Er vi ved at slå et af de største fremskridt indenfor folkesundheden ihjel?

By DADAFO

1280x720-Peter Hajek

*** PRESSEMEDDELELSE***

Er vi ved at slå et af de største fremskridt indenfor folkesundheden ihjel?

E-cigaretter/e-damp er kommet for at blive. Flere rygere opdager hvor nemt det kan være at skifte tobakken ud med et langt sikrere alternativ. Men – hvis der indføres en for restriktiv og uproportionel regulering for e-cigaretter, og hvis det foreslås at produkterne pålægges store skatter og afgifter, kan vi være ved at smide “barnet ud med badevandet, hvilket vil være en sundhedsmæssig tragedie.

I et interview i News Medical, er det ifølge Professor Peter Hajek fra Queen Mary University of London, muligvis hvad der er ved at ske:

“Jeg tror, at fremtiden for e-cigaretter/e-damp er uvis. Anti-e-cigaret aktivister har haft succes med at indføre lovgivningsmæssige krav, som vil reducere konkurrenceevnen for e-cigaretter overfor konventionelle cigaretter, og dette kan dermed skabe en opbremsning eller standse deres videre udvikling, og afskrække rygere fra at skifte tobakken ud med damp.
Uden sådanne restriktive foranstaltninger, forventer jeg at e-cigaretter indenfor de næste år kan udvikle sig til et produkt, der giver de fleste rygere hvad de ønsker fra deres cigaretter. Når dette stadium er nået, i lande der tillader anvendelse af e-cigaretter, vil rygning [af tobakscigaretter] stort set forsvinde helt. De offentlige sundhedsmæssige fordele ville være enorme.
Men med de nuværende foreslåede lovgivningsmæssige foranstaltninger kan e-cigaretter/e-damp sandsynligvis kun overleve som et tobaks-produkt, fordi tobaksindustrien vil være den eneste producent der er i stand til at klare udgifterne til de nye lovgivningsmæssige forhindringer for e-cigaretter/e-damp.
Som et resultat af dette, vil udviklingen af e-cigaretter sandsynligvis bremse ned eller helt stoppe; prisfordelen/besparelsen ved e-damp forsvinder, og e-cigaretter vil blot blive et niche-produkt, der anvendes af en lille del af nikotinforbrugere, mens det store flertal fortsætter med at ryge. Vi er i fare for at spilde en historisk mulighed for folkesundheden.”

Meldingen kommer i kølvandet på en række nye undersøgelser om e-cigaretter, der i bedste fald kan klassificeres som tvivlsomme – både i deres konklusioner og i de metoder der er anvendt i de tests der er foretaget. Blandt andet en undersøgelse, hvor der blev observeret store koncentrationer af formaldehyd i dampen fra en e-cigaret. Denne undersøgelse trak store overskrifter i aviserne verden over, men metoden der blev anvendt til at frembringe disse store koncentrationer er sidenhen blevet kritiseret som værende fuldstændig urealistisk for hvordan, e-cigaretbrugere ville dampe.
Samme undersøgelse konkluderede dog at ved normalt brug var der ingen spor af formaldehyd i dampen, hverken når den blev indåndet eller efterfølgende udåndet.

Formand for Dansk e-Damper Forening, Kim Dabelstein Petersen, er enig med Professor Peter Hajek:

”Vi kan i øjeblikket se at der nogle steder i verden tages drastiske skridt i brug, for at mindske salget af e-cigaretter. Blandt andet i Californien, hvor man ligefrem er gået så vidt som at fraråde rygere at bruge e-cigaretter. Det er en skræmmende udvikling som vi ser i øjeblikket. Mange undersøgelser viser at det er et væsentligt mindre skadeligt alternativ, at bruge e-cigaretter frem for konventionelle tobakscigaretter. At man advarer mod at bruge det mindre skadelige alternativ strider imod al logik.”

Kim Dabelstein Petersen mener, at der til stadighed er brug for mere forskning på området:

”Der er allerede meget forskning på området som taler for at skifte konventionelle cigaretter ud med e-cigaretter, set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, og jo mere vi kan få forsket på området des bedre.
Vi skal dog passe på med at lovgive på området ud fra det vi ikke ved. I øjeblikket ser vi en tendens til at e-cigaretter, på et mangelfuldt og fejlbehæftet grundlag, bliver gjort meget farligere end de er.”

I Danmark er der i øjeblikket ingen regulering af markedet for e-cigaretter, noget som også bekymrer Dansk e-Damper Forening.

”Vi er nødt til at få indført regulering på dette område. Men den skal også være proportionel.” – fastslår Kim Dabelstein Petersen.

”Dette er et alternativ til de rygere som gerne vil lægge cigaretterne på hylden, men som har svært ved det. DADAFO mener derfor også at der blandt andet skal indføres en aldersgrænse på 18 år for salg af nikotinholdige væsker til brug i e-cigaretter. Derudover anbefaler vi en deklaration på alle flasker, så forbrugeren ved hvad væsken indeholder, samt at alle produkter der indeholder nikotin til fordampning forsynes med børnesikrede skruelåg.”

Kildeangivelse:

http://www.news-medical.net/news/20150205/Electronic-cigarettes-and-smoking-cessation-an-interview-with-Professor-Peter-Hajek.aspx

http://ecita.org.uk/ecita-blog/california-–-font-world-class-propaganda

Ovenstående er udsendt som pressemeddelelse via PressWire:

http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/38547/pressrelease/91880

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Er vi ved at slå et af de største fremskridt indenfor folkesundheden ihjel?

Endnu et misvisende studie om formaldehyd i e-damp

By DADAFO

*** BREAKING NEWS – Endnu et misvisende studie om mængden af formaldehyd i e-damp ***

*** UP-DATE *** Torsdag den 22.01.2015 – kl. 16.00:

Så er der kommet afklaring på dagens skræmmehistorie ang. høje mængder af formaldehyd i e-damp.

Det lader til at forskerne der udførte forsøget, ikke var klar over at deres forsøg var dømt til at mislykkes fra starten. De har udsat det testede udstyr for al for høj strømstyrke, hvilket har resulteret i fænomenet “dry-puff” – hvilket vil svare til at sidde og suge på et tørt stykke brændende vat – hvilken ingen har lyst til.

Ved at anvende udstyret under normale forhold, så dannes der ikke formaldehyd i bekymrende mængder.

Forskerne har indrømmet, at deres undersøgelse ikke viser at der bliver dannet formaldehyd, når blot det udstyr man anvender bruges efter hensigten.

Læs mere uddybende omkring undersøgelsen her:

http://www.ecigarette-research.com/web/index.php/2013-04-07-09-50-07/2015/192-form-ver

 

• Når du kører ud af motorvejen med 130 km/timen, i 1. gear – så vil din motor meget hurtigt brænde sammen og der vil lugte fælt fra motoren … men hvem gør det?
• Når du rister brød med en skærebrænder, så bliver brødet brændt til ukendelighed – og asken på brødet kan være kræftfremkaldende, da der er dannet formaldehyd ved forbrændingen – men hvem vil spise det?
• Når du sætter en kylling ind i ovnen, med grill tændt på 350-400°C – så bliver kyllingeskindet brændt til kul – og skindet/asken kan være kræftfremkaldende, da der er dannet formaldehyd ved forbrændingen – men hvem vil spise det?

Et tilsvarende studie er netop blevet frigivet i USA – og studiet er blevet offentliggjort i New England Journal of Medicine. Undersøgelsen af det karcinogene (kræftfremkaldende) stof, formaldehyd, og indholdet/mængden af det i dampen fra e-cigaretter – hvor forsøget er udført med en maskine, der åbenbart ikke har været udstyret med smagsløg eller temperaturmåler – da den kunne eftervise at der blev dannet større mængder formaldehyd, når en ikke navngivet e-cigaret, med en ikke-navngivet fordamperenhed, blev udsat for endog meget høje temperaturer/watt.

Forsøget er udført under forhold som INGEN damper ville udsætte sig selv eller sine smagsløg for – men derfor er undersøgelsen på sin vis ikke forkert – den er blot udført under de forkerte forhold og forudsætninger. Forsøget er desuden udført med en fordamperenhed (CE4-clearomizer) og et batteri (VV-batteri – variabel volt) – der fik effekten op på over 12W med en modstand på coilen på 2,1 ohm. Denne opstilling svarer mere eller mindre til at “køre 130 km/timen på motorvejen – i 1. gear”…

Læs om studiet her:

http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMc1413069

Studiet konkluderer også, at ved normal brug af en e-cigaret/e-damper, dannes der ikke formaldehyd!

Professor Peter Hajek forklarer nærmere her:

http://www.sciencemediacentre.co.nz/2015/01/22/formaldehyde-in-e-cigarettes-expert-responds/

Oversat til dansk:

“Studiet var på jagt efter formaldehyd, et af de karcinogene (kræftfremkaldende) stoffer der også findes i cigaretrøg. Det blev fundet når e-væske blev varmet op til maximum og inhaleret via langvarige sug af en maskine. Ved e-dampning udført af mennesker, giver overophedning af e-væske et frygteligt smagende “tør-sug”, som er ubehagelig og hellere undgået end langsomt inhaleret. Når en kylling bliver forbrændt (stegt) resulterer det i at den sortbrændte hud vil indeholde karcinogener – men det betyder ikke at kyllingen er kræftfremkaldende. Uden overophedning af e-væsken, blev der ikke konstateret formaldehyd.

E-damp er måske ikke så sikker som at indånde ren bjergluft – men det er meget sikrere end rygning. Det ville være en skam hvis studiet fik overtalt rygere, som ellers ikke kan eller vil holde med at ryge og overveje e-damp, at de lige så godt kan fortsætte med deres dødelige cigaretter.”

Og på engelsk:

“The study went searching for formaldehyde, one of carcinogens that are also present in cigarette smoke. It found it when e-liquid was heated to maximum and drawn via long puffs by a machine. In e-cigarette use by humans, overheating the liquid generates acrid tasting ‘dry puff’ which is unpleasant and avoided rather than slowly inhaled. When a chicken is burned, the resulting black crisp will contain carcinogens but that does not mean that chicken are carcinogenic. Without overheating the e-liquid, no formaldehyde was detected.

“Vaping may not be as safe as breathing clear mountain air, but it is much safer than smoking. It would be a shame if this study persuaded smokers who cannot or do not want to stop smoking and contemplate vaping that they might as well stick to their deadly cigarettes.”

Clive Bates forklarer nærmere her:

http://www.clivebates.com/?p=2706

Konstantinos Farsalinos forklarer nærmere her:

http://www.ecigarette-research.com/web/index.php/2013-04-07-09-50-07/2015/191-form-nejm

Endnu en kommentar:

http://vapemestoopid.co.uk/click-bait-news-sites-with-their-formaldelies-stories-heres-what-they-arent-telling-you/

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Endnu et misvisende studie om formaldehyd i e-damp

DR Kontant undersøger e-cigaretter/e-damp

By DADAFO

15-01-12_DADAFO_Kontant

Mandag den 12. januar, var DADAFO – Dansk e-Damper Forening – som forbrugerorganisation inviteret til interview i DR-byen, i forbindelse med en udsendelse om e-damp, som DR Kontant bringer torsdag den 22. januar kl. 21.00 på DR1.

DADAFOs formand, Kim Dabelstein Petersen, blev interviewet af Kontants vært Jakob Illeborg ang. foreningens og forbrugernes holdning til diverse spørgsmål omhandlende lovgivningen af nikotinholdige e-dampprodukter, sikkerhed, kvalitet og effektivitet – samt holdningen til produktets brug af børn og unge under 18 år.

DADAFO er bekymrede over den manglende lovgivning, hvor det i dag er mere eller mindre op til den enkelte at finde frem til produkter som man stoler på. Der er ingen retningslinjer for hvem, hvordan og hvor der må sælges produkter til e-damp, med eller uden indhold af nikotin – og der er heller ingen retningslinjer for, hvad f.eks. en e-væske må indeholde, og hvilke tilsætningsstoffer der skal undgås – eller hvilke der må anvendes.

Forbrugerne lades i stikken, da der endnu ikke er lavet politiske tiltag til en proportionel lovgivning med klare retningslinjer, både for producenter, forhandlere og forbrugerne.

Spørgerammen for interviewet var følgende:

Er det efter jeres overbevisning helt ufarligt at dampe på e-cigaretter? Mener I, at kontrollen med e-cigaretter og e-væske er god nok? Hvad tænker I om, at det her ikke kun er noget, som tiltrækker folk, der vil stoppe med at ryge, men også børn på 15 år – helt ned til 11 år? Bekymrer det jer, at Giftlinjen får mange henvendelser fra folk, der kommer til skade med e-cigaretter? Mener I, at der skal ske ændringer på det her område – og hvad skal der i så fald ske? DADAFO vil opfordre alle til at se DR Kontants udsendelse om e-damp/e-cigaretter, torsdag den 22. januar kl. 21.00 – og vi vil samtidig understrege at: E-damp er et skadereducerende alternativ til tobaksrygning E-damp/nikotinholdige væsker er beregnet til brug af voksne mennesker, og primært rygere der enten helt eller delvist vil skifte tobakken ud med damp – som et langt mindre skadeligt alternativ til tobaksrygning – hvor man bevarer nydelsen uden de mange potentielt skadelige stoffer der findes i tobaksrøg E-damp er ikke et produkt for børn og unge, med mindre de i forvejen er rygere og vil skifte røgen ud med damp. Hvis børn/unge under 18 vil prøve e-damp, så skal det ske i samråd med og efter forældres/værges accept Der er ingen regulering på salg af nikotinholdige produkter til børn eller unge – heller ikke når det gælder de medicinalgodkendte nikotinerstatningsprodukter s.s. nikotintyggegummi, sugepiller, plastre eller sprays. Producenterne af nikotinholdige produkter anbefaler ikke, at unge under 18 anvender produkterne, men der er ikke ved lov et forbud mod at anvende produkterne DADAFO går ind for en aldersgrænse på 18 år, for salg af alle nikotinholdige produkter – inkl. de medicinalgodkendte rygestopprodukter der indeholder nikotin. Der er udført forsøg, der viser at specielt unge hjerners udvikling bliver påvirket/hindret, ved indtagelse af nikotin Som med alt andet potentielt farligt i ukyndiges hænder, så skal e-væsker indeholdende nikotin holdes udenfor børns rækkevidde – og i det tilfælde at man har mistanke om, at et barn eller en voksen har indtaget en tilstrækkelig mængde nikotinholdig væske, skal man straks søge råd og hjælp hos den lokale skadestue DADAFO går ind for en proportionel regulering af e-damp-produkter, der indeholder nikotin.
E-væsker til fordampning kunne f.eks. reguleres af enten Miljøstyrelsen eller Fødevarestyrelsen, på linje med andre nydelsesmidler s.s. kaffe, te, chokolade m.m. og efter samme retningslinjer som f.eks. kosmetik og personlige plejeprodukter DADAFO går ind for flere undersøgelser af specielt brugen af smagsstoffer og tilsætningsstoffer, som via inhalation evt. kan skabe problemer med åndedrættet/lungerne. Brugen af smagsstoffer bør KUN begrænses i de tilfælde hvor smagsstofferne indeholder kendte problemstoffer DADAFO erkender, at hvis en producent/fabrikant hævder at et nikotinholdigt produkt kan helbrede eller kurere en sygdom, så kan produktet reguleres som værende et lægemiddel, efter godkendelse af Sundhedsstyrelsen via en markedsføringstilladelse
E-væsker med nikotin er derfor IKKE lægemidler, da produkterne ikke hævder at kunne helbrede eller kurere nogen form for sygdom, ej heller mener DADAFO at rygere er syge, eller at rygning er en sygdom DADAFO har igennem hele foreningens levetid fremsendt politiske briefinger [1] til bl.a. tidligere og nuværende sundhedsministre, medlemmerne af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget samt Europa-udvalget. Ligeledes er der udsendt adskillige pressemeddelelser, så medierne har kunnet holde sig ajour med udviklingen indenfor e-cigaretter/e-damp

[1] http://dadafo.dk/wp-content/uploads/2014/10/2013-07-25_DADAFO_Briefing-ang.-e-damp_Brev-til-politikerne.pdf

http://dadafo.dk/wp-content/uploads/2014/10/2013-10-16_DADAFO_Briefing-ang.-e-damp_Opfølgende-brev-til-politikerne.pdf

http://dadafo.dk/wp-content/uploads/2014/10/2013-12-28_DADAFO_Briefing-ang.-e-damp_Opfølgende-brev-til-politikerne.pdf

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/bilag/265/1332197.pdf

 

Er det farligt at dampe på e-cigaretter/anvende e-damp

Når man skal måle farlighed, så skal man altid tage alternativet i betragtning. I tilfældet med at dampe og indånde nikotinholdige fordampede væsker, så skal det ses som et væsentligt mindre skadeligt alternativ til rygning af tobakscigaretter – og skadeligheden ved indånding af damp skal altid sammenlignes med skadeligheden ved indånding af cigaret- og tobaksrøg. Hvis man i stedet sammenlignede dampen med ren alpe-luft, så er der ikke ret meget der længere kan kaldes ”sikkert” at indånde.

Uafhængige videnskabelige undersøgelser estimerer at skadeligheden ved at dampe i forhold til at ryge cigaretter, medfører en reduktion i skadelighed på mellem 95 og 99 %.

Så helt uskadelig er e-damp ikke – men reduktionen i skadelighed er signifikant, og dette bør tages med i betragtning hos de professionelle speciallæger, praktiserende læger og andet sundhedsfagligt personale, som til daglig kæmper med patienter der lider af følgerne efter mange års forbrug af tobak.

Vi ved i dag, at cigaretter (tobak, papir, filter og tilsætningsstoffer) og cigaretrøg indeholder eller bliver omdannet til op imod 4.000 forskellige kemiske forbindelser, hvoraf de 160-170 af stofferne står på listen over potentielt kræftfremkaldende stoffer.

Vi ved også i dag, at rygerne primært ryger og fortsætter med at ryge pga. den nydelse de oplever ved at ryge – der er ikke ret mange rygere som hævder, at det ligefrem er sundt at ryge – men så længe nydelsen vejer tungere end hensynet til ens helbred, så viser det sig at de fleste rygere fortsat vil ryge for nydelsens skyld, på trods af den viden vi i dag har om tobakscigaretters skadelige effekt på helbredet.

Sundhedsstyrelsen anslår, at der hvert år i Danmark er 13-14.000 danskere der dør i gennemsnit 10 år for tidligt, som følge af en rygerelateret sygdom s.s. blodprop i hjertet, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller lungekræft.

E-dampvæske indeholder 4-5 ingredienser [2], der ved fordampning potentielt kan omdannes til 20-30 forskellige stoffer, hvoraf 2-3 af dem står på listen over potentielt kræftfremkaldende stoffer. Dog er mængden af disse stoffer 9-450 gange mindre i damp, sammenlignet med cigaretrøg.

Så – hvis alternativet er, at rygere fortsætter med at ryge – så er e-dampen helt klart at foretrække. Det skal også understreges, at den damp der udåndes fra en der damper, ikke indeholder mængder af farlige stoffer og restnikotin som kan give bekymring i forhold til udsættelse for ”passiv damp”.

[2] E-væske er typisk fremstillet af : 1) Propylenglykol, E1520 – 2) Vegetabilsk glycerin, E422 – 3) Fortyndet nikotin 0,1 – 3,6 % – hvilket svarer til 1 -36 mg nikotin pr. ml – 4) Demineraliseret vand og 5) Aromastoffer på vandbasis eller på basis af æteriske olier. Der må IKKE anvendes oliebaserede lipide aromaer til fordampning, og visse tilsætningsstoffer i aromaer skal så vidt det er muligt undgås: Diacetyl, acetyl propionyl, acetoin og triacetin

 

Den manglende lovgivning for og kontrol med nikotinholdige produkter

DR Kontant undersøger, hvor lidt lovgivning der er omkring specielt nikotinholdige produkter – og i den forbindelse har de undersøgt hvor let det ville være for en 13-årig pige at gå ind i en damp-butik, og indkøbe bl.a. en e-damper samt e-væske med nikotin. Se udsendelsen, hvis du vil vide hvor nemt eller svært det var for den 13-årige pige, at købe e-væske med nikotin.

Det skal understreges, at så længe en person er mindreårig, så har forældrene stadig en stor del af opdragelsesansvaret, og pligt til at tage vare på deres børns velbefindende.

Der findes i dag endnu ingen lovgivning på området omkring salg af e-damp produkter, bortset fra at nikotinholdige produkter, med undtagelse af tobaksprodukter, kun må sælges i Danmark hvis produktet har en lægemiddelgodkendelse via en markedsføringstilladelse der udstedes af Sundhedsstyrelsen. Nikotinholdige produkter må godt importeres til eget forbrug fra andre EU-lande, hvor salget af nikotinholdige produkter er tilladt – s.s. f.eks. England, Tyskland, Grækenland, Spanien, Sverige og Polen. Import af nikotinholdige produkter fra lande udenfor EU er forbudt.

Der er til dato ingen producenter/fabrikanter af nikotinholdige e-dampvæsker, der har ansøgt Sundhedsstyrelsen om denne tilladelse – så vidt DADAFO har erfaret, efter at have kontaktet Sundhedsstyrelsen. Måske fordi forbrugerne og forhandlerne af e-væsker med nikotin ikke betragter nikotinholdige væsker som værende lægemidler, men blot som et nydelsesmiddel der bør reguleres/godkendes som et langt mindre skadeligt alternativ til tobaksprodukter – i samme stil som kravene til f.eks. kaffe, te, chokolade, energidrikke m.m. da de primære fysisk virkende ingredienser nikotin, koffein og theobromin er neurostimulanter, der farmakologisk set har samme virkning og omtrent samme potentielle skadelighed ved overdosering.

Den manglende lovgivning skal selvfølgelig ses i lyset af, at en lov skal håndhæves – lige som det på samme måde burde være tilfældet med forbuddet mod salg af spiritus og tobak til unge under 18 år.

Loven om forbud mod salg af tobak og spiritus bliver netop ikke håndhævet godt nok, så det er forholdsvist nemt for børn og unge at købe disse produkter, på trods af at salg til personer under 18 år er forbudt.

DADAFO går ind for en aldersgrænse på 18 år – for alle nikotinholdige produkter, og opfordrer de danske politikere til hurtigst muligt at få et sådant forbud sat i værk, med de tilhørende midler til at loven om forbud mod salg af tobak, spiritus og nikotinholdige produkter håndhæves af politiet.

I marts måned 2014 blev EU-parlamentet, EU-kommissionen og Ministerrådet enige om, at nikotinholdige produkter i fremtiden skal reguleres som en del af TobaksProduktDirektivet – EU-direktiv 2014-40-EU – og at fremstilling og salg af nikotinholdige nydelsesmidler s.s. e-væsker skulle implementeres i de nationale lovgivninger inden maj 2016. Der er endnu ikke gjort tiltag til denne implementering i dansk lovgivning.

Læs hele ordlyden i TobaksProduktDirektivet her [3] – specielt artikel 20, der udelukkende omhandler regulering af e-dampprodukter der indeholder nikotin. DADAFO er p.t. ved at lave en kommentering af, hvordan vi som forbrugere mener, at implementeringen skal foregå. Denne kommentering sendes snarest til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalgt – samt til Sundhedsministeren.

Tobaksproduktdirektivet omhandler ikke selve hardwaren, da denne primært reguleres via allerede eksisterende CE-ordninger – ej heller omhandler reguleringen i TPD produkter der ikke indeholder nikotin.

Dermed er der i fremtiden stadig ingen lovgivning for de produkter der ikke indeholder nikotin – og her tænker DADAFO specielt på nogle af de stoffer der som ovenfor nævnt i fodnote 2 anvendes i fremstillingen af aromaer.

[3] Link til ordlyden i TPD: http://www.k10.dk/media/DIRECTIVE2014_40_EU-OJ-L-2014-127-FULL-DA-TXT.pdf

 

Undersøgelse af brugen af e-cigaretter/e-damp blandt skolebørn

DR Kontants udsendelse vil også omhandle skolebørns brug af e-cigaretter/e-damp. Statens Institut for Folkesundhed – Syddansk Universitet, har lavet en Skolebørnsundersøgelse i november/december 2014 [4], der dog ikke er endeligt offentliggjort endnu – men denne undersøgelse påviser at samlet set har 7 % af de 11-15-årige skolebørn indenfor den seneste måned prøvet en e-cigaret/e-damper. Undersøgelsen siger desværre ikke noget om, hvorvidt der blot er tale om at børnene har prøvet en e-damper /eksperimenteret, eller om der er tale om at børnene bruger dem fast til hverdag.

Opdelt på alder, så viser undersøgelsen af der er tale om at 15 % af de 15-årige har prøvet en e-damper indenfor den sidste måned, 5 % af de 13-årige har prøvet – og 1 % af de 11-årige har prøvet. Der er i undersøgelsen en tendens til at drengene er mere eksperimenterende end pigerne.

SIFU_ut_51_version_2

Figur: Procent af 11-, 13- og 15-årige drenge og piger, der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned

Undersøgelsen siger desværre heller intet om, om dem der prøver e-damp allerede i forvejen har prøvet at ryge tobakscigaretter – eller om dem der prøver e-damp allerede er faste rygere. Alternativt burde undersøgelsen have sagt noget om, om dem der prøver e-damp i stedet ville have prøvet at ryge cigaretter, eller om de aldrig ville have forsøgt sig med rygning af tobak?

DR Kontant fokuserer også på anvendelsen af ”børnevenlige” aromaer i de væsker som bruges til e-damp – aromaer og smagsstoffer s.s. vanille, jordbær, spearmint, frugt- og sliksmage.

Og netop brugen af andre smagsvarianter end ”tobakssmag”, er med til at fastholde rygere fra at vende tilbage til tobaksrygning. Dertil skal siges at børn og unge ikke har patent på at kunne lide disse smagsvarianter. Voksne mennesker kan også lide søde og slikagtige smage – og det er endnu ikke konstateret at så snart man fylder 18 år, så forsvinder ens smagsløg og lyst til slik og søde sager.

At hævde at de frugt- og slikagtige smage er et bevidst forsøg på direkte at markedsføre produkterne til børn, kan ikke konkluderes entydigt.

[4] Læs SIFUs nyhedsbrev ang. undersøgelsen her:

http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/51_2014.aspx

 

Stigende antal henvendelser til Giftlinjen som følge af brugen af nikotinholdige produkter

Udsendelsen vil også dreje sig om et stigende antal henvendelser til Giftlinjen, der omhandler nikotinholdige væsker. Stigningen af henvendelser skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at e-damp bliver mere og mere udbredt i Danmark – så under alle omstændigheder ville man have kunnet konstatere stigningen.

DADAFO har været i kontakt med Giftlinjen, for at få oplyst de eksakte indberettede tal, men Giftlinjen har ikke kunnet udtale sig til os, omkring de specifikke indberetninger, og i hvilken grad der var tale om akutte tilfælde af kraftige forgiftninger, eller blot henvendelse fra bekymrede forældre el. lign.

Giftlinjen skriver på deres hjemmeside følgende: 

Giftighed er et spørgsmål om dosis
Det vigtigt at huske, at alting kan være gift. Giftighed er nemlig udelukkende et spørgsmål om mængde. At et stof er lovligt betyder derfor heller ikke, at det er ufarligt! Mængde og type af stof er højest usikre og dermed farlige størrelser…”

Giftlinjen demonstrerer også hvor lidt nikotinholdig væske der skal til, for at et barn kan blive udsat for forgiftning – hvis man gør brug af en meget gammel anekdotisk og ikke videnskabeligt/klinisk bevist grænse for indtag (LD50 [5]), hvor det estimeres at en person potentielt kan dø ved et indtag af ca. 0,5 mg nikotin pr. kg. kropsvægt – dvs. at et barn på f.eks. 20 kg blot skal indtage 10 mg nikotin for potentielt at blive dødeligt forgiftet.

Videnskaben [6] har dog flere gange påvist, at grænsen på 0,5 mg nikotin pr. kg. kropsvægt er meget lavt sat og der er flere eksempler på, hvor endog meget store mængder nikotin er blevet indtaget, uden det dog har fået dødelig udgang. Grænsen på 0,5 mg nikotin pr. kg. kropsvægt blev der sat spørgsmålstegn ved, i et review fra 2013 [7], i lyset af adskillige dokumenterede tilfælde hvor mennesker har overlevet langt højere doser; reviewet fra 2013 anslår at grænsen der kunne have fatalt udfald ligger på omkring 500-1000 mg nikotin, hvilket svarer til ca. 6,5-13 mg nikotin pr. kg. kropsvægt, indtaget oralt.
Symptomerne ved nikotinforgiftning er kvalme, opkast, hjertebanken, hovedpine og generelt ubehag.

Generelt skal man være sikker på, at man opbevarer alle potentielt farlige og skadelige produkter, udenfor børns rækkevidde – hvad enten der drejer sig om rengørings- eller opløsningsmidler, nikotinerstatningsprodukter – eller e-væsker med nikotin. Giftlinjen modtager årligt rigtigt mange opkald og henvendelser fra bekymrede forældre, hvis børn f.eks. har spist en hel tube tandpasta, har spist en læbestift eller er kommet til at indtage/drikke rengøringsmidler s.s. Klorin eller Cillit Bang.

Mange af de indrapporterede uheld/ulykker med nikotinholdige væsker/produkter kunne være undgået hvis man havde sørget for at anvende f.eks. væskebeholdere med børnesikre skruelåg, og hvis produkterne var blevet opbevaret udenfor børns rækkevidde.

Ved fornuftig og forskriftsmæssig brug af mange produkter, kan ulykker og uheld minimeres betragteligt, og det er desværre ofte når fornuften og forskrifterne ikke bliver fulgt, at ulykker og uheld opstår.

[5] LD50 = Lethal Dose for 50% of the average population – dvs. dødelig dosis for 50% af den gennemsnitlige befolkning

[6] https://en.wikipedia.org/wiki/Nicotine#Toxicology

[7] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3880486/

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: DR Kontant undersøger e-cigaretter/e-damp

Danmarks Store BYTTEdage – Skift røgen ud med damp!

By DADAFO

Danmarks Store Byttedage

Fik du heller ikke det – du havde ønsket dig allermest til jul?

DADAFO vil gerne opfordre så mange rygere som muligt, til i det mindste at prøve en e-damper/e-cigaret – hvis de overvejer at droppe smøgerne – kvitte tobakken – stoppe med at ryge. Og i forbindelse med jul og nytår, skal man alligevel ud og have “byttet” nogle ting man ikke ønskede sig, eller som man ikke havde brug for – så hvorfor ikke tage sin sidste pakke cigaretter med, og få den byttet til et starter-sæt?

I forbindelse med nytåret kender vi alle til begrebet “nytårsforsætter” – gamle vaner som man vil lægge på hylden, til fordel for nye og bedre vaner – og her kunne f.eks. rygningen være en vane, man gerne vil bytte ud for et langt mindre skadeligt alternativ?

Hvad enten man vil tabe sig eller stoppe med at ryge, så er nytårsforsætter svære at holde – og vi kender desværre alle til hvor nemt det er at bryde et løfte til sig selv – så hvorfor ikke prøve noget nyt i år:

Skift røgen ud med damp – og gå 2015 i møde med en ren samvittighed og en god smag i munden!

Mange af de produkter der lover at kunne få dig til at stoppe med at ryge – virker simpelthen ikke – SÅ GÅ ALDRIG TILBAGE TIL EN FUSER! Gå i stedet ind til din lokale e-damp-forhandler (en fysisk butik eller en butik på nettet) – mellem den 27. og 31. december – og køb dit første starter-sæt – og vær med til at fejre “DANMARKS STORE BYTTEDAGE”.

De lokale e-damp-forhandlere står altid klar med en grundig vejledning og et godt tilbud, når man for første gang overvejer at skifte røgen ud med damp – så hvorfor vente indtil den 1. januar med at foretage skiftet – gør det allerede i dag, eller brug byttedagene til at foretage skiftet fra ryger til damper/eks-ryger.

Det er nemmere end du tror – når blot man får den rigtige vejledning fra starten, og får fundet frem til lige præcis det grej som virker for dig! Og det grej der virker for dig, er det som får dig til at stoppe med at ryge- eller får dig til at skære drastisk ned på det antal cigaretter du ryger!

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Danmarks Store BYTTEdage – Skift røgen ud med damp!

Så tag jer dog sammen, journalister!

By DADAFO

riv dig i håret

Får du en gang imellem lyst til at rive dig i håret – og skrige i afmagt over mediernes tåbelighed – og ligegyldighed med andre menneskers liv?

I forbindelse med ugens ubegrundede mediehysteri over nyheden omkring at der skulle være “10 gange flere kræftfremkaldende stoffer i e-cigaretter” sammenlignet med almindelige tobakscigaretter – har NRK (Norsk Riks-Kringkasting) været ude med et offentligt dementi.

Der er IKKE 10 gange mere formaldehyd i dampen fra e-cigaretter/e-dampere – men derimod som minimum 6 (SEKS) gange mindre – og i gennemsnit vil der være op mod 50 (HALVTREDS) gange mindre formaldehyd i en standard e-væske.

https://www.youtube.com/watch?v=4wrXw6mFN5c

Tallet “10 x mere” stammer fra ét enkelt forsøg, som det japanske forskerhold lavede uden at dokumentere det, hvor noget tydeligvis var gået helt galt. Forsøget er ikke en del af den rapport/undersøgelse, som de udgav tidligere på måneden – samme rapport som lagde grund for ugens medie-storm på e-cigaretterne.

Det der startede hele masse-medie-hysteriet – var en enkelt opdatering på Twitter – udsendt af AFP – Agence France Presse:

AFP

FORKLARING:

Det kan sammenlignes med at man foretager 13 køreture i en alm. testbil, ved max. 80 km/timen – og måler motorens temperatur, slitage på dæk m.m. undervejs – hvilket vil give et “normalt forventet resultat”. Disse forsøg har været udført flere gange før, med samme udfald/resultat.

Herefter prøver man at tage samme testbil, trække håndbremsen, sætte den i første gear med en stor stak mursten på speederen, hvorefter man slipper for koblingen (uden at løsne håndbremsen).
Igen måler man motorens temperatur og måler igen slitagen på dækkene.

Resultatet af dét forsøg viser, at motoren er kraftigt sodet til, og at dækkene er nedslidte … og dermed kan kan konstatere at ALLE biler bør forbydes?

MetroXpress og dagens.dk – der også begge valgte at kopiere pressemeddelelsen fra AFP (Agence France Presse) – har også “næsten” dementeret deres artikler – uden dog at indrømme, at de var lidt for hurtigt ude, uden at have fact-checket deres artikler:

mx_logo
MetroXpress: “Japansk rapport måske misforstået: Er E-cigaretter farligere end almindelige smøger?”

http://www.mx.dk/viden/videnskab/story/25389395

logo_dagens
Dagens.dk: “Forsker afviser skræk-nyhed: E-cigaretter er ikke farligere end cigaretter”

http://www.dagens.dk/sundhed/forsker-afviser-skr%C3%A6k-nyhed-e-cigaretter-er-ikke-farligere-end-cigaretter

Det er stadig muligt at få en fornuftig forklaring og en videnskabelig gennemgang af det japanske forskerholds forsøg, via forsker, doktor og hjertespecialist Konstantinos Farsalinos her:

http://www.ecigarette-research.com/web/index.php/2013-04-07-09-50-07/2014/188-frm-jp

Som en side bemærkning skal nævnes, at Dr Naoki Kunugita, der er leder af den undersøgelse der har været omtalt i ugens løb, også arbejder for WHO i Japan – og vi kender vist alle WHOs holdning til e-cigaretter/e-damp?

“Røg og alt der ligner røg – skal forbydes!”

http://www.who.int/tobacco/about/partners/collab_centers/cc_tob_japan/en/

Til alle jer journalister, som endnu ikke har forstået sammenhængen:

I analyser af tobaksrøg kan indtil nu identificeres omkring 9.600 forskellige kemiske forbindelser i forskellige stadier. 1) Ifølge publikationen for “Det Internationale Agentur for Kræftforskning” (IARC) via World Health Organization (WHO) kunne der i år 2000, identificeres 69 kemiske stoffer i tobaksrøg, som blev klassificeret som værende kræftfremkaldende. 2)

Næsten 10.000 forskellige kemiske stoffer i tobaksrøg, hvoraf næsten 70 er kræftfremkaldende er. Og på baggrund af én kemisk forbindelse i én e-cigaret/e-damper, vælger medierne at offentliggøre et skræmmebudskab – at der er flere kræftfremkaldende stoffer tilgængelige i e-cigaretter, end der er i tobak?

Er der nogen af jer, der har bemærket noget mærkeligt? Er det den standard, som er fremherskende i dagens “journalistik”?

Og medierne/journalisterne spekulerer på, hvorfor færre og færre mennesker læser deres trykte medier eller online produkter og i stedet foretrækker at orientere sig på internettet, for at finde frem til sandheden? Når nu aviserne ikke dykker godt nok ned i stoffet, inden de bringer “nyheder”…

Alan Rodgman; Thomas A. Perfetti: de kemiske komponenter af tobak og tobaksrøg , anden udgave (25 Februar 2013) Afsnit fremstilling, sammensætning, brug og forordninger fra IARC monografi 83 i 2004

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Så tag jer dog sammen, journalister!

Fynbus sidestiller e-damp med cigaretter

By DADAFO

I et misforstået forsøg på at følge DSB’s nye regler, så sidestiller Fynbus nu e-damp med cigaretter ved Hovedbusterminalen på Odense Banegårdscenter – et af de mest forurenede steder i Odense.

Selv om Hovedbusterminalen ved Odense Banegårdscenter er et udeareal og er befærdet med forurenende busser og store dieseltog fra skinnerne lige overfor, så har Fynbus besluttet, at det nu er slut med at dampe på den ikke-forurenende e-cigaret. Dermed sidestiller busselskabet mod alt logik e-damp med cigaretter.

Ifølge kommunikationschef Martin Krogh fra Fynbus, så tager de ikke selv stilling til noget, men vælger at slå hovedet fra og følger blot DSB. Han udtaler til TV2 Fyn:

”Vi følger blot vores partner DSB’s nye regler, som betyder, at rygning på perronerne ikke længere er tilladt efter 1. juli. Vi følger blot den generelle samfundsudvikling, og vi vil gerne beskytte vores passagegere mod uønsket røg også i den friske luft udendørs.”

Men som man kan se på billedet, så er det alt andet end frisk luft passagererne udsættes for på Odense Banegårdscenter. Hele området fungerer som et stort indelukke, hvor forureningen fra de utallige dieseltog der kører gennem Odense, bliver ført direkte ned til passagererne. Samtidig er Hovedbusterminalen på Odense Banegårdscenter et mødepunkt for alle busser i Odense –altså er det ikke meget passagererne bliver beskyttet med de nye regler.

At e-damp, ifølge Martin Krogh, bliver forbudt på grund af den generelle samfundsudvikling, kan vi kun dybt beklage i DADAFO. Dermed indikerer han klart, at Fynbus ikke har taget stilling til, hvor vidt e-damp rent faktisk skulle påvirke luftmiljøet. Nyeste forskning viser med alt tydelighed, at der ingen udledning er af nogen skadelige partikler fra e-damp, men det har tilsyneladende ikke været et spørgsmål om fakta eller videnskab for Fynbus.

FynBus har ingen planer om at opretholde det nye forbud med kontrol, helt i tråd med DSB. Så vi kan kun opfordre folk til at dampe lystigt videre. Det kan være at den dejlige duft fra e-cigaretterne kan kvæle noget af dieselosen.

http://www.tv2fyn.dk/article/467590:Slut-med-smoeger-ved-busterminalen

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Fynbus sidestiller e-damp med cigaretter