Frankrig anbefaler nu officielt e-damp

By DADAFO

Fransk_flag-672x360

I England anbefaler regeringen og førende forskere e-damp som et langt mindre skadeligt alternativ til rygning af tobak.

Nu står Frankrig også officielt frem og anbefaler e-damp.

Både England og Frankrig er meget bekymrede over den nye lovgivning der via direktiv fra EU skal indføres senest 20. maj i år i alle EU-lande. Og begge lande mener ikke at det er proportionelt at påføre e-damp så skrappe restriktioner, når man tager i betragtning at e-dampen primært er et tobakskadereducende nydelsesmiddel på linje med at drikke en kop kaffe.

Den danske sundhedsminister og det danske Folketing har for ganske nylig holdt 1. behandling af samme lov – og det lader til at de danske politikere enten ikke har researchet nok eller også har de lagt ansvaret fra sig, og lader EU bestemme suverænt over danskernes helbred.

Læs bl.a. her om hvilke konsekvenser de franske politikere og sundhedsforskere spår om, hvis loven indføres uden at have rådført sig med bl.a. forbrugerne og de personer der vėd noget om damp – og hvor fatale konsekvenserne vil være for befolkningens generelle sundhedstilstand, hvis ikke loven revideres og rettes til efter de nyeste resultater af uafhængig forskning.

http://www.vapingpost.com/2016/04/19/france-the-ecig-officially-recognized-in-smoking-risk-reduction/

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Frankrig anbefaler nu officielt e-damp

“Vi kender ikke langtidsvirkningerne ved at dampe …” – men det gør vi nu!

By DADAFO

langtidsvirkninger

For de mange skeptikere, som indtil nu har holdt fast i at:

“Vi kender ikke langtidsvirkningerne ved at dampe, så derfor kan vi ikke anbefale damp til rygere der gerne vil kvitte tobakken”

… er der nu gode nyheder!

Et nyligt offentliggjort studie af de langsigtede virkninger af e-damp og brugen af dampprodukter, er ved at vinde momentum for dem, der er bekymrede for deres helbred. I en seks måneders undersøgelse foretaget af Dr. R. Cranfield fra marts til august 2015, viste hans forskning en reduktion på hele 96% i sundhedsskadelige problemer hos dampere, der havde dampet i tre eller flere år.

Forhold som hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og astma var forbedret med 61,8% – hos dem der havde været diagnosticeret med disse sundhedsproblemer, mens de røg. Der var kun 10 brugere, som aldrig havde røget før undersøgelsen, og ingen af dem rapporterede eventuelle sundhedsskadelige hændelser før eller efter brugen af damp.

Dr. Cranfield forklarer, at brugen af e-damp produkter for at stoppe med at ryge, viste mindst 52% succesrate efter tre eller flere år, hvor brugen af nikotinerstatningsprodukter blot kan fremvise 5-8% succesrate efter seks måneders brug.
Det er lig med en “7 til 8 gange større” succes med e-cigaretter/e-damp.

I sin konklusion erklærer han, at der bør udføres mere forskning for at bestemme risici, hvis nogen, for disse produkter. Han bemærkede også at de sundhedsmæssige gode virkninger af damp produkter var “udtalte og meget positive” – med de enten reducerede eller manglende langsigtede sundhedsmæssige problemer rapporteret af brugerne.

Læs hele nyheden her:

http://us.blastingnews.com/opinion/2016/04/e-cigarettes-health-issues-improve-for-vapers-in-long-term-study-00872287.html

Læs hele studiet her, som PDF-fil:

https://www.docdroid.net/zFXwl5b/ecigs-health-effects-r-cranfield-nov-24-2015.pdf.html

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: “Vi kender ikke langtidsvirkningerne ved at dampe …” – men det gør vi nu!

Bliver du vildledt eller misinformeret?

By DADAFO

sprgsm1

Forskere afslører, at mange sundhedswebsites på nettet vildleder offentligheden om risikoen ved nye og alternative nikotinprodukter – alternativer til rygning af tobak.

“Millioner af mennesker besøger hjemmesiderne hos f.eks. Mayo Clinic, American Cancer Society og “Center for Disease Control and Prevention”, blandt andet for at søge autoritativ sundhedsinformation. Men får man de oplysninger, som man har krav på – og som man forventer at få?”

Når det gælder at lære om forskellene i risiko mellem visse typer nikotinprodukter, er der faktisk mange offentlige hjemmesider der vildleder eller direkte misinformerer offentligheden omkring produkterne.

Dette konkluderer to forskere som har analyseret indholdet på en række sundhedswebsites.

Det manglende faktuelle indhold, bidrager til at forklare den sørgelige mangel på offentlig kundskab omkring relativ risiko, brud på grundlæggende forbrugerrettigheder, samt folkesundhedsprincipper for forbrugernes individuelle rettigheder og helseviden.

I artikler i “International Journal of Drug Policy”, påpeger Lynn Kozlowski fra University of Buffalo og David Sweanor fra University of Ottawa at mange hjemmesider udelader oplysninger som viser at produkter som f.eks.e-damp (e-cigaretter) og snus er langt mindre skadelige end tobakscigaretter.

“Offentligheden bliver dramatisk misinformeret omkring de relative risici ved alternative tobaks- og nikotinprodukter. Forskellen i risici er enorme, men dette bliver simpelthen ikke fortalt og kendt af størstedelen af dem, hvis liv er i risiko”, tilføjer Sweanor.

Hvordan står det til på informationssiderne hos Danmarks egne sundhedswebsites? Ikke meget bedre. Her informeres udelukkende om at “ingen ved hvad produkterne indeholder – ingen kender langtidsvirkningerne, og at produkterne indeholder potentielt skadelige stoffer (men der fortælles ikke med sammenligninger, i hvor lav en grad, f.eks. e-damp og snus indeholder skadelige stoffer.)

Hvis du ønsker at vide mere om hvad Kozlowski og Sweanor har fundet frem til, så læs videre her:

http://www.news-medical.net/news/20160420/Researchers-reveal-that-numerous-health-websites-mislead-public-on-risks-of-nicotine-products.aspx

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Bliver du vildledt eller misinformeret?

Lovforslag L144 til 1. behandling

By DADAFO

L 144  Lovforslag til lov om elektroniske cigaretter m.v. – har nu været i høring, og det er der kommet et udkast til en lov ud af.

Lovforslaget skal 1. behandles i Folketinget den 01.04.2016, – og her er der flere dampere der påtænker at møde op i Folketingssalen på tilhørerpladserne, for at følge med under debatten – og evt. prøve at få en snak med nogle af politikerne bagefter.

Loven skal træde i kraft pr. 20.05.2016 – og der bliver en overgangsperiode indtil minimum 20.11.2016, hvor forhandlerne kan sælge ud af deres nuværende lager, indtil der findes “lovlige” produkter på markedet. Det trækker ud med at få de endelige standarder på plads som produkterne skal leve op til – så indtil de er vedtaget, vil det også være tilladt at sælge produkter, som producenten/forhandleren “forventer” vil kunne blive anmeldt/godkendt indtil 20.05.2017 – dog skal producenter/distributører/forhandlere anmelde pågældende produkter til Sikkerhedsstyrelsen inden 20.08.2016 – hvis de vil fortsætte med at sælge dem, indtil standarderne er endeligt på plads.

Alle produkter skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen, og i samarbejde med Sundhedsstyrelsen vil der blive lavet et sæt lovbekendtgørelser der rent specifikt forklarer lovens rammer for produkterne. Disse bekendtgørelser vil også blive sendt i høring inden vedtagelse.

TPD

Selve loven, som den er udformet i den danske version, lægger sig meget tæt op af EUs TobaksProduktDirektiv, TPD – som er et EU politisk vedtaget direktiv, som alle EU-medlemslande skal have implementeret i national lov inden den 20.05.2016. Den danske regerings fortolkning er så “fair” som mulig – hvis der kan tales om at overregulering af et produkt der på længere sigt kan være med til at redde tusindvis af menneskeliv i Danmark – er fair. Der er rigtigt mange begrænsninger og restriktioner, som synes uhensigtsmæssige – bl.a. et totalt reklameforbud. Dette vil medføre, at rygere der ønsker at skifte tobakken ud med et langt mindre sundhedsskadeligt alternativ, ikke vil blive informeret om – at der faktisk findes et alternativ – og dette kan man bl.a. læse mere om i DADAFOs høringssvar her:

http://dadafo.dk/horingssvar-fra-dadafo/

DADAFO havde selvfølgelig allerhelst set, at damp og produkter til damp overhovedet ikke var blevet inkluderet under TPD, da e-damp ikke kan betragtes som værende et tobaksprodukt, af den ene indlysende grund, at produktet ikke indeholder så meget som ét gram tobak. Der findes allerede eksisterende lovgivning, som kunne have været anvendt til godkendelse af produkter med og uden nikotin – og for at sikre forbrugerne findes der bl.a. Produktsikkerhedsloven – som produkterne skulle kunne leve op til. Det er dog positivt, at det danske lovforslag ikke sidestiller damp med tobaksrøg, da det via lovforslaget gøres frit hvor vidt private eller offentlige steder vil tillade brugen af damp – både indendørs og udendørs – der skal blot skiltes med hvor dampning er tilladt via en offentlig synlig damppolitik. Dermed er f.eks. en café-ejer eller restauratør i sin fulde ret til at tillade dampning indendørs. Dette gælder også for private såvel som offentlige arbejdspladser – her kan dampen tillades, når blot der er vedtaget og nedskrevet en damppolitik, der er offentlig tilgængelig. Det bliver forbudt at dampe på børne- og daginstitutioner, samt på offentlige transportmidler – inkl. privat taxi – og så bliver der indført restriktioner på passagerfærger m.m.   Læs mere om selve lovforslaget her:   https://www.parlamentet.dk/folketinget/lovforslag/forslag_til_lov_om_elektroniske_cigaretter_m.v   Eller her – på Folketingets hjemmeside:   http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L144/som_fremsat.htm

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Lovforslag L144 til 1. behandling

Ny viden om nikotin ændrer tidligere opfattelser

By DADAFO

Er nikotin kun en dårlig ting? En mand deltager i en test i

En mand deltager i en test i “ryge-laboratoriet” på Bristol University i England, 01.05.2015. REUTERS/Cathal McNaughton

“… muligheden for at folk kan blive afhængige af nikotin, men ikke dø af det, står som centrum i en voksende debat i det videnskabelige miljø. Forskere tvivler ikke på, at nikotin er vanedannende, men nogen spekulerer på om en daglig dosis kan være lige så gavnlig som den koffein mange af os indtager via vores morgenkaffe.”

Der er blevet startet en debat pga. den stigende popularitet af elektroniske cigaretter (e-dampere) – tobaksfrit udstyr som folk anvender for at inhalere nikotinholdig damp, som har hjulpet mange med at stoppe med at ryge. Ideen om nikotin som værende relativt uskadelig, går imod det negative billede af stoffet, som gennem flere årtier er blevet opbygget, lige siden rygning begyndte at fremstå som en ubestridt trussel for helbredet.   Psykologer og specialister i tobaksafhængighed, inklusiv nogen af verdens ledende laboratorier i Storbritanien, mener at det nu er på tide at skelne klart mellem nikotin og rygning. Beviserne viser, at rygning er “morderen”, og ikke nikotinen, siger de.   “Vi må af-dæmonisere nikotin,” siger professor Ann McNeill, professor i tobaksafhængighed ved instituttet for psykiatri, psykologi og neurovidenskab ved Kings College i London, som har brugt sin karriere på at forske i måder hvormed man kan hjælpe folk til at stoppe med at ryge. Hun vil have, at folk skal forstå at risikoen er nuanceret – at potentielle skader ligger på en kurve med rygning i den ene høje ende, og med nikotin i den anden lave ende. Folk/rygere som ikke indser dette, kan komme til udskyde tanken om at søge hjælp til et rygestop, eller også prøver de at begrænse deres indtag af nikotin (nikotinerstatningsprodukter – NRT). Noget som igen kan gøre det endnu vanskeligere at stoppe.   Nogle studier viser at nikotin, ligesom koffein, også kan indebære positive effekter. Det er en stimulant, der øger pulsen og øger hastigheden på sensorisk informationsbehandling, letter spændinger og skærper sindet.   Alt dette rejser andre spørgsmål: Kan nikotin forberede/tilskynde hjernen hos unge mennesker til at stile efter hårdere stoffer? Eller, i et samfund med en stigende gennemsnitsalder, kan nikotinens stimulerende egenskaber hjælpe ældre mennesker hvis hjerner bliver langsommere, forebygge kognitive svigt i Alzheimers, og evt. forsinke udviklingen af Parkinsons sygdom? Indtil nu er svarene ikke entydige. Og skellet er ligeså politisk og følelsesmæssigt betonet, som det er videnskabelig. Relative skader Professor Ann McNeill siger, at hendes arbejde delvist er for at hædre arven fra hendes tidligere mentor på Kings, den britiske psykiater Mike Russell. For ca 40 år siden, var Russell en af de første forskere til at foreslå at folk … “ryger for at få nikotinen, men de dør af tjæren …” – en idé som grundlagde nikotinerstatnings-produktionen af tyggegummi, plastre, inhalatorer, og nu også e- cigaretter (e-dampere).   Rygning siges at dræbe halvdelen af alle som ryger – plus 600.000 mennesker verden over om året, som ikke ryger, via passiv røg – noget som gør rygning til verdens størst mulige og undgåelige dræber, med et anslået dødstal på en milliard inden udgangen af århundredet, ifølge WHO.   “Få tvivler på, at nikotin er afhængighedsskabende. Hvor hurtigt det gør mennesker afhængige, er nært knyttet til hastigheden hvormed det bliver leveret til hjernen”, siger McNeill.
“Plaster er vældig langsomt; tyggegummi er lidt hurtigere. Men der finnes ingen solide beviser indtil nu, på at et betydeligt antal mennesker er blevet afhængige af nogen af de to.”   “En grund til at rygning er så afhængighedsskabende, er at den er et utroligt effektivt nikotinleveringssystem”, siger McNeill.   “Rygning af en tobakscigaret er en af de bedste måder at få nikotin til hjernen på – det sker hurtigere end selv intravenøs injektion.” Og – tobakselskaberne har anvendt forskellige kemikalier for at gøre nikotinen i cigaretter endnu mere potent. Ren nikotin kan være dødelig i tilstrækkelige mængder. Der findes nogle beviser for, at det kan føre til ændringer i unges udvikling af hjernen, specielt i den del som er ansvarlig for intelligens, sprog og hukommelse. Stanton Glantz, professor i tobak ved University of California, San Francisco, mener at jo yngre børn er når de begynder at indtage nikotin, des mere afhængige bliver de. “Dette er muligvis fordi deres hjerner fortsat er i udvikling,” udtaler han.

I modsætning til dette er der andre der mener, at disse studier udelukkende har fokuseret på forsøg med dyr, og uanset bør nikotin ikke være tilgængelig for børn og unge under 18 år.

Michael Siegel, en ekspert i tobakskontrol og professor ved Boston University, siger at i de få studier der hidtil er udført – er sådanne virkninger kun set hos rygere, og ikke hos brugere af røgfri nikotin.   Et studie i tidsskriftet “Brain & Cognition” fra 2000 – fandt at – “nikotinstimulering virker lovende for at forbedre både kognitive og motoriske aspekter ved Parkinsons sygdom.”
Et andet studie, i “Behavioral Brain Research”, foreslog at “der er et betydeligt potentiale for terapeutiske anvendelser [af nikotin] i nær fremtid.”
Et tredje studie har set på nikotin som en potentiel stimulans, for lettelse af symptomer på ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder).   I Sverige får mange mennesker deres nikotin fra røgfri tobak, kaldet “snus”. Forskning i Sverige, har vist at forekomsten af lungekræft, hjertesygdomme og andre rygerelaterede sygdomme, blandt de lavest forekommende i Europa. Funktionel afhængighed Marcus Munafo, a professor of Biological Psychology, poses for a picture in his office at Bristol University in England May 1, 2015. REUTERS/Cathal McNaughton

Marcus Munafo, professor i biologisk psykologi, poserer til et billede i sit kontor på Bristol University i England. 01.05.2015. REUTERS/Cathal McNaughton

Alligevel er tanken om “sikker nikotin” ikke fanget an. Marcus Munafo, en biologisk psykolog ved Bristol University i England, siger at offentlige sundhedskampagner i 1970’erne og 1980’erne forsøge at binde nikotin, afhængighed og cigaretter meget tæt sammen, for yderligere at understrege skaderne ved rygning. Disse bindinger/associationer kan sløre potentialet for et renere brug af nikotin – og forhindre at lokke rygere væk fra cigaretterne.

Munafo sætter spørgsmålstegn ved forestillingen om, at nikotinafhængighed i sig selv er dårligt. På et “ryge-laboratorie” i Munafos afdeling, ryger folk der stadig er afhængige af cigaretter, under kontrollerede forhold. I øjeblikket studerer forskerne genetiske forskelle på, hvor dybt folk inhalerer, som en del af et projekt for at analysere folks behov og reaktioner på nikotin.   “Skal vi virkelig være så bekymret for afhængigheden i sig selv, hvis den ikke medfører andre væsentlige skader?” spørger Munafo. “Det er i hvert fald en diskussion, vi skal/bør have.”   Oversat fra denne artikel fra Reuters Nyhedsbureau:   http://www.reuters.com/article/us-health-nicotine-insight-idUSKBN0O412Q20150519

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Ny viden om nikotin ændrer tidligere opfattelser

Høringssvar fra DADAFO

By DADAFO

DADAFO – Dansk e-Damper Forening, indsendte den 19.01.2016 høringssvar i forbindelse med:

“Lovforslag om regulering af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere”

Hele høringssvaret kan læses her – og downloades som PDF-fil. Tryk på forsiden nedenfor:

Sundheds- og Ældreministeriet havde indtil den 19.01.2016, haft et lovforslag ang. regulering af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere i høring. Og som forbrugernes organisation, har DADAFO indsendt et høringssvar.

Fokuspunkter fra forbrugerne er bl.a.:

• Der er mange gode aspekter ved lovforslaget – s.s. indførelse af en aldersgrænse for køb af nikotinholdige produkter, på minimum 18 år. Aldersgrænsen er rimelig, så længe der også følger ressourcer med til håndhævelse af loven, så både forbrugere og forhandlere kan være sikre på at det i fremtiden bliver umuligt for mindreårige at erhverve sig e-damp produkter

• Lovforslaget vil også lovliggøre salg af nikotinholdige produkter, som ikke vil blive automatisk klassificeret som værende medicinalprodukter. Dog vil den kommende lov klassificere damp-produkter som værende tobaksprodukter, på trods af at de væsker der anvendes til fordampning ikke indeholder så meget som ét milligram tobak

• Der er endelig skabt forståelse for i lovforslaget, at tobaksrøg og damp er to vidt forskellige ting, som ikke tåler sammenligning mht. skadelighed som hverken aktiv eller passiv røg/damp. I lovforslaget lader man det være op til hver enkelt arbejdsplads, spisested/beværtning m.m. at lave sine egne regler – om man vil tillade eller forbyde brugen af damp

• Der fokuseres desværre i lovforslaget for meget på, at nikotin i sig selv skulle være et utroligt skadeligt og farligt stof – på trods af at loven sætter meget lave grænser for mængden af nikotin i de produkter der med loven bliver gjort lovlige at købe og sælge i Danmark

• Der fokuseres desværre også for meget i lovforslaget på, at loven primært skal være med til at beskytte børn og unge under 18 år, fra at starte på et forbrug af nikotinholdige produkter – og dette fokus sker på bekostning af de 17-22% rygere i Danmark, hvoraf 63,5% af dem har ytret ønske om at de meget gerne vil stoppe med at ryge. De fleste rygere i Danmark har forsøgt mange gange forgæves at blive tobakken kvit, og for ca. 74.000 er det til dato lykkedes at blive røgfri ved hjælp af det langt mindre skadelige alternativ der findes ved et skifte til e-damp

• Et hurtigt regnestykke (se DADAFOs høringssvar) estimerer, at den danske statskasse kan spare 52,5 mia. kr. hvis bare 25% af de danske rygere kan skifte tobakken ud med damp, pga. lavere udgifter til sundhedsomkostninger i fremtiden

• Lovforslaget/loven er desværre et udtryk for overformynderi og overregulering, via EU-direktiv 2014/40/EU – der blev vedtaget primo 2014. Direktivet er desværre udført på et usolidt og uvidenskabeligt grundlag, hvilket medfører stor frustration og afmagt fra forbrugernes side, da de produkter som de hidtil har været vant til at anvende, med stor sandsynlighed meget snart vil forsvinde fra butikshylderne, som følge af kravet om implementering af direktivet i dansk lov. Den danske regering, og regeringerne i de andre EU-lande, bør snarest anmode EU-Kommissionen om en opsummering af direktivets artikel 20, der omhandler e-damp produkter – og en klarlægning af, om direktivet er udført på et robust grundlag.

DADAFO håber på det bedste i forbindelse med den danske implementering af direktivet i dansk lov – men frygter at det desværre bliver forbrugerne der kommer til at bøde for den overregulering der vil finde sted.

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Høringssvar fra DADAFO

Handler det hele kun om penge?

By DADAFO

Penge

DADAFO har modtaget nedenstående blog-indlæg:

Handler det overhovedet ikke om vores helbred?

Det virker mere og mere som om at staten, regeringen, politikerne, lovgiverne, forskerne, lægerne, eksperterne, patientforeningerne, tobaks- og medicinalindustrien, medierne m.fl. udmærket godt er klar over at dampen er langt, langt mindre skadelig end rygning af tobak … og at de med vilje prøver at “træde vande” – og trække “det uundgåelige” i langdrag:

Nemlig, at folk holder op med at ryge og skifter cigaretterne ud med damp – når der nu findes et langt mindre skadeligt alternativ! Når folket/rygerne står overfor et “informeret valg” – hvilken beslutning vil de så tage? Magthavernes og pengefolkenes største frygt er, at alle rygere på meget kort tid skifter over til damp – eller at rygerne får sandheden at vide …

• INDEN regeringerne har fundet en anden måde at sikre deres indtægter på… ved at omlægge skatter og afgifter, så de også kommer til at gælde for de nye alternative langt mindre skadelige produkter (e-damp)

• INDEN medicinalindustrien har fundet en anden måde at tjene penge på andre sygdomme, end de ryge-relaterede sygdomme

• INDEN medicinalindustrien har fået produceret nogle andre produkter, som på overfladen skal være en hjælp til rygere, for at kunne “skodde” tobakken

• INDEN tobaksindustrien får produceret nogle alternative “tobaks-produkter”, så de ikke pludselig står med en manglende omsætning

• OG SPECIELT INDEN investorerne på aktiemarkedet kommer til at tabe MILLIARDER på aktier i medicinal- og tobaksindustrien, da ingen rygere køber eller har behov for deres produkter længere… og aktier i disse industrier vil vise sig at være værdiløse (gigantiske tab på investeringer)

Så længe der er så uhyrligt mange penge på spil, så vil vi fortsat se skræmmeartikler og ubegrundet propaganda i aviserne/medierne, der skal sikre at rygerne bliver ved med at ryge, og sikre at de dampere der allerede er skiftet, kommer i tvivl – og evt. VENDER TILBAGE til at ryge igen – læs listen over skræmme-propaganda, som i lang tid har floreret i medierne:

• E-cigaret eksploderer i hånden på mand
• Der er 10 gange flere kræftfremkaldende stoffer i damp
• E-cigaretter er IKKE et effektivt middel til rygestop
• Damp medfører “renormalisering” af rygning
• E-væsker med smag af jordbær og chokolade, er et bevidst forsøg på at få unge til at ryge
• Damp kan give popcorn-lunger
• Der er frostvæske/kølervæske i de væsker, der anvendes til e-cigaretter
• Damp giver vand i lungerne
• Damp giver svamp i lungerne
• Der er fundet formaldehyd i e-cigaretter (Formaldehyd anvendes bl.a. til balsamering af lig)
• Der er fundet acetaldehyd i e-cigaretter
• Der er fundet tungmetaller i e-væsker/e-cigaretter
… osv. osv. osv.

STATEN har simpelthen ikke råd til at vi alle holder op med at ryge. Hvis dette skulle ske, ville der opstå gigantiske huller i statsbudgettet – TÆNK bare hvad det ville koste staten, hvis de skulle give 10 års ekstra folkepension til ca. 1 mio. rygere, der har kvittet tobakken til fordel for dampen. Så kan man efterfølgende argumentere med, at staten også ville spare uhyrlige summer på lægehjælp og medicin, når der nu ikke er nær så mange der ville dø af en ryge-relateret sygdom s.s. KOL, blodprop i hjertet eller lungekræft.

Og – så længe damperne er så dramatisk i undertal – og så længe vi ikke besidder flere mia. kr. til lobby-virksomhed – så er der ikke meget håb for, at vi vil blive hørt og taget alvorligt.

• HAR LOVGIVERNE, mod bedre vidende, solgt rygernes skæbne til tobaks- og medicinalindustrien?

• HAR LOVGIVERNE, lavet en underhåndsaftale med industrierne, der skal sikre at alle fortsat tjener på rygerne?

• HAR LOVGIVERNE, ofret rygerne (og damperne) på det “økonomiske højalter” – ene og alene af økonomiske årsager?

DET ENESTE lovgiverne, forskerne, lægerne, medierne, aktionærerne, industrierne kan gøre for at udskyde det uundgåelige – er sætte store begrænsninger for, hvordan alternative produkter til tobak kan sælges og anvendes … og bruge “respekterede kilder og eksperter” til deres argumention, og derfor vil ingen sætte spørgsmålstegn ved informationernes gyldighed …

KORT SAGT – HANDLER DET HELE KUN OM PENGE – og handler det om FRYGTEN for at nogle rige investorer mister en pokkers masse penge, på værdiløse værdipapirer?

 

Grafisk gennemgang af, hvordan “Penge-møllen” fungerer – Man kan spørge sig selv:

“HVEM TJENER MEST PÅ, AT RYGERNE RYGER VIDERE…”?

(Klik på billedet, for at se det i en større version)

How it works

 

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Handler det hele kun om penge?

Nyt lovforslag i høring

By DADAFO

Christiansborg-Slot1 *** BREAKING NEWS – NYT FORSLAG TIL LOV OM ELEKTRONISKE CIGARETTER M.V.***

DADAFO har den 22.12.2015 modtaget brev fra Sundheds- og Ældreministeriet – indeholdende:

“Høring vedrørende forslag til lov om elektroniske cigaretter m.v.”

Brevet indeholdt et høringsbrev, en høringsliste (liste over de interessenter der har fået høringen tilsendt), samt et “Udkast til lovforslag om elektroniske cigaretter (offentlig høring)”.

Høringsperioden løber fra den 22.12.2015 til og med den 19.01.2016.

Alle interesserede kan læse med her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59174

Vær opmærksom på, at ALLE kan indsende et høringssvar – inden den 19.01.2016 – og DADAFO vil sende et samlet høringssvar ind. Hvis man som enkelt-person, forening, damper-sammenslutning vil indsende et høringssvar, vil DADAFO gerne have en kopi tilsendt. Både så vi kan læse svaret, men også så politikerne/embedsmændene er klar over, at DADAFO har fået mailen sendt som dokumentation for afleveret høringssvar. Send gerne dit høringssvar med Cc-kopi til: politiker@dadafo.dk – eller: info@dadafo.dk – eller: sundhedsminister@dadafo.dk

DADAFO er p.t. ved at gennemlæse lovforslaget – og allerede nu, er én ting sikkert:

Der vil komme til at ske ret så store, drastiske og evt. fatale ændringer, hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form.

Så snart høringsperioden er udløbet, vil Sundheds- og Ældreministeriet læse de indkomne høringssvar. Høringssvarene vil også være tilgængelige for befolkningen og for de politikere som efterfølgende skal forhandle loven på plads. Denne forhandling sker gennem en 1. – 2. og en 3. behandling i Folketinget – hvorefter der stemmes om loven.

Medierne har været hurtigt ude, og har meddelt at der allerede nu er politisk flertal for loven – og at loven vil blive godkendt, med ikrafttrædelse den 20.05.2016. Men – hvis vi står sammen, og gør vores for at forklare vores folkevalgte, hvor loven halter gevaldigt – og hvis vi giver eksempler på hvad en overregulering vil medføre, så bør politikerne gøre hvad de kan for at ændre loven, så den med fokus på sikkerhed, kvalitet og effektivitet bliver en proportionel lov, der ikke giver bl.a. tobaks- og medicinalindustrien monopol på den fremtidige fremstilling og salg af damp-produkter.

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Nyt lovforslag i høring

Respons: E-cigaretter kan give popcorn-lunger

By DADAFO

Popcorn

Får man “popcornlunger” af at dampe?

Der har i den seneste tid, være en hype i medierne, ang. tilstedeværelsen af forskellige smagsstoffer i e-væsker – og specielt stofferne diacetyl, acetyl propionyl og acetoin, har været nævnt i medierne. Store overskrifter, hvor ordet “popcorn-lunger” bliver nævnt igen og igen, skal åbenbart være med til at skræmme rygere fra at skifte tobakken ud med damp – og gerne også få damperne til at droppe dampen, og vende tilbage til at ryge tobakscigaretter.

Men – kan man få “popcornlunger” af at dampe?

Selve undersøgelsen der har afstedkommet denne medie-storm, kan læses HER

Pressemeddelelsen fra researchere på “Harvard T.H. Chan – School of Public Health” ang. undersøgelsen, kan læses HER

Men – hvad er popcorn-lunger? Eller som det også er kendt som: Bronchiolitis obliterans – læs mere HER

Er der nogen af medierne, som har brugt 1-2 minutter på at finde ud af, hvad kernen af sagen egentlig er? Eller har den danske (og udenlandske) medie-branche efterladt deres fornuftige sans udenfor redaktionslokalet, da de satte sig til PC’en og begyndte at skrive overskrifter s.s.:

“Undersøgelse: E-cigaretter kan give ’popcorn-lunger” – (B.T.)

“Chemicals In E-Cigarette Flavors May Cause “Popcorn Lung”  – (IFLS – I F****** Love Science)

“Forskere: E-cigaretter kan give popcorn-lunger” – (Videnskab.dk)

Hvis journalisterne havde gidet læse selve undersøgelsen – eller undersøge f.eks. stoffet diacetyl, så ville de være kommet frem til, at tilstedeværelsen af bl.a. diacetyl (DA) og acetyl propionyl (AP) er mellem 100 og 10 gange STØRRE i tobakscigaretter, og indtil videre har ingen rygere fået konstateret sygdommen “popcornlunger”, på trods af at en ryger dagligt inhalerer ca. 100 gange mere diacetyl, end en person der udelukkende damper (hvis e-væsken overhovedet indeholder diacetyl).

Rigtigt mange producenter af e-væsker har allerede fjernet DA og AP fra deres væsker – bare for at være på den sikre side.

Damperne, og producenterne af e-væsker, har i langt tid været klar over, at der er nogle ingredienser/smagsstoffer, som man ikke skal anvende i e-væsker, og de fleste seriøse producenter har allerede omformuleret deres opskrifter, så væskerne ikke længere indeholder diacetyl, acetyl propionyl eller acetoin.

Heldigvis findes der forskere og journalister ude i verden, der kan læse mellem linjerne, og som ihærdigt forsøger at skære igennem og forklare den rette sammenhæng – uden at dette bør føre til den “skræmme-propaganda” som lige p.t. køres i stilling i alverdens medier. DADAFO anbefaler alle at læse følgende artikler/blogs, for at danne et komplet billede:

Link til Michael Siegel: New Study Finds that Average Diacetyl Exposure from Vaping is 750 Times Lower than from Smoking

Link til Konstantinos Farsalinos: A new study finds diacetyl in e-cigarettes but exaggerates risks and fails to discuss about smoking

Link til Brad Rodu: Is the Harvard E-Cigarette Buttery Flavor Study Credible? 

Link til ECITA: Diacetyl and acetyl propionyl in the news, yet again.

Link til Daily Caller: How The Media Totally Exaggerated Study On Risk Of ‘Popcorn Lung’ From E-Cigarettes

Link til Fergus Mason: Much ado about nothing; Harvard’s diacetyl scare

Link til Fergus Mason: New e-cig study reveals crisis in journalism

Link til Ashtray-Blog: Diacetyl in Electronic Cigarettes: What you need to know!

Siden langt de fleste der anvender e-damp, er eks-rygere – eller rygere der prøver at skære deres cigaretforbrug drastisk ned – så vil netto-gevinsten ved at skifte fra tobak til damp under alle omstændigheder være, at man som eks-ryger/ryger vil blive udsat for langt mindre mængder af DA og AP, hvis man skifter tobakken ud med damp – forudsat at stoffer rent faktisk er til stede i e-væsken til at starte med.

DA

Ovenstående grafik, viser forskellen på den mængde af diacetyl man bliver udsat for, som hhv. ryger af 20 cigaretter dagligt, og som damper der anvender 3 ml e-væske om dagen.

Det amerikanske arbejdsministeriums afdeling for “Occupational Safety & Health Administration” – skriver følgende omkring diacetyl m.m.:

“Diacetyl (også kaldet 2,3-butanedione), er et stof der har været brugt til at give en smør-agtig smag til fødevarer, herunder popcorn. Stoffet har været anvendt som en markør for udsættelse af de luftige smagsstoffer i undersøgelser omkring lungesygdommen, fra producenter af microovns-popcorn. Acetoin (også kaldet acetyl methyl carbinol), 2,3-pentanedione, 2,3 hexanedione og 2,3 heptanedione er alle strukturelt relaterede til diacetyl og har været foreslået som mulige erstatninger for brugen af diacetyl.

Dyreforsøg med udsættelse for smør-agtige smagsstoffer i dampform, inklusiv diacetyl, har vist skader på luftveje hos rotter efter akut inhalation af disse smagsstoffer. Disse studier demonstrerede at smør-agtige smagsstoffer i dampform, kan være skyld i alvorlige luftvejsskader hos laboratorie/forsøgsdyr, men den kausale sammenhæng mellem udsættelse for diacetyl og udviklingen af bronchiolitis obliterans er endnu ikke blevet fastlagt. Researchen fortsætter omkring diacetyl og andre smagsstoffer for at evaluere sammenhængen mellem udsættelse for smør-agtige smagsstoffer og uønsket helbredseffekter, inklusiv lunge-sygdomme.”

Link til OSHA: Flavorings-Related Lung Disease

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Respons: E-cigaretter kan give popcorn-lunger

En fornuftig regulering af e-damp?

By DADAFO

JLH_KEF

Dr. Konstantinos E. Farsalinos og Dr. Jacques Le Houezec er på banen med et meget fornuftigt forslag til, hvordan dampudstyr og e-væsker bør reguleres, for at sikre en størst mulig gevinst for folkesundheden generelt:

“Tobaksrygning er den største enkeltstående årsag til mange kroniske sygdomme og rygerelaterede dødsfald. Effektive hjælpemidler eksisterer, men få rygere bruger dem og de fleste prøver at slutte på egen hånd [uden brug af hjælpemidler].

Størstedelen af giftstofferne i tobakscigaretter er relateret til selve forbrændingsprocessen. Modeller for skadeforebyggelse indikerer at et skifte fra inhalation af forbrændingsprodukter til et produkt som leverer nikotin uden forbrænding, sandsynligvis vil medføre en stor reduktion i tobaksrelateret død og sygdom.

Det tilgængelige bevismateriale p.t. rejser ingen tvivl om at elektroniske cigaretter [e-dampere] er langt mindre skadelige end rygning (selv om de ikke er totalt uskadelige) og de har et potentiale for at være det mest effektive middel til tobaksskadereduktion, på grund af produkternes unikke efterligning af rygning og ved at de virker tilfredsstillende for forbrugeren.

Meget af uenigheden omkring e-cigaretter [e-dampere] og reguleringen af dem, baserer sig på “forsigtigheds-princippet”. Selv om der er behov for overvågning og yderligere forskning, er de fleste argumenter for at indføre strenge restriktioner og forbud hypotetiske, sjældent understøttet af beviser og i nogle tilfælde baseret på fejlfortolkning eller forkert brug af resultater fra undersøgelser.

Dem der skal udføre/lovgive omkring reguleringen bør have i baghovedet, at målgruppen er rygere som ønsker at reducere eller slutte med deres dødelige tobaksforbrug. For at opnå dette mål, burde rygere få ærlige informationer om det relative skadepotentiale for de forskellige produkter.

E-cigaretter [e-dampere] er ikke tobaksprodukter og bliver heller ikke anvendt som et medicinalprodukt. På grundlag af dette, må der udarbejdes et selvstændigt  regelværk/lovsæt, som ikke indgår som en del af hverken tobakslovgivningen eller lægemiddellovgivningen. Forskrifterne må indeholde specifikke kriterier for produkterne, regler for eksklusion af kemikalier som det er fornuftigt at undgå og bør omfatte hensigtsmæssige tests for potentielle skadelige stoffer. Yderligere bør næringsmiddelstandarder tilpasses for anvendelse på e-cigaretter [e-dampere].

At finde frem til en acceptabel balance mellem sikkerhed og attraktivitet for rygere, vil være en vigtig faktor for at opnå de maksimale fordele for folkesundheden. For væsker med nikotin, skal der være regler for mærkning med advarsel imod kontakt med huden eller indtagelse oralt i væskeform, og ikke-rygere bør frarådes at begynde at anvende dem.

Til slut: Reklame for e-produkter bør ikke forbydes, men reguleres så den rettes mod målgruppen og ikke skaber rekruttering af dem som aldrig har røget tobak før.
E-cigaretter [e-dampere] skal appellere til rygere (men ikke til ikke-rygere) og tilgængelighed og pris må være konkurrencedygtig i forhold til tobakscigaretter.”

Læs hele Konstantinos Farsalinos review og anbefalinger her:
https://www.dovepress.com/regulation-in-the-face-of-uncertainty-the-evidence-on-electronic-nicot-peer-reviewed-article-RMHP

Hele artiklen kan downloades her:
https://www.dovepress.com/getfile.php?fileID=27269

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: En fornuftig regulering af e-damp?