Bliv medlem af DADAFO!

By DADAFO

Bliv medlem af DADAFO “Vi skal stå sammen – for sammen står vi stærkest” – så nu kan DU blive basis medlem af DADAFO – Dansk e-Damper Forening – ganske GRATIS!

Hvis vi som dampere skal have en ærlig chance for at blive hørt – og for at blive taget alvorligt, så er det vigtigt at vi står sammen om “oplysning omkring e-damp”.

DADAFO og ALLE dampere i Danmark, står over for en spændende fremtid, hvor der ligger mange opgaver med at oplyse bl,a. de danske politikere, medierne (aviser/radio/TV), sundhedsfagligt personale m.fl. omkring hvad dampen er, hvad det hele går ud på – og hvad dampen IKKE er!

DADAFO arbejder for DIG som damper – og derfor tilskynder vi alle til at blive medlem af DADAFO. Jo flere medlemmer vi er – des større er chancen for at vi bliver hørt.
Og hvis du har en brændende ildsjæl for “kampen for dampen” – så kan du deltage i oplysningarbejdet som er en vigtig hjørnesten i foreningens virke.

Der er tre former for medlemskaber i DADAFO:

1. Basis medlemskab – er gratis – du får adgang til medlemssiden på Facebook, og modtager vores nyhedsbrev pr. mail – du kan altid “opgradere” senere til et fuldt medlemskab – eller donere et beløb til foreningen, hvis du mener at DADAFO gør et godt stykke arbejde.

2. Fuldt medlemskab – udover det et basis medlemskab giver, får du også stemmeret til afstemninger, kan opstille til bestyrelsen, og kan varetage ledende poster i grupper og udvalg – og med tiden arbejder vi på at kunne tilbyde flere fordele for fuldgyldige medlemmer af DADAFO.
Som fuldt medlem, er du med til at støtte op om foreningen, og vi håber at du synes foreningen gør et godt stykke arbejde.

3. Støtte medlemskab – som forhandler eller ansat hos en forhandler, kan du være støttemedlem. Dvs. du har som støttemedlem ikke ret til at stemme ved afstemninger, og du kan heller ikke bestride ledende poster i grupper og udvalg. Men du kan sagtens deltage i arbejdsgruppernes og udvalgenes arbejde (med undtagelse af forretningsudvalget). Denne foranstaltning er alene for at bevare foreningen upartisk og uafhængig af økonomiske interesser

Det eneste du skal gøre, for at deltage i “kampen for dampen” – er at anmode om medlemskab på DADAFOs hjemmeside, indtaste dit navn, email, adresse, fødselsdato og telefonnummer, og klikke af for hvilket medlemskab du kunne tænke dig:

http://dadafo.dk/medlemsskab/

VENT IKKE – MEN BLIV MEDLEM AF DADAFO ALLEREDE I DAG!!!

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Bliv medlem af DADAFO!

Brev fra de europæiske dampforeninger til WHO

By DADAFO

Dansk e-Damper Forening (DADAFO) er medunderskriver på et brev til WHO, sendt til Dr. Margaret Chan, ansvarlig for planlægningen af WHO’s kommende COP6 møde i Moskva. Brevet er sendt fra den fælleseuropæiske forbrugersammenslutning EVUN (European Vapers United Network).

Dear Dr Chan,

As their representatives, we write to you on behalf of European users of electronic cigarettes. We are unpaid, unfunded and independent of any industry. As vapers ourselves, this letter is a frank expression of our personal experiences and perspective.

We ask that the current situation, all the sound and the fury surrounding electronic cigarettes, be considered from the viewpoint of the millions of Europeans who have adopted them. The unfettered access that we have enjoyed so far has been a fundamental reason for their success. It has enabled us to transit from smoking towards an infinitely less dangerous way of consuming nicotine. Some of us have then decided also to stop using e-cigarettes. Others have continued to use them, but without nicotine. Yet others, whilst having completely substituted smoking with their use, prefer to continue consuming nicotine but without the dangers associated with burnt tobacco. And then there are those who have reduced their tobacco consumption, with e-cigarettes filling the void left by unsmoked conventional cigarettes.

Smoking is a complex phenomenon and there is no single way to help smokers change their behaviour. Until recently, we had little choice. Like most smokers, we found medicinal options, the gums, patches and psychotropic substances as well as the behavioural support, to be often unpleasant and certainly ineffective. The electronic cigarette has allowed us to tailor its use to our individual tastes and needs. If you were to constrain it so that it were available in a single format that could only be used in a prescribed way, then at a stroke you would make it as ineffective as the medicinal options have been over the past 30 years.

Personal Vaporisers, e-cigs, electronic cigarettes or whatever they are called, have given millions of smokers a choice and control they never had before. The freedom to choose! That is what has made the difference for us; the ability to take our time, to choose our devices, to develop preferences for flavours. All of which we have paid for from our own pockets and purses. Let us examine perhaps the most controversial issue of all: flavours.

We are constantly being told that flavours exist only to entice new consumers and especially the young towards smoking. They excite so much fear amongst those who advise you! But listen to our experience, to what we know and understand about these flavours that are so important for us, the adults who use them. They have allowed us to create a distance between the deadly habit we had and the far healthier one we have adopted or are moving towards. It is the presence of flavours, be they bubble-gum or vanilla, that makes the possibility of returning to smoking so unlikely for those of us who have completely adopted the product, because for most of us the taste of burnt tobacco has become nauseous.

It is in the interest of public health that smoking be eliminated from society and vapers are the example of how this can be achieved. We are growing in number at a rate no-one predicted. The reason is that the market is vast and exciting, encouraging the development of products that are ever more effective. These more evolved products do not, however, interest the tobacco industry’s

subsidiaries. Their interest is almost entirely limited to devices that resemble traditional cigarettes, products that do not appear to deliver nicotine very effectively, that are expensive to use and are not very appealing. Moreover, being essentially disposable, they cause environmental damage by producing tons of electrical waste.

Yet we find ourselves faced with a future where only this part of the market, with its outdated, relatively inefficient and expensive products, would be open to us. It would be akin to asking all current smartphone users to throw away their high tech devices and rely only on landlines. This simile applies just as well to the notion of vapers returning to smoking.

We cannot emphasise enough the importance of this revolution. The impact of what could be proposed at the COP6 meeting in October would see its end. A revolution no-one dreamt of during all the preceding decades of tobacco control. An unexpected revolution that all costs must not be curtailed.

This letter comes to you from smokers, ex-smokers and their families. We are mothers, fathers, sons and daughters. We have children and grandchildren. We have no vested interest, no one is paying us and no one is coercing us. We write to you with our hearts on our sleeves, with nothing to hide. We are the vapers of Europe and we ask you listen to us to recognise that we are the way for you to reach your goal. With little official involvement, we are changing the face of smoking across Europe.

Please allow us to continue doing so. To do so through snatched conversations in bars and cafés. Through quick chats on the street with interested smokers who stop us to ask about our devices. With the support of our families and friends who gratefully welcome the ensuing health benefits and appreciate the absence of passive smoking. Let us and the smokers willing to try e-cigarettes regain control of our lives without unnecessary and costly intervention.

Science will eventually answer the questions that remain, but the only one that matters now is:

Are electronic cigarettes helping millions of smokers to turn to a much less dangerous practice?

The answer can only be;

Yes!

Please do not succumb to unjustified fear, otherwise the WHO, by crushing this magnificent risk reduction opportunity, would condemn millions to an early death.

Yours sincerely,

Hazel Mabe

European Vapers United Network

germany@evun.org

for and on behalf of the Independent Vapers’ Associations and Organisations of Belgium, Netherlands, France, Spain, Denmark, United Kingdom, Germany, Austria, Switzerland, Norway, Finland, Poland, Czech Republic and Hungary.

Hele brevet kan også læses fra EVUN’s hjemmeside:

http://evun.net/?p=205

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Brev fra de europæiske dampforeninger til WHO

Fynbus sidestiller e-damp med cigaretter

By DADAFO

I et misforstået forsøg på at følge DSB’s nye regler, så sidestiller Fynbus nu e-damp med cigaretter ved Hovedbusterminalen på Odense Banegårdscenter – et af de mest forurenede steder i Odense.

Selv om Hovedbusterminalen ved Odense Banegårdscenter er et udeareal og er befærdet med forurenende busser og store dieseltog fra skinnerne lige overfor, så har Fynbus besluttet, at det nu er slut med at dampe på den ikke-forurenende e-cigaret. Dermed sidestiller busselskabet mod alt logik e-damp med cigaretter.

Ifølge kommunikationschef Martin Krogh fra Fynbus, så tager de ikke selv stilling til noget, men vælger at slå hovedet fra og følger blot DSB. Han udtaler til TV2 Fyn:

”Vi følger blot vores partner DSB’s nye regler, som betyder, at rygning på perronerne ikke længere er tilladt efter 1. juli. Vi følger blot den generelle samfundsudvikling, og vi vil gerne beskytte vores passagegere mod uønsket røg også i den friske luft udendørs.”

Men som man kan se på billedet, så er det alt andet end frisk luft passagererne udsættes for på Odense Banegårdscenter. Hele området fungerer som et stort indelukke, hvor forureningen fra de utallige dieseltog der kører gennem Odense, bliver ført direkte ned til passagererne. Samtidig er Hovedbusterminalen på Odense Banegårdscenter et mødepunkt for alle busser i Odense –altså er det ikke meget passagererne bliver beskyttet med de nye regler.

At e-damp, ifølge Martin Krogh, bliver forbudt på grund af den generelle samfundsudvikling, kan vi kun dybt beklage i DADAFO. Dermed indikerer han klart, at Fynbus ikke har taget stilling til, hvor vidt e-damp rent faktisk skulle påvirke luftmiljøet. Nyeste forskning viser med alt tydelighed, at der ingen udledning er af nogen skadelige partikler fra e-damp, men det har tilsyneladende ikke været et spørgsmål om fakta eller videnskab for Fynbus.

FynBus har ingen planer om at opretholde det nye forbud med kontrol, helt i tråd med DSB. Så vi kan kun opfordre folk til at dampe lystigt videre. Det kan være at den dejlige duft fra e-cigaretterne kan kvæle noget af dieselosen.

http://www.tv2fyn.dk/article/467590:Slut-med-smoeger-ved-busterminalen

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Fynbus sidestiller e-damp med cigaretter

Vi burde fejre e-damp, ikke sidestille det med røg

By DADAFO

Når jeg går i gaderne i New York ser jeg flere og flere mennesker bruge e-cigaretter. Jeg ser dem nyde deres e-cigaretter uden for barer eller mens de går ned af gaden, og det er nemt at forestille sig, at disse e-cigaretter har erstattet deres tidligere form for tobaksindtag – cigaretter.

Jeg føler med det samme en form for solidaritet med disse folk. Jeg har mit eget lange komplicerede forhold med cigaretter. Jeg har prøvet alt for at bryde min vane. Jeg har prøvet både nikotinplaster og nikotintyggegummi. Jeg har prøvet hypnose og også Wellbutrin tabletter. Ud af alle disse erstatninger og strategier, så har jeg været mest optimistisk omkring e-cigaretter og e-damp.

Det er opmuntrende så hurtigt e-cigaretter og e-damp er blevet udbredt. Rygere er ikke dumme. Når de bliver tilbudt en sikrere måde til at indtage deres nikotin, så vælger millioner det i stedet. Det faktum, at e-cigaretter kan købes i de fleste butikker betyder, at det er blevet nemt for dem der ønsker at praktisere skadesreducering. Man ser også specialiserede e-damp butikker dukke op overalt i verden. Disse butikker giver tidligere rygere et afslappet sted at hænge ud, et sted hvor de kan prøve forskellige smage, mens de kan snakke med andre der er stoppet med at ryge, og dermed opmuntre til en sundere livsstil.

Men i stedet for at fejre de fantastiske nyheder det er, at millioner nu stopper med at ryge, så ser vi alt for mange inden for sundhedsfeltet og forskellige anti-tobaks organisationer, der går imod e-cigaretter og e-damp. Opportunistiske politikere og anti-tobaks lobbyister ignorerer de beviser der kommer frem om, at e-damp er langt mere sikkert end rygning, og prøver i stedet at sammenligne de to aktiviteter. By efter by indfører de samme love mod e-dampning som de har imod rygning.

Fra New York til Santa Monica i Californien ser vi byer der vedtager lovgivning mod e-dampning i det offentlige rum, inklusiv strande og parker. Beskeden de prøver at sende, er at e-damp er usundt og folk bør ikke udsættes for det. Men hvorfor? Den passive damp er ikke skadelig, men alligevel ønsker de at stigmatisere og begrænse det. Hvis nogen har lyst til at dampe på deres eget kontor, hvorfor skal de ikke være i stand til det?

Andre forbud lurer også i horisonten. Forskellige stater i USA vil kopiere New Jersey og begynde at forbyde salg af e-cigaretter til folk under 21. Hvorfor skal vi afskrække en 20-årig eller endda en 17-årig ryger fra at stoppe med cigaretterne og skifte til e-cigaretter?

Heldigvis er der sundhedsfolk og læger der har tænkt dette igennem. En gruppe af sundhedseksperter trak overskrifter da de sendte et brev til lederen af WHO, og opfordrede dem til at omfavne e-cigaretten som noget der kan redde liv. E-cigaretter ”kan blive en blive en af de mest signifikante sundhedsinnovationer i det 21 århundrede, og kan måske redde hundreder af millioner af liv”, udtalte gruppen.

Anti-tobaks fortalere er blevet så vant til at dæmonisere rygning og så bange for at give sig, at de fører krig mod et produkt er rent faktisk kan opfylde det mål, at man reducerer eller helt eliminerer, at folk ryger. De burde vide bedre end de fleste. De burde vide, at et produkt der kan hjælpe millioner med at stoppe med at ryge bør fejres og omfavnes – ikke begrænses eller stigmatiseres.

Artiklen er oprindeligt skrevet af Tony Newman på engelsk, i den amerikanske netavis Huffington Post. Læs hele den originale artikel her:

http://www.huffingtonpost.com/tony-newman/e-cigarettes-bans_b_5563550.html

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Vi burde fejre e-damp, ikke sidestille det med røg

At skifte fra cigaretter til e-damp

By DADAFO

Det er ikke altid nemt at skifte fra cigaretter til den elektroniske version. Her er der 3 forskellige råd, der kan guide dig gennem den første tid, der enten kan gå så let som ingenting, eller være en smule sværere end du havde regnet med.

Som ryger har du måske ønsket at stoppe, men været bekendt med de kendte fysiske og psykiske problemer der kan være associeret med forsøget. Måske har du forsøgt at stoppe med en kold tyrker uden nogen form for hjælp, har prøvet forskellige nikotinerstatningspræparater eller forskellige piller der lover at de er vejen til rygestop – alle med en meget lav succesrate. Hvis du sætter e-damp i bås med disse produkter, så forventer du måske de samme problemer – men det det er absolut ikke tilfældet. Her er 3 regler der kan guide dig til et varigt skifte fra cigaretter over til e-damp.

Første regel: Tro ikke at elektroniske cigaretter er et nikotinerstatningspræparat.

I begyndelsen skifter du måske et par enkelte cigaretter ud med den elektroniske version, men fortsætter stadig med at ryge. Sæt ikke dig selv under pres. Hvis du føler du har brug for det, så ryg bare videre uden dårlig samvittighed. Med det rette udstyr og den rette e-væske, så vil din trang til cigaretter forsvinde med tiden. Du vil opdage at elektroniske cigaretter på mange måder minder om de ægte, både med hensyn til følelsen i halsen, måden at håndtere den og produktionen af røglignende damp. Dit behov for at ryge cigaretter vil falde støt, og måske vil du efter et stykke tid helt kunne undvære dem. Selv hvis du ikke gør og bliver bruger af både cigaretter og elektroniske cigaretter, så vid, at dit helbred vil have gavn af hver eneste cigaret du ikke ryger.

Anden regel: Vær klar til at bruge tid og penge til at finde det udstyr der passer til dine personlige behov.

Der er en stor mængde forskellige modeller på markedet, hvilket kan gøre det rigtige valg svært for begyndere. Rygere vælger ofte deres første elektroniske cigaret mere eller mindre tilfældigt, eller baseret på appellerende reklamer; og hvis de ikke er tilfredse med produktet, så giver de skylden på alle elektroniske cigaretter, i stedet for den model de har brugt. Derfor er det essentielt, at de får så meget information som overhovedet muligt, ikke fra reklamer, men fra erfarende dampere der er aktive på de sociale netværk. I Danmark er det bl.a. Facebook-grupper som E-Cigaret Danmark og internetfora som E-Ryger og Dampforum. Du skal gøre dig klart, at du skal engagere dig i et emne der helt sikkert er mere komplekst, end at købe en pakke cigaretter og en lighter.

Husk dog på, at lige meget hvor stor mængde information du har haft før dit første forsøg med en e-cigaret, så kan det stadig være en skuffelse. Personlige behov er ret forskellige, og der eksisterer ikke noget der hedder ”den bedste elektroniske cigaret”. Frem for at give op så bør du prøve en anden type elektronisk cigaret, en anden atomizer eller måske prøve med et reguleret batteri. Lad ikke prisen stoppe dig. I begyndelsen vil du sikkert bruge lidt flere penge på elektroniske cigaretter end du havde brugt på cigaretter, men i det lange løb vil du spare en stor mængde penge, ud over at dit helbred selvfølgelig vil forbedres markant.

Tredje regel: Start med en e-væske med mentholsmag og med et højt nikotinindhold.

Smag er meget subjektiv, så valget af den rette e-væske er meget forskellig. Som en begynder, så kan det sikkert drive dig til vanvid, når en enkelt internetsøgning viser flere hundrede forskellige e-væsker med forskellig smag, solgt af flere hundrede forskellige selskaber. Hvordan kan du finde den mest smagfulde e-væske? Det korte svar er: Det kan du ikke. Det er et spørgsmål om at prøve sig frem. De fleste dampere ender med et lille udvalg af e-væsker eller måske bare en enkelt favoritvæske efter et stykke tid, men nogle stopper aldrig med at lede efter nye e-væsker fra forskellige kilder.

Uanset hvad, efter min mening, så er der en regel der stort set aldrig fejler: Begynd med 3-4 forskellige smage og hav i tankerne, at ingen af dem vil smage som din yndlingscigaret. Så tobakssmage er ikke nødvendigvis det bedste valg. Tøv ikke med at prøve nogle frugtsmage, som f.eks. jordbær eller appelsin, og sørg for at have mindst en e-væske med mentholsmag. Mentholsmag er en slags back up hvis alt andet skulle fejle. Måske ønsker du at blande menthol med en frugtsmag som f.eks. jordbær, som er meget populært. Lige meget hvad, så er der i starten ingen vej uden om, at du skal prøve dig frem. Hvis du har muligheden, så deltag i et af de møder der bliver arrangeret gennem de sociale netværk eller internetfora, også kaldet damptræf, for der kan du smage et bredt udvalg af e-væsker fra andre dampere.

Den vigtigste del er nok nikotinstyrken i e-væsken. Hvis styrken er for lav til at forsyne dig med nok nikotin, så vil du ikke opleve tilfredsstillelse og du vender måske tilbage til at ryge cigaretter. Den korrekte styrke er meget individuel og afhænger til en vis grad også af din atomizer – flere ampere resulterer i mere damp og dermed også mere nikotin for hvert sug. Som en grundregel bør du starte med mindst 20-30 mg/ml i nikotinstyrke og efterfølgende fortynde hvis det er nødvendigt.

I de første par dage kan du måske opleve en tendens til at hoste lidt, det skyldes øget luftvejsmodstand på grund af stimulering af nikotinreceptorerne i C-fibrene i bronkierne – en effekt der bliver skjult af hostestillende indholdsstoffer i cigaretter. Hosten stopper efter et par dage og du bør ikke for tidligt begynde at reducere nikotinstyrken i dine e-væsker. Nikotin har ingen alvorlige bivirkninger, og der er derfor ingen grund til at reducere mængden af nikotin i dine e-væsker.

Artiklen er oprindelig skrevet på engelsk af Bernd Mayer, Ph.d. i molekylær biologi. Den kan læses her:

http://www.bernd-mayer.com/how-to-switch-from-tobacco-to-electronic-cigarettes/

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: At skifte fra cigaretter til e-damp

Sundhedseksperter i Skotland støtter e-damp

By DADAFO

For første gang er e-cigaretten inkluderet i NHS’ (National Health Scotland) retningslinjer, for hvordan man bedst kan hjælpe rygere med at kvitte cigaretterne. Dermed er Skotland et af flere lande der nu begynder at erkende e-cigarettens kvaliteter.

Flere og flere landes sundhedsmyndigheder begynder at anerkende e-cigarettens kvaliteter, og nu følger Skotland efter, det skriver den skotske avis The Scotsman. Den engelske regering har gennem længere tid promoveret e-cigaretten grundet dens store popularitet i befolkningen, og utallige engelske forskere og sundhedseksperter bakker også op om den – det har været en af grundene til at der nu er sket et skred hos landet i nord.

Ifølge The Scotsmand, så skyldes skiftet hos National Health Scotland den øgede popularitet som e-cigaretten nyder i hele landet, altså det samme som i England. Tidligere er folk blevet afvist, hvis de ønskede at deltage i rygestopsprogrammer hvor de benyttede en e-cigaret, men det er nu slut. National Helth Scotland understreger, at skiftet også skyldes at fremtrædende forskere på e-cigaret området, alle anbefaler e-cigaretten og mener det er et sikkert alternativ til rygning.

E-cigarettens stigende popularitet, har ført til at tilmeldingerne til de officielle rygestopkurser er faldet drastisk. I 2013 benyttede 103.431 sig af National Health Scotlands officielle rygestopkurser, det var hele 13% mindre end året før – eksperter mener, at faldet skyldes e-cigaretter.

Hele artiklen i The Scotsman kan læses her:

http://www.scotsman.com/news/health/health-experts-back-e-cigarettes-to-quit-smoking-1-3437012

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Sundhedseksperter i Skotland støtter e-damp

Sverige forbyder nikotinholdige e-væsker

By DADAFO

I noget der ligner et selvmål for folkesundheden, har et af forgangslandende på røgfri tobak området, Sverige, valgt at forbyde nikotinholdige e-væsker. Det kan også få store konsekvenser for e-damp i hele EU.

En dom i den svenske forvaltningsret kommer til at få store konsekvenser for de svenske e-dampere, for i fremtiden vil alle nikotinholdige e-væsker blive betragtet som lægemidler. Dermed slutter Sverige sig til en ikke særlig køn liste over lande som f.eks. Danmark, Østrig og Belgien, der alle har enorme restrektioner på salget af e-damp produkter, til stor skade for de mennesker der ønsker et mere sikkert alternativ til cigaretter.

I oktober sidste år besluttede Läkemedelsverket, den svenske pendant til Sundhedsstyrelsen, at alle e-væsker indeholdende nikotin skulle være omfattet af et salgsforbud, dette blev dog anket, men er nu har forvaltningsretten taget sin beslutning.

Ifølge Läkemedelsverket, så er deres håb, at denne dom betyder, at der kommer såkaldt mere sikre produkter på markedet – uden at Läkemedelsverket dog yderligere uddyber hvilke produkter, der skulle være mere sikre end dem der allerede er på markedet i dag. Nye produkter ville, som i Danmark, betyde at Läkemedelsverket skulle godkende dem inden for medicinallovgivning, og i mellemtiden må de svenske e-dampere så ryge cigaretter i stedet.

Dommen betyder, at Sverige nu vil rette blikket mod de større importører af e-cigaretter og bl.a. begynde at udstede tilhold, for dermed hurtigt at få blokeret markedet, mens de enkelte kommuner skal føre tilsyn med de mindre butikker. Dommen i Sverige kan også tyde på en ændring i taktikken i EU, da et forbud mod nikotin i tre EU lande, kan betyde at andre lande kan følge trop, uden at følge den generelle EU lovgivning. Det er så at sige, at snige et forbud ind af bagdøren.

Læs mere om det på svensk her:

http://www.svd.se/nyheter/inrikes/hardare-restriktioner-for-e-ciggen_3757322.svd

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Sverige forbyder nikotinholdige e-væsker

Forskere: E-cigaretten er langt bedre end nikotininhalator

By DADAFO

Amerikanske forskere fra fire universiteter konkluderer i en forskningsrapport, at e-cigaretter er langt bedre til rygestop end nikotininhalatorer.

Forskere fra fire forskellige amerikanske universiteter er ikke i tvivl efter de har gennemført deres seneste forskning, e-cigaretten er langt bedre på alle parametre end nikotininhalatorer. Forskerne der bl.a. kom fra Rutgers-Cancer Institute og College of Medicine Cancer Institute på Pennsylvania State University, undersøgte forskellene mellem e-cigaretter og den konventionelle nikotininhalator. De testede dem på flere parametre, som bl.a. grad af accept, nydelse og hvor vidt produktet var gavnligt. På alle parametre var e-cigaretten langt bedst.

Når det kom til tilfredshed med produktet, så scorede e-cigaretten 13,9 mod 6,8 til nikotininhalatoren. Altså over dobbelt så stor tilfredshed. Når det kom til nydelse, så scorede e-cigaretten 15,8 mod 8,7 til nikotininhalatoren. Altså næsten dobbelt så stor nydelse. Både når det kom til hvor vidt e-cigaretten var nem at gå til, hvor vidt den var accepteret samt hvor ”cool” den var, så scorede e-cigaretten langt højere. Det afspejlede sig også i hvor mange der ville benytte e-cigaretten til et rygestopforsøg, der svarede 78 % ja, mens kun 24 % ønskede at bruge nikotininhalatoren til et rygestopforsøg.

E-cigaretten viste sig altså være mere acceptable, gav mere nydelse og havde større gavn end nikotininhalatoren under forsøgene. E-cigaretten har dermed, ifølge forskerne, potentialet til at blive et vigtigt nikotinerstatningsprodukt. Nu er det bare op til lovgiverne, at få gjort e-cigaretterne så bredt tilgængelige som overhovedet muligt.

En af forskerne bag den videnskabelige rapport har givet et interview, som kan læses her:

http://cinj.org/patient-care/e-cigarettes-vs-nicotine-inhalers

Og hele den videnskabelige rapport kan læses her:

http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs11606-014-2889-7

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Forskere: E-cigaretten er langt bedre end nikotininhalator

Hvor giftig er e-væske egentlig?

By DADAFO

Europæiske embedsmænd, uden nogen viden inden for toksikologi, har gennem flere år fejlagtigt klassificeret nikotinholdig e-væske som værende ekstrem giftig. Det mener den engelske brancheforening ECITA, der har fået et anerkendt konsulentbureau til at anbefale en omklassificering.

I flere år har der været stor forvirring om, hvordan e-væsker indeholdende nikotin bør klassificeres under CLP (Classification, Labelling and Packaging), der er det Europæiske klassificeringssystem for stoffer og blandinger. Indtil nu har CLP klassificeringen været enten i gruppe 2, sammen med det ekstremt farlige stof stryknin, eller også har det været i gruppe 3, sammen med det farlige stof formaldehyd.

Grundet denne forvirring, så fik ECITA det anerkendte konsulentbureau inden for toksikologi, BIBRA, til at lave en videnskabelig rapport, der klart skulle vise hvilken gruppe e-væsker indeholdende nikotin rent faktisk skulle placeres i. Rapporten fra BIBRA taler sit tydelige sprog og viser at klassifikationen af e-væsker indeholdende nikotin har været forkert gennem alle årene. Ud fra CLP’s egne regulativer, så er e-væsker med et indhold under 25 mg/ml så uskadelige, at de slet ikke skal klassificeres inden for CLP, mens e-væsker med et indhold på mellem 25 mg/ml – 50 mg/ml skal klassificeres i den mindst skadelige gruppe, sammen med bl.a. opvaskemiddel.

ECITA var overraskede over, at dette blev udfaldet af rapporten, og fik derefter professor Bernd Mayer og professor Riccardo Polosa til at gennemgå rapporten, med BIBRA’s anbefalinger til omklassificering. Professor Bernd Mayer, der er professor og chef for Afdelingen for Farmakologi og Toksikologi ved Karl-Franzens-Universitet i Graz, udtaler i den forbindelse:

”I denne rapport bruger Peter Watts LD50 værdier for nikotin for flere forskellige arter. For udregningen af ATE (Akut Toksisk Estimat) bruger han den bredt anerkendte værdi LD50 for rotter, der er 50 mg/kg. Da LD50 for rotter er generelt accepteret, endda i retssager, og da enhver toksikolog ville følge denne regel, så er Peter Watts udregner helt korrekte.”

Professor Riccardo Polosa, der er professor i intern medicin Universitetet i Catania er heller ikke i tvivl om, at klassificeringen af e-væske indeholdende nikotin har været forkert gennem en årerække, og kommenterer efter at have læst rapporten:

”Efter nøje at have gennemgået udregningerne og verificeringen af den følgende omklassifikation, så står det klar at tilgangen, udregningerne og omklassificeringen i BIBRA rapporten er korrekte.”

Hos DADAFO glæder vi os over ECITA’s grundige arbejde, for at fremme e-damp. Og vi håber på snart at høre nyt om, hvordan forslaget til omklassificering bliver modtaget i EU.

Hele BIBRA’s forslag til omklassificering kan læses her:

http://ecita.org.uk/docs/EU_Classification_of_nicotine_mixtures_acute_oral_and_dermal_toxicity.pdf

 

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Hvor giftig er e-væske egentlig?