E-damp og Covid-19

E-DAMP og CORONA?

Vi har fået stillet spørgsmålet, om der er fare for at Covid-19-virus, kan sprede sig via udåndet damp?

“Kan en dampsky, der hænger i luften – bringe smitte videre via passiv damp, til personer der står i nærheden?”

Umiddelbart virker det som et relevant spørgsmål, og det mener Rosanna O’Connor, direktør af “Tobacco, Alcohol and Drugs” ved Public Health England, også.

Public Health England fastholder, at der til dato ikke har været identificeret sundhedsmæssige risici eller personlig skade via “passiv damp” – hverken med eller uden Covid-19.

https://www.standard.co.uk/news/world/vaping-coronavirus-ecigarette-cloud-expert-advice-a4386996.html

Selve dampen kan ikke “sprede virus” lige som almindelig udåndet luft heller ikke kan – men man kan selvfølgelig pådrage sig virus, hvis man deler mundstykke eller “mod” med andre. Og som med alle vira, så bliver det først spredt når man enten nyser eller hoster – så HVIS vira skulle kunne sprede sig via e-damp, så skal personen der damper enten nyse eller hoste samtidig med at personen ånder dampen ud. Dette er også gældende for ikke-rygere og ikke-dampere.

Dr. Konstantinos Farsalinos, der er en af de førende forskere indenfor e-damp udtaler: “Der er mange beviser for, at propylenglykol (en af de vigtigste ingredienser i e-væsker) har anti-bakterielle og anti-virale egenskaber i aerosolform (red. dampform).”

Dvs. propylenglykol kan faktisk være med til at holde bakterier og virus nede.

http://www.ecigarette-research.org/research/index.php/whats-new/2020/278-corona

 

The post E-damp og Covid-19 appeared first on DADAFO.

Nyt studie: Udåndet damp forsvinder i løbet af sekunder

En ny peer-reviewed undersøgelse offentliggjort i den prestigefyldte journal “Nicotine & Tobacco Research” viser, at udåndede e-damp partikler faktisk er flydende dråber, som fordamper inden for få sekunder.

“Der blev ikke registreret nogen akkumulering af partikler i lokalet efter forsøgspersonerne dampede. Dette viser os, hvor fundamentalt forskellige udåndede e-damp partikler er i sammenligning med de partikler der frigives ved rygning af konventionelle cigaretter, hvor sidstnævnte “hænger” i luften i længere perioder,”– siger dr. Grant O’Connell, Corporate Affairs Manager hos Fontem Ventures og seniorforfatter af undersøgelsen.

Forskningen er en af de første detaljerede undersøgelser, der er udført for at undersøge de dynamiske egenskaber ved udåndede e-damp-aerosol partikler.

Undersøgelsen med titlen Characterisation of the Spatial and Temporal Dispersion Differences between Exhaled e-cigarette mist and Cigarette Smoke, (Karakterisering af de rumlige og temporale dispersionsforskelle mellem udåndet e-cigaret-damp og cigaretrøg) er et samarbejde mellem Kaunas Universitet for Teknologi i Litauen, EMPA (Schweiziske Forbundne Laboratorier for Materialevidenskab og Teknologi), ETH Zürich (Schweiz Federal Institute of Technology) og Fontem Ventures.

Under undersøgelsen anvendte daglige dampere kommercielt tilgængelige lukkede og åbne e-damp-systemer, mens forskere målte partikelkoncentrationer i den omgivende luft.
I modsætning til cigaretrøg, observerede forskerne et hurtigt forfald og fordampning af de flydende aerosoldråber med niveauer, der vender tilbage til baggrundsniveau inden for få sekunder.

“Udåndede e-damp-aerosolpartikler har en anden kemisk sammensætning sammenlignet med cigaretrøg, og her viser vi, at de fysiske egenskaber også er signifikant forskellige. Disse data føjer til den voksende mængde af beviser for, at det er usandsynligt at dampning indendørs kan udgøre et problem for luftkvaliteten”, sagde Dr. O’Connell.

For både e-dampprodukter og konventionelle cigaretter blev partikelkoncentrationerne registreret efter hvert sug i samme størrelsesorden. For e-dampprodukter falder partikelkoncentrationen dog tilbage til baggrundsværdien inden for få sekunder; for konventionelle cigaretter steg den med successive sug, først tilbage til baggrundsniveau efter 30-45 minutter.

https://www.eurekalert.org/pub_releases/2018-07/fv-eep072018.php

Læs hele studiet her:

https://academic.oup.com/ntr/advance-article/doi/10.1093/ntr/nty121/5040053

The post Nyt studie: Udåndet damp forsvinder i løbet af sekunder appeared first on DADAFO.

DADAFO – E-dampforbrugernes interesseforening

By DADAFO

DADAFO – Dansk e-Damper Forening, er en uafhængig, nonprofit forbrugerorganisation, der er styret af medlemmerne/forbrugerne. Bestyrelsen er valgt af medlemmerne, og foreningen drives for medlemmernes kontingent og deres frivillige donationer. Der er ingen økonomisk forbindelse til hverken tobaks-, medicinal- eller e-cigaret/e-damp branchen. Alt arbejde i foreningen udføres frivilligt på pro bono basis.

DADAFO taler på vegne af de danske e-dampere, samt de rygere som i fremtiden forventes at ville ønske at anvende et e-produkt som et alternativ til rygning af tobak – eller som et led i et rygestop.

DADAFO har p.t. ca. 2.400 registrerede medlemmer, der alle er over 18 år – hvilket er et krav for medlemskab af foreningen. Median-alderen for foreningens medlemmer ligger på ca. 40-42 år. Medlemmerne af DADAFO kommer fra alle egne af landet.

DADAFO er en del af et større internationalt forbrugerfællesskab INNCO – og deltager aktivt i informationsarbejde, standardiseringsarbejde via Dansk Standard, CEN og ISO.

DADAFO udfører nonprofit lobbyvirksomhed og oplysningsarbejde.

DADAFO deltager på internationale konferencer omkring sundhedsfremme, tobakskadereduktion og brugen af alternative nikotinprodukter som erstatning for tobaksprodukterne.

DADAFO står altid til rådighed for en udviklende og indbyrdes informativ dialog – og man kan altid kontakte os med eventuelle spørgsmål – ved at gå ind på vores hjemmeside.

DADAFO går som forbrugerorganisation ind for, at markedet for e-damp-produkter selvfølgelig skal reguleres – så vi som forbrugere kan være sikre på at det udstyr vi køber er så sikkert som muligt, og at de væsker vi køber er så gode, rene og af så høj kvalitet som muligt. Men en regulering/lovgivning skal også være så proportionel som mulig, så det ikke bliver nemmere eller billigere at vælge tobakken frem for dampen.

DADAFO går som forbrugerorganisation ind for, at der fastsættes en aldersgrænse på 18 år, som vedtaget ved lov. Vi er godt klar over, at der allerede er dampere der er yngre end 18 år, og med fastsættelse af en aldersgrænse bliver det for politikerne “nemmere” at argumentere for at e-dampprodukterne primært er til brug for voksne personer, der prøver at gøre noget godt for deres helbred, ved at skifte tobakken ud med et langt mindre skadeligt alternativ.

DADAFO går som forbrugerorganisation IKKE ind for, at damp skal sidestilles med røg – og dermed omfattes af “Loven om Røgfri Miljøer”. Der er til dags dato INTET videnskabeligt grundlag for at sidestille damp og røg, da samtlige undersøgelser og tests der er foretaget af dampens kemiske sammensætning påviser, at der ikke er farlige indholdsstoffer i den damp vi udånder i tilstrækkeligt store mængder til, at det kan være til helbredsmæssig skade, hvis man opholder sig eller står lige ved siden af en person der damper. Duften/lugten af dampen kan selvfølgelig være til gene for nogen – på samme måde som dårlig kropshygiejne, overdreven brug af parfume m.m. kan være til gene for nogen. Dermed ikke sagt at bare fordi noget kan irritere én, så er det automatisk en helbredsrisiko.

DADAFO går som forbrugerorganisation IKKE ind for, at der vedtages et totalt reklameforbud på damprelaterede produkter. Set fra et sundhedsmæssigt synspunkt, så bør alle forbrugere af tobaksprodukter blive gjort opmærksomme på, at der i dag findes et langt mindre skadeligt alternativ – hvormed mange kan skifte tobakken helt ud, ved at skifte til damp.

DADAFO går som forbrugerorganisation IKKE ind for et totalt eksport- og importforbud, af varer fra de andre EU-medlemslande. “Loven om e-cigaretter” forbyder ikke direkte eksport og import, men gør muligheden yderst omkostelig for producenter udenfor Danmark. Hvis en producent vil sælge sine produkter (evt. via webshops beliggende i andre EU-lande) – så skal forhandleren/producenten ansøge/anmelde sine produkter til Sikkerhedsstyrelsen i Danmark, efter at have betalt nogle meget høje anmeldelsesgebyrer, der ikke står mål med kravet via EU om varers frie tilgængelighed på tværs af EUs grænser. Hvis en dansk virksomhed ønsker at markedsføre/sælge sine produkter i et andet EU-land, skal produkterne evt. også anmeldes til landets lokale myndighed, inden et salg/eksport kan udføres lovligt.

DADAFO ser desværre en mulighed for, at de eneste produkter der kan lovliggøres via lovforslaget, bliver produkter der skal opfylde så store krav til lækagesikkerhed og en påfyldningsmekaniske der ligeledes sikrer imod kontakt med den nikotinholdige væske – at de eneste produkter der vil kunne tillades, vil blive de såkaldte cig-a-likes: E-cigaretter der ligner alm. cigaretter, og som de fleste af os kun har anvendt i en meget kort periode, da produkterne er for ineffektive og for dårlige i praktisk brug.

DADAFO er en forening for alle dampere – og du kan blive medlem af foreningen ved at tilmelde dig på vores hjemmeside:

www.dadafo.dk/medlemskab

Et basismedlemskab er gratis – og du kan blive fuldt medlem for kun 120 kr. pr. år. Som forhandler eller ansat i en dampbutik, kan du tegne et støttemedlemskab, ligeledes for 120 kr. pr. år. Som støttemedlem har du dog ingen ret til repræsentation i foreningens bestyrelse eller udvalg.

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: DADAFO – E-dampforbrugernes interesseforening

Høringssvar fra DADAFO

By DADAFO

DADAFO – Dansk e-Damper Forening, indsendte den 19.01.2016 høringssvar i forbindelse med:

“Lovforslag om regulering af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere”

Hele høringssvaret kan læses her – og downloades som PDF-fil. Tryk på forsiden nedenfor:

Sundheds- og Ældreministeriet havde indtil den 19.01.2016, haft et lovforslag ang. regulering af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere i høring. Og som forbrugernes organisation, har DADAFO indsendt et høringssvar.

Fokuspunkter fra forbrugerne er bl.a.:

• Der er mange gode aspekter ved lovforslaget – s.s. indførelse af en aldersgrænse for køb af nikotinholdige produkter, på minimum 18 år. Aldersgrænsen er rimelig, så længe der også følger ressourcer med til håndhævelse af loven, så både forbrugere og forhandlere kan være sikre på at det i fremtiden bliver umuligt for mindreårige at erhverve sig e-damp produkter

• Lovforslaget vil også lovliggøre salg af nikotinholdige produkter, som ikke vil blive automatisk klassificeret som værende medicinalprodukter. Dog vil den kommende lov klassificere damp-produkter som værende tobaksprodukter, på trods af at de væsker der anvendes til fordampning ikke indeholder så meget som ét milligram tobak

• Der er endelig skabt forståelse for i lovforslaget, at tobaksrøg og damp er to vidt forskellige ting, som ikke tåler sammenligning mht. skadelighed som hverken aktiv eller passiv røg/damp. I lovforslaget lader man det være op til hver enkelt arbejdsplads, spisested/beværtning m.m. at lave sine egne regler – om man vil tillade eller forbyde brugen af damp

• Der fokuseres desværre i lovforslaget for meget på, at nikotin i sig selv skulle være et utroligt skadeligt og farligt stof – på trods af at loven sætter meget lave grænser for mængden af nikotin i de produkter der med loven bliver gjort lovlige at købe og sælge i Danmark

• Der fokuseres desværre også for meget i lovforslaget på, at loven primært skal være med til at beskytte børn og unge under 18 år, fra at starte på et forbrug af nikotinholdige produkter – og dette fokus sker på bekostning af de 17-22% rygere i Danmark, hvoraf 63,5% af dem har ytret ønske om at de meget gerne vil stoppe med at ryge. De fleste rygere i Danmark har forsøgt mange gange forgæves at blive tobakken kvit, og for ca. 74.000 er det til dato lykkedes at blive røgfri ved hjælp af det langt mindre skadelige alternativ der findes ved et skifte til e-damp

• Et hurtigt regnestykke (se DADAFOs høringssvar) estimerer, at den danske statskasse kan spare 52,5 mia. kr. hvis bare 25% af de danske rygere kan skifte tobakken ud med damp, pga. lavere udgifter til sundhedsomkostninger i fremtiden

• Lovforslaget/loven er desværre et udtryk for overformynderi og overregulering, via EU-direktiv 2014/40/EU – der blev vedtaget primo 2014. Direktivet er desværre udført på et usolidt og uvidenskabeligt grundlag, hvilket medfører stor frustration og afmagt fra forbrugernes side, da de produkter som de hidtil har været vant til at anvende, med stor sandsynlighed meget snart vil forsvinde fra butikshylderne, som følge af kravet om implementering af direktivet i dansk lov. Den danske regering, og regeringerne i de andre EU-lande, bør snarest anmode EU-Kommissionen om en opsummering af direktivets artikel 20, der omhandler e-damp produkter – og en klarlægning af, om direktivet er udført på et robust grundlag.

DADAFO håber på det bedste i forbindelse med den danske implementering af direktivet i dansk lov – men frygter at det desværre bliver forbrugerne der kommer til at bøde for den overregulering der vil finde sted.

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Høringssvar fra DADAFO

Rygestop-succes med e-damp

By DADAFO

STOP RYGNING HØJ SUCCES-RATE VED RYGESTOP MED E-DAMP

Et hold italienske forskere, har udført et 8 måneders langt forsøg med rygestop.

Forskerne tog 34 rygere (52.9% mænd, 47.1% kvinder) som ingen intentioner havde om at stoppe med at ryge.

De røg alle mere end 10 cigaretter om dagen, og havde været faste rygere i mere end 4 år. Deltagerne havde ikke tidligere prøvet at stoppe med at ryge – hverken med brug af nikotinerstatningsprodukter, receptpligtig medicin (Champix/Zyban) eller “ren viljestyrke” (kold tyrker)

Deltagerne blev givet to e-dampersæt (AVATAR e-damper – Batteri: 550 mAh/3.9 Volt, 7.8 Watt. Cartomizer med 2,2 ohm modstand, tank-størrelse 1.5 ml, damptemperatur: 55/65°C), to forskellige ladere til hver e-damper og PUFFIT e-væsker med nikotin-indhold der matchede det daglige individuelle optag og tobaks- og/eller andre smage i væsker, frit valgt af hver deltager.

Information omkring brugen af e-damperne, ang. sikkerhed og risici ved brugen, blev givet til deltagerne af Dr. Beatrice, lederen af Afgiftnings-Centeret og hans sundhedsfaglige personale, sammen med ansigt-til-ansigt undervisning i korrekt brug af e-damperne til optag af nikotinholdig damp.

Efter første måned brugte 73,5% af deltagerne kun e-damp – og efter 4 måneders forløb var 50% helt kvittet med at ryge tobakscigaretter – og efter 8 måneder var tallet dog steget lidt igen til 52,9%. Det skal også bemærkes, at hele 23,5% af deltagerne havde nedbragt deres forbrug af tobakscigaretter væsentligt.

Dette forsøg (omend der kun var 34 deltagere) viser at der er meget store chancer for et komplet rygestop, hvis man skifter til damp og bliver instrueret i brugen af udstyret m.m.

Forskerholdet havde lavet et meget nøje tilrettelagt program/forløb, hvor der også indgik bl.a. apps til mobiltelefoner, og deltagerne kunne når som helst kontakte forskerholdet med spørgsmål m.m.

Og – man skal lægge mærke til, at deltagerne ikke var indstillet på at kvitte tobakken… og at udstyret der blev uddelt/anvendt kunne have været bedre, mere effektivt og mere brugervenligt, når man tager i betragtning hvilket udstyr der p.t. er på markedet.

Som nybegynder på e-damp, kan det meste udstyr (også det udstyr som erfarne dampere ansér for uddateret udstyr) anvendes med succes.
Og for at øge sikkerheden, effektiviteten og kvaliteten vil de fleste dampere meget hurtigt udskifte deres første udstyr med noget nyt udstyr der giver dem en bedre nydelse/oplevelse.
Der er ofte blevet spekuleret i, hvilken succesrate man evt. kunne opnå, hvis alle startede med et godt tank-system med et batteri der ikke hele tiden skulle oplades – og evt. med vejledning og opfølgning fra f.eks. rygestopkonsulenter der var trænet i vejledning i brug af e-damp produkter.
“Stop Smoking Services” i England gør netop dette – og bl.a. Leicester Stop Smoking kan melde tilbage med succesrater på omkring 62% – når rygere følger et tilrettelagt forløb med opfølgning.

Læs mere om selve forsøget her:

http://www.mdpi.com/1660-4601/12/7/7638/htm

Efter 1 måned - 73,5% der kun anvendte e-damp...

Efter 1 måned – 73,5% der kun anvendte e-damp…

Efter 4 måneder - 50% der kun anvendte e-damp...

Efter 4 måneder – 50% der kun anvendte e-damp…

Efter 8 måneder - 52,9% der kun anvendte e-damp...

Efter 8 måneder – 52,9% der kun anvendte e-damp…

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Rygestop-succes med e-damp