Der er næsten mennesketomt den råkolde og regnvåde formiddag foran herberget Sundholms natcafé på Amager. De to unge jurister Nadir Kadhim Hamza og Sina Parbst Frederiksen tilbyder kaffe, kakao og sandwich samt rene kanyler fra ladet af en hvid cykelvogn.
Foran kaffekanderne ligger blå, gule og røde plastickort. De beskriver, hvordan alle har ret til en bankkonto, selvom man ikke har fast adresse. At politiet ikke må give en bøde, hvis man pågribes med euforiserende stoffer til eget forbrug. Og at læger har pligt til at behandle abstinenser.
Stenbroens Jurister er en retshjælp for hjemløse, stofafhængige, sexarbejdere og andre særligt udsatte. Kristeligt Dagblad har fulgt Nadir Kadhim Hamza på gaden og på hans kontor for at høre om de problemer, socialt udsatte mænd med ikke-vestlig baggrund oplever.
Nadir Kadhim Hamza blev færdig som jurist for tre år siden og har siden arbejdet for Stenbroens Jurister. Han ser en overrepræsentation af mænd med ikke-vestlig baggrund blandt de udsatte mænd, han møder på gaderne i København.
"På Sundholm er det primært inuit [grønlændere] og somaliere. På Vesterbro er der mange etniske danskere, men også mange med irakisk eller iransk baggrund,” fortæller Nadir Kadhim Hamza, der selv har irakiske rødder, er født og opvokset i Danmark og taler både arabisk og dansk. Hans forældre er politiske flygtninge og kom hertil for 36 år siden på grund af undertrykkelsen under Saddam Hussein.
Tal fra VIVE, Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd, viser, at andelen af socialt udsatte mænd er dobbelt så høj blandt ikke-vestlige indvandrere som blandt mænd med etnisk dansk baggrund.
Samtidig viser Rådet for Socialt Udsattes interviews med 11 udsatte mænd, der næsten alle har ikke-vestlig baggrund, at de ofte ikke får imødekommet deres behov for misbrugsbehandling, og at de tit føler sig misforstået, når de søger hjælp for misbrug eller en psykisk lidelse.
De kriminelles HR-afdelingEt par dage inden uddelingen af kaffe og kakao på Sundholm, tager Nadir Kadhim Hamza imod en af de mænd, han har hjulpet. Mødet finder sted hos Stenbroens Jurister i et nyrenoveret tidligere butikslokale i en sidegade på Vesterbro.
Hamid er i 40’erne og født og opvokset i en jysk provinsby i en familie med nordafrikansk baggrund. Han ønsker at være anonym og hedder i virkeligheden noget andet.
Han mødte Nadir Kadhim Hamza på rampen foran stofindtagelsesrummet H17 på Vesterbro for to år siden. Her kan stoffer indtages lovligt og under overvågning af sundhedspersonale.
Han var afhængig af heroin, og hans liv var meget kaotisk. Han var blevet udelukket fra flere herberger på grund af sin opførsel. Det tog Nadir Khadim Hamza flere måneder at overtale et døgnbehandlingssted til at modtage ham. I dag er Hamid stoffri. Der er glød i hans mørke øjne, og han ser frisk ud. Han er i praktik og er på vej til et job som vinduespudser.
Hamid er i begyndelsen mistroisk over for Kristeligt Dagblads intentioner med denne artikel.
"Er det sådan noget, der går Inger Støjbergs ærinde,” spørger han, inden han indvilliger i at fortælle.
"Jeg er dum som et bræt. Jeg har ikke nogen papirer på noget som helst. Man skal have papirer. Ellers er der noget galt med en,” siger Hamid, der forklarer, at han har været ugleset, siden han var dreng på grund af sin indvandrerbaggrund.
"Det er ikke noget, jeg føler. Det var sådan,” understreger han og fortsætter:
"Mogens Glistrup kom frem, da jeg var barn, og dengang var man ikke særlig velkommen nogle steder. Når man er udenfor, står de kriminelles HR-afdeling åben.”
Specielt husker han, hvordan hans bedste vens mor totalt ignorerede ham og aldrig hilste på ham, når han var på besøg hos den danske familie.
"Det er svært at fortælle om den uvilje, et barn møder. Men det sætter sig.”
I skolen var han en rod og blev smidt ud af 3. eller 4. klasse, fortæller han. Senere kom han på en af Tvinds skoler.
"På Tvind lappede de skudsårene sammen med plaster,” fortæller han som billede på de svigt, han oplevede der.
Som voksen var han afhængig af stoffer og kom ind i kriminalitet for at skaffe penge til misbrug, selvom der også var perioder med stoffrihed og job.
Mødet med kommunale sagsbehandlere bragte ham ikke videre, og i dag nærer han en dyb skepsis over for det sociale system. Da han mødte Nadir Kadhim Hamza, virkede stikkontakterne i hans nedslidte lejelejlighed ikke. Boligselskabet ville ikke hjælpe, og det endte med, at Nadir Kadhim Hamza besluttede at betale elektrikerregningen af egen lomme. I dag står Hamid til at blive smidt ud af sin bolig, fordi han fik problemer med sin udlejer, da han stadig var afhængig af stoffer. En af opgaverne på Nadir Khadim Hamzas lange to do-liste er at sikre, at Hamid ikke ender på gaden.
Hamids mistro over for det system, der er sat i verden for at hjælpe, er en følelse, Nadir Khadim Hamza genkender hos mange, fortæller han, da vi nogle dage senere står ved cykelvognen foran Sundholm.
Interviewene fra Rådet for Socialt Udsatte viser, at stof- og alkoholmisbrug er et stort tabu blandt samtlige 11 mænd, der er blevet interviewet. Flere fortæller, at misbruget er forbundet med en skam. Det betyder, at afhængighed af alkohol og stoffer skjules for de nærmeste, fordi man ikke vil tilsmudse familiens ry.
Nadir Khadim Hamza advarer dog mod at overdrive betydningen af kultur og religion.
"Mange vil rigtig gerne vinkle underbehandlingen af mænd med indvandrerbaggrund med, at der i familierne er skam forbundet med misbrug på grund af islam. Det kan også være en del af forklaringen i religiøse familier. Men rigtig meget skyldes også, at man ikke søger hjælp i det system, som tidligere har kontrolleret og forsømt én, når man har bedt om hjælp,” mener han.
Han oplever, at der er mange misforståelser i kommunikationen mellem sagsbehandlere og socialt udsatte med indvandrerbaggrund.
"Man kommer skævt ind på hinanden. Siden man var barn, har man måske oplevet, at nogle etnisk danskere har set sig sure på én, uden at man rigtig kan forstå, hvad man har gjort. Man kommer hurtigt til at føle sig skæv og malplaceret. Så hører man politikernes retorik om utryghed og flygtninge og begynder at mærke, at det her samfund vil mig ikke. Man begynder at sætte hele systemet i en kurv, og det bliver en selvopfyldende profeti,” siger Nadir Khadim Hamza.
Han kender følelsen af at være udenfor fra sin egen opvækst i et belastet boligkvarter i Brønshøj i København, hvor han med egne ord var lidt af en lømmel som teenager.
Han har oplevet, hvordan politiet uberettiget blev tilkaldt af en ældre mand, da han som 13-årig legede dåseskjul med nogle kammerater på en pæn villavej i Brønshøj, eller at blive antastet af politiet, da han stod og ventede på en kammerat i et fredeligt parcelhuskvarter.
"Når du oplever sådan nogle ting, så tænker du: 'Jeg hører ikke til.' På et eller andet tidspunkt kan det resultere i en destruktiv holdning. Det kan være svært for majoriteten, der ikke har de oplevelser, at sætte sig ind i,” lyder det fra Nadir Khadim Hamza.
Men nogen vil mene, at det er en dårlig undskyldning for ikke at søge hjælp og en offergørelse af indvandrermænd?
"Hvis vi forventer, at de mest udsatte skal tilpasse sig systemet for at få hjælp, kommer vi aldrig i mål. Jeg møder næsten ugentligt mænd, der græder af magtesløshed. Hvis vi skal hjælpe dem, skal vi i det mindste også forsøge at forstå dem," lyder svaret.
Glæden ved at hjælpeMen hvad er så løsningen?
Nadir Khadim Hamza peger på begrebet relaterbarhed. Det er vigtigt, at mænd med indvandrerbaggrund møder mennesker i det kommunale system, de kan spejle sig i, og som evner at sætte sig ind i deres situation. Og så er det afgørende med en bedre tolkebistand, når det er nødvendigt.
Mens vi snakker, kommer grønlænderen Harald og vil have en kop kaffe, og en somalisk udseende mand haster forbi og får en af de cigaretter, der ligger på ladet af cykelvognen.
Nadir Khadim Hamza og Sina Parbst Frederiksen pakker tingene sammen og cykler tilbage til deres lokaler på Vesterbro. Deres udgående gadearbejde har først og fremmest som mål at gøre opmærksom på eksistensen af Stenbroens Jurister. På dagens tur har de talt med færre end normalt. Nok på grund af det dårlige vejr.
Tilbage på kontoret på Vesterbro modtager de to jurister opringninger fra udsatte over hele landet. For Nadir Khadim Hamza giver arbejdet i Stenbroens Jurister mening:
"Jeg er selv en mand med indvandrerbaggrund og ved, hvad mænd med indvandrerbaggrund kan møde. For jeg har selv oplevet det. Samtidig er det fantastisk at opleve glæden hos en hjemløs, der på grund af vores hjælp får erstatning, fordi politiet uretmæssigt har givet ham en bøde, efter at han har sovet i en port.”