigaret industrien og e-dampere – forbrugere af e-cigaretter.

Oprindeligt var dokumentarens idé, at give sundhedsfagligt personale en samlet information, som ikke kun skulle være møntet på professionelle.

Man kan roligt sige, at der er en del personer der er meget forsigtige ang. e-damp/e-cigaretter – og du skal selv komme frem til din egen konklusion, på baggrund af al tilgængelig viden.

Der er en tendens i medierne til udelukkende at finde de vinkler, som skaber flest læsere – sensationshistorier til skræk og advarsel – men som ikke nødvendigvis viser “e-dampens sande side.”

Så – forhåbentlig vil denne lille dokumentarfilm bringe lidt mere balance ind – og skabe et bredere fundament for forståelsen af vigtigheden af e-damp, som et langt mindre skadeligt alternativ til rygning af tobak/cigaretter.

Genudsendelser fra vores egen lille andedam

Vi bringer lige et par genudsendelser, med udtalelser fra ledende overlæge på lungemedicinsk afd. på Gentofte Sygehus – Philip Tønnesen, her fra Go’ Aften Danmark, 03.01.2014:

Se hele indslaget her, med bl.a. udtalelser fra Per Kim Nielsen, fra Kræftens Bekæmpelse:

Og senere fra Nyhederne på TV2, den 15.04.2014:

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: E-damp har et gigantisk potentiale for dit helbred

Så tag jer dog sammen, journalister!

By DADAFO

riv dig i håret

Får du en gang imellem lyst til at rive dig i håret – og skrige i afmagt over mediernes tåbelighed – og ligegyldighed med andre menneskers liv?

I forbindelse med ugens ubegrundede mediehysteri over nyheden omkring at der skulle være “10 gange flere kræftfremkaldende stoffer i e-cigaretter” sammenlignet med almindelige tobakscigaretter – har NRK (Norsk Riks-Kringkasting) været ude med et offentligt dementi.

Der er IKKE 10 gange mere formaldehyd i dampen fra e-cigaretter/e-dampere – men derimod som minimum 6 (SEKS) gange mindre – og i gennemsnit vil der være op mod 50 (HALVTREDS) gange mindre formaldehyd i en standard e-væske.

https://www.youtube.com/watch?v=4wrXw6mFN5c

Tallet “10 x mere” stammer fra ét enkelt forsøg, som det japanske forskerhold lavede uden at dokumentere det, hvor noget tydeligvis var gået helt galt. Forsøget er ikke en del af den rapport/undersøgelse, som de udgav tidligere på måneden – samme rapport som lagde grund for ugens medie-storm på e-cigaretterne.

Det der startede hele masse-medie-hysteriet – var en enkelt opdatering på Twitter – udsendt af AFP – Agence France Presse:

AFP

FORKLARING:

Det kan sammenlignes med at man foretager 13 køreture i en alm. testbil, ved max. 80 km/timen – og måler motorens temperatur, slitage på dæk m.m. undervejs – hvilket vil give et “normalt forventet resultat”. Disse forsøg har været udført flere gange før, med samme udfald/resultat.

Herefter prøver man at tage samme testbil, trække håndbremsen, sætte den i første gear med en stor stak mursten på speederen, hvorefter man slipper for koblingen (uden at løsne håndbremsen).
Igen måler man motorens temperatur og måler igen slitagen på dækkene.

Resultatet af dét forsøg viser, at motoren er kraftigt sodet til, og at dækkene er nedslidte … og dermed kan kan konstatere at ALLE biler bør forbydes?

MetroXpress og dagens.dk – der også begge valgte at kopiere pressemeddelelsen fra AFP (Agence France Presse) – har også “næsten” dementeret deres artikler – uden dog at indrømme, at de var lidt for hurtigt ude, uden at have fact-checket deres artikler:

mx_logo
MetroXpress: “Japansk rapport måske misforstået: Er E-cigaretter farligere end almindelige smøger?”

http://www.mx.dk/viden/videnskab/story/25389395

logo_dagens
Dagens.dk: “Forsker afviser skræk-nyhed: E-cigaretter er ikke farligere end cigaretter”

http://www.dagens.dk/sundhed/forsker-afviser-skr%C3%A6k-nyhed-e-cigaretter-er-ikke-farligere-end-cigaretter

Det er stadig muligt at få en fornuftig forklaring og en videnskabelig gennemgang af det japanske forskerholds forsøg, via forsker, doktor og hjertespecialist Konstantinos Farsalinos her:

http://www.ecigarette-research.com/web/index.php/2013-04-07-09-50-07/2014/188-frm-jp

Som en side bemærkning skal nævnes, at Dr Naoki Kunugita, der er leder af den undersøgelse der har været omtalt i ugens løb, også arbejder for WHO i Japan – og vi kender vist alle WHOs holdning til e-cigaretter/e-damp?

“Røg og alt der ligner røg – skal forbydes!”

http://www.who.int/tobacco/about/partners/collab_centers/cc_tob_japan/en/

Til alle jer journalister, som endnu ikke har forstået sammenhængen:

I analyser af tobaksrøg kan indtil nu identificeres omkring 9.600 forskellige kemiske forbindelser i forskellige stadier. 1) Ifølge publikationen for “Det Internationale Agentur for Kræftforskning” (IARC) via World Health Organization (WHO) kunne der i år 2000, identificeres 69 kemiske stoffer i tobaksrøg, som blev klassificeret som værende kræftfremkaldende. 2)

Næsten 10.000 forskellige kemiske stoffer i tobaksrøg, hvoraf næsten 70 er kræftfremkaldende er. Og på baggrund af én kemisk forbindelse i én e-cigaret/e-damper, vælger medierne at offentliggøre et skræmmebudskab – at der er flere kræftfremkaldende stoffer tilgængelige i e-cigaretter, end der er i tobak?

Er der nogen af jer, der har bemærket noget mærkeligt? Er det den standard, som er fremherskende i dagens “journalistik”?

Og medierne/journalisterne spekulerer på, hvorfor færre og færre mennesker læser deres trykte medier eller online produkter og i stedet foretrækker at orientere sig på internettet, for at finde frem til sandheden? Når nu aviserne ikke dykker godt nok ned i stoffet, inden de bringer “nyheder”…

Alan Rodgman; Thomas A. Perfetti: de kemiske komponenter af tobak og tobaksrøg , anden udgave (25 Februar 2013) Afsnit fremstilling, sammensætning, brug og forordninger fra IARC monografi 83 i 2004

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Så tag jer dog sammen, journalister!

Informationsmateriale om e-damp – til gratis download

By DADAFO

DADAFO har udfærdiget forskellige former for informationsmateriale, der både kan bruges af e-dampere – men som også kan virke som generel information for bl.a. politikere, embedsmænd, sundhedsfagligt personale, beslutningstagere, journalister og medierne generelt.

Der er lavet følgende materiale:

En generel informationsfolder, der kort forklarer omkring hvad e-damp er, og hvad det IKKE er En samling af “myter og skræmmehistorier” – der kort bliver gennemgået. Der er i tidens løb sagt og skrevet meget omkring e-dampen, og denne samling af myter skulle gerne være med til at mane mange af usandhederne og misinformationerne i jorden. En plakat – “Jeg holdt med at ryge, og skiftede til e-damp – fordi …” – DADAFO bad 1600 e-dampere om at give et svar på dette spørgsmål, og på plakaten gives der et repræsentativt udpluk af de mest anvendte svar

Plakat Myter_ARK Myter_Folder DADAFO_informationsfolder_Low

Alt materialet er gratis at downloade og anvende – blot beder vi om at der ikke redigeres eller kopieres i materialerne. Ved viderebringelse og ved offentliggørelse skal DADAFO altid være angivet som kilde til materialet.

Du kan downloade ovenstående foldere og plakaten – klik HER

Brugsretten er åben – men ophavsretten tilhører DADAFO – Dansk e-Damper Forening.

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Informationsmateriale om e-damp – til gratis download

Bliv medlem af DADAFO!

By DADAFO

Bliv medlem af DADAFO “Vi skal stå sammen – for sammen står vi stærkest” – så nu kan DU blive basis medlem af DADAFO – Dansk e-Damper Forening – ganske GRATIS!

Hvis vi som dampere skal have en ærlig chance for at blive hørt – og for at blive taget alvorligt, så er det vigtigt at vi står sammen om “oplysning omkring e-damp”.

DADAFO og ALLE dampere i Danmark, står over for en spændende fremtid, hvor der ligger mange opgaver med at oplyse bl,a. de danske politikere, medierne (aviser/radio/TV), sundhedsfagligt personale m.fl. omkring hvad dampen er, hvad det hele går ud på – og hvad dampen IKKE er!

DADAFO arbejder for DIG som damper – og derfor tilskynder vi alle til at blive medlem af DADAFO. Jo flere medlemmer vi er – des større er chancen for at vi bliver hørt.
Og hvis du har en brændende ildsjæl for “kampen for dampen” – så kan du deltage i oplysningarbejdet som er en vigtig hjørnesten i foreningens virke.

Der er tre former for medlemskaber i DADAFO:

1. Basis medlemskab – er gratis – du får adgang til medlemssiden på Facebook, og modtager vores nyhedsbrev pr. mail – du kan altid “opgradere” senere til et fuldt medlemskab – eller donere et beløb til foreningen, hvis du mener at DADAFO gør et godt stykke arbejde.

2. Fuldt medlemskab – udover det et basis medlemskab giver, får du også stemmeret til afstemninger, kan opstille til bestyrelsen, og kan varetage ledende poster i grupper og udvalg – og med tiden arbejder vi på at kunne tilbyde flere fordele for fuldgyldige medlemmer af DADAFO.
Som fuldt medlem, er du med til at støtte op om foreningen, og vi håber at du synes foreningen gør et godt stykke arbejde.

3. Støtte medlemskab – som forhandler eller ansat hos en forhandler, kan du være støttemedlem. Dvs. du har som støttemedlem ikke ret til at stemme ved afstemninger, og du kan heller ikke bestride ledende poster i grupper og udvalg. Men du kan sagtens deltage i arbejdsgruppernes og udvalgenes arbejde (med undtagelse af forretningsudvalget). Denne foranstaltning er alene for at bevare foreningen upartisk og uafhængig af økonomiske interesser

Det eneste du skal gøre, for at deltage i “kampen for dampen” – er at anmode om medlemskab på DADAFOs hjemmeside, indtaste dit navn, email, adresse, fødselsdato og telefonnummer, og klikke af for hvilket medlemskab du kunne tænke dig:

http://dadafo.dk/medlemsskab/

VENT IKKE – MEN BLIV MEDLEM AF DADAFO ALLEREDE I DAG!!!

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Bliv medlem af DADAFO!