Forfatter: Seneste indhold

Det virker at belønne rygere økonomisk, for at de lægger cigaretterne på hylden.

Det viser en ny dansk undersøgelse, skriver Berlingske i fredagens avis. Rygere kvitter således i store tal cigaretterne og forbliver røgfrie, når de får stillet en pengepræmie i udsigt.

I undersøgelsen kunne rygere i tre kommuner se frem at modtage en belønning på 1200 kroner, hvis de tilmeldte sig et rygestophold og var røgfri seks uger efter.

I tre andre kommuner blev pengene brugt på store kampagner for at få rygere til at tilmelde sig rygestophold, skriver avisen.

Undersøgelsen, der blev finansieret af TrygFonden, fandt ingen signifikant forskel i, hvor mange rygere der blev rekrutteret til de kommunale rygestophold.

Men der var signifikant højere odds for, at borgere, der fik en økonomisk belønning stadig var røgfri efter et år - i forhold til borgere, der gik på rygestophold i kampagnekommunerne.

I kommunerne med økonomisk belønning var der 32 procent, der var røgfri efter seks måneder. 29 procent røg heller ikke efter et år.

I kampagnekommunerne var tallene henholdsvis 22 og 18 procent efter et halvt og et helt år.

Løbende blev deltagerne undersøgt med kuliltetest, som kan påvise, om de har røget eller ej, skriver Berlingske.

Charlotta Pisinger fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital er professor i tobaksforebyggelse og står bag undersøgelsen.

- Der er en stærk evidens for effekten. Det forøger kraftigt chancen for at blive røgfri, hvis der hænger en gulerod foran næsen, siger hun til avisen.

Der er i dag ikke lovhjemmel til, at kommunerne kan give en økonomisk belønning til folk for at stoppe med at ryge. Og det bør der ikke ændres på, mener flere folketingspolitikere.

Henrik Dahl fra Liberal Alliance siger til Berlingske, at "staten skal holde sig ude af folks private hjem og folks private vaner".

Også Lars Boje Mathiesen og Liselott Blixt fra henholdsvis Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er kritiske.

Dog er Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, positivt stemt. Han mener, at man bør vende fordele og ulemper ved en sådan ordning, skriver avisen.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

/ritzau/

I et svar til Folketingets Retsudvalg punkterer Rigspolitiet argumentet om, at en delvis legalisering af hash vil svække kriminelle bander og deres indtjening.

Det skriver Berlingske.

- Det er videre Rigspolitiets vurdering, at et legalt offentligt udbud af hash ikke vil have den ønskede effekt på den illegale hashhandel og den organiserede kriminalitet i tilknytning hertil, lyder det blandt andet fra justitsminister Nick Hækkerup (S) i svaret.

- Samtidig kan politiet ikke udelukke, at en af konsekvenserne ved en legalisering ville kunne blive et øget forbrug af hash og i sammenhæng hermed formentlig også andre former for euforiserende stoffer, hvorved der fortsat vil være et indtægtsgrundlag for organiseret kriminalitet, lyder det videre.

Retsudvalget har stillet spørgsmålet på baggrund af overborgmesterkandidat i København Sophie Hæstorp Andersens (S) melding om, at hun gerne ser hash bliver legaliseret.

Det skal ske på forsøgsbasis og gennem statsejede og statsdrevne salgssteder, skrev hun på Facebook august.

- Det handler om en fælles kamp mod kriminalitet og utryghed, skrev Sophie Hæstorp Andersen.

Men forslaget er Nick Hækkerup uenig i.

Han mener ikke, at legalisering "er den rigtige vej at gå" i forhold til at forebygge, at især psykisk sårbare samt børn og unge med sociale problemer kan blive ramt af "en lang række skadevirkninger".

Desuden er Rigspolitiets vurdering af en legalisering også en grund til, at regeringen ikke er for et forsøg med legalisering af cannabis, lyder det fra justitsministeren i svaret.

Kim Møller, docent og ph.d. ved afdelingen for Kriminologi på Malmøs Universitet mener, at de længerevarende udsigter kan være gode ved en legalisering.

Han siger til Berlingske, at banderelateret vold særlig blusser op, når der er uro i miljøet og på narkotikamarkedet.

- De skyder i gaderne, når der skal findes en ny balance i det kriminelle miljø. Så en omstrukturering af cannabismarkedet vil selvfølgelig kunne give en vis ustabilitet. Men på længere sigt ville man formentligt se mindre vold og færre drab, fordi der alt andet lige bliver færre penge at være bandekriminel for, vurderer Kim Møller til Berlingske.

Selv hvis hash blev legaliseret vurderer Rigspolitiet, "at det illegale marked fortsat vil eksistere og måske til lavere priser".

Rigspolitiet vurderer også, at "indsmugling og distribution af narkotika skønnes at være den største indtægtskilde for de organiserede kriminelle i København såvel som i den øvrige del af landet".

Her udgør handel med hash "langt størsteparten".

/ritzau/

I Italien kan legalisering af hash være kommet et stort skridt nærmere, efter tilhængere lørdag har oplyst, at de har indsamlet de nødvendige 500.000 underskrifter for at få spørgsmålet afgjort ved en folkeafstemning.

Den vil sandsynligvis kunne finde sted i begyndelsen af 2022.

De mange underskrifter er kommet i hus kun en uge efter, at indsamlingen begyndte online som #ReferendumCannabis.

- Farten på støtten viser ønsket om forandringer for cannabis, lyder det fra organisatorerne.

Forslaget går ud på at afkriminalisere hash, både ved køb og salg og ved dyrkning af hashplanter.

- Dette er en usædvanlig dag, ikke bare for organisationen bag, men også for borgerne, siger den tidligere udenrigsminister og forhenværende EU-kommissær Emma Bonino. Hun regner sig blandt tilhængerne af forslaget.

De, der har ønsket en folkeafstemning, har haft resten af september til at indsamle nok underskrifter. Selv om målet er nået lørdag, så beder de folk om fortsat at sætte deres signatur online. Bare for at være sikker.

Halvdelen af de personer, der har sat deres underskrift til fordel for fri hash, er under 25 år.

Det er nu Italiens øverste domstol, som skal afgøre, om alle formaliteter er i orden for en folkeafstemning.

Partierne i premierminister Mario Draghis samlingsregering står splittet i spørgsmålet, skriver Reuters.

Femstjernebevægelsen, der er stiftet som en alternativ partiorganisation, er klart for, mens højreorienterede partier som Liga er indædt imod.

Midt imellem ligger centrumvenstre-partiet Det Demokratiske Parti. Her er man hverken for eller imod og synes opsat på ikke at lægge sig fast på nogen bestemt linje lige nu.

Tilhængere af fri hash fik et rygstød i 2019, da den øverste domstol afgjorde, at det er lovligt at dyrke hamp til personligt brug.

/ritzau/dpa

Mexicos højesteret har mandag ophævet et forbud mod cannabis til eget forbrug.

Det står klart, efter at 8 ud af 11 dommere har stemt for at afkriminalisere cannabis.

Højesteretsdommen kommer, efter at den mexicanske kongres mislykkedes med at få en lov igennem, der legaliserer brugen af cannabis for voksne, inden en fastsat tidsfrist 30. april.

Loven blev godkendt af kongressen i marts, men manglede en endelig godkendelse fra senatet. Efter den missede tidsfrist blev vedtagelsen af lovforslaget udskudt, hvilket er sket flere gange de seneste måneder.

Retten har nu givet Mexicos parlament en ny frist for at vedtage loven om legalisering af cannabis endeligt og samtidig lukket et lovmæssigt vakuum, der skal forhindre, at folk bliver straffet for at bruge cannabis i den mellemliggende periode.

Med afgørelsen vil det stadig være ulovligt at sælge cannabis i Mexico, men voksne, der ønsker at forbruge og dyrke cannabis, kan søge om tilladelse hos myndighederne.

Omvendt vil personer, der sælger eller besidder mere end fem gram cannabis, fortsat kunne straffes.

Den nye lov vil, hvis den som ventet bliver endeligt vedtaget i parlamentet, afslutte mere end 100 års cannabisforbud i Mexico, der er hårdt plaget af vold relateret til narkokarteller.

Den latinamerikanske nation med 126 millioner indbyggere kan blive det tredje land i verden til at få et lovligt cannabismarked efter Uruguay og Canada.

Medicinsk forbrug af cannabis har været tilladt i Mexico siden 2017.

/ritzau/dpa