Jeg kan ikke lide e-cigaretter

By DADAFO

 forskere

Af Jeremy Treaster, oversat til dansk af Jens Sigurdson, marts 2015
(Originalen kan læses her: https://medium.com/@CoffeeGeek/i-don-t-like-e-cigarettes-764ee8c96421)

Hvis ovenstående relaterer sig til dig så bør du læse dette

Måske har du en negativ stereotyp holdning til e-cigaretter. Måske tænker du ligesom mange andre, at det blot er flydende tobak i en elektronisk pind og som udsender de samme skadelige kemikalier og kræftfremkaldende stoffer som almindelige cigaretter. Måske kan du bare ikke lide at se de skyer af ”røg” som en person der bruger en e-cigaret udsender. Som titlen siger: ”Jeg kan ikke lide e-cigaretter”. Hvis du er den der siger dette, så vil du måske blive overrasket over, at næsten alt hvad du troede du vidste om e-cigaretter, kan være forkert opfattet.

Hvad er en e-cigaret ?

Lad os først se på hvad der sker inde i en e-cigaret. I sin mest basale form er der et batteri som forsyner et varmelegeme med strøm. Varmelegemet har en væge ført igennem sig af f.eks. keramisk fiber eller bomuld. Vægen suger e-væske hen til varmelegemet, hvor e-væsken bliver fordampet og ført væk af en luftstrøm som damp. Det er denne proces der skaber den synlige damp (som du måske tror er røg, men det er det ikke) som damperen så inhalerer og puster ud. Brugerne kalder sig selv ”dampere” og ikke ”rygere”, selvom det ikke er damp som sådan, men nærmere en aerosol som produceres efter behov, når luftstrømmen rammer varmelegemet. Denne fordampning kaldes også for atomisering. Atomiseringen af  e-væske og luft danner dampen, som damperne inhalerer.

Hjertet af en e-cigaret

Hjertet i en e-cigaret – varmelegemet og dets bomuldsvæge

Hvad er der i e-væske ?

De to hovedingredienser som e-væske består af er propylenglykol og vegetabilsk glycerin (forkortet PG og VG). Det første (PG) er noget som du møder de fleste dage – det er f.eks. bindemidlet i dine vitaminpiller mm. Og bliver brugt i kaffe, is, mejeriprodukter, øl og sodavand. Den anden del (VG) er endnu mere almindelig, da det bruges i vid udstrækning til fødevareproduktion. Det bliver brugt som fyldstof i ”fedtfattige” produkter fordi det er klassificeret som kulhydrater, og selvom det er let sødt, så indeholder det kun få kalorier. Hvis du vil vurdere hvor sikre stofferne er, så bliver de regnet for at være særdeles sikre i fødemiddelsammenhæng fra sundhedsmyndighedernes side.

Vegetabilsk glycerin, der også er et sødemiddel, danner mest hvid synlig damp, mens propylenglykol er mere smagsneutral og bærer flere smagsstoffer end VG. Det var også PG som de første e-cigaretter var baseret på da de blev markedsført i 2004. Nogen siger at dampen fra PG er den bedste placebo i forhold til tobaksrøg, bare uden de giftige kemikalier, toksiner, lugte og kræftfremkaldende stoffer fra brændende tobak. Det er også PG-delen som står for transporten af evt. tilsat nikotin som bedre opløser denne end VG. Typisk bliver e-væske solgt i et 50/50 mix af PG og VG.

80-90 % af e-væsken til e-cigaretter består af PG og VG – der er ikke nogen ”tobaks-sovs” her.

10 – 20 % af e-væsken er smagsstoffer. Hvad er disse smagsstoffer så ? Det er bogstaveligt talt de samme stoffer som bruges i alle fødevarer der er tilsat kunstig smag og som sælges i supermarkederne. Ferskensmag, koncentreret karamel, flydende chokolade osv. Essenser fra krydderier og – ja, nogen dampere kan lide ”tobakssmag”, som ligeledes er fremstillet i fødevarelaboratorier gennem årtier for at imitere smagen af tobak. Men hovedparten af de varianter der bruges er dog slik, frugt, krydderier, chokolade, karamel, toffee osv. Alle er fuldt godkendte til fødevarer af sundhedsmyndighederne og når de inhaleres absorberes de i damperens mund, sætter sig på tungen og ganen for at fremkalde smagen [Red. – og metaboliseres i kroppen, som hvis man havde spist produktet].

Smagsstofferne i sig selv er godkendte på verdensplan til fødevarer for mennesker, men det skal retfærdigvis nævnes, at de bliver brugt i e-cigaretter sammen med de andre stoffer på en måde, som ikke er set tidligere (via opvarmning og fordampning). Her er der brug for flere undersøgelser af virkningen.
Indtil videre peger alt på, at forskellen mellem dampning og rygning er som nat og dag, set ud fra et sundhedsperspektiv, når dampen inhaleres i lungerne. Men alle dampere ønsker at der bliver foretaget uvildige reelle og ufarvede videnskabelige undersøgelser af dampens virkning på den menneskelige krop, når stofferne bruges i e-cigaretter. Så vidt vides har ingen endnu, hverken proponenter eller modstandere af e-cigaretter, foretaget nogen definitive langtidsstudier af e-cigaretters virkning.

Så er der nikotin. Hvor kommer nikotinen fra ? Nikotinen der bruges er farmaceutisk ren nikotin som udtrækkes af tobak og udskilles rent. Men det kan også udtrækkes fra andre kilder, f.eks. aubergine eller som i Australien fra korktræet som har fire gange højere niveau af nikotin end tobak. Faktisk så produceres nikotin af en bred vifte af planter i natskyggefamilien samt flere andre. Jeg kunne fortsætte længe omkring nikotin og de mange misforståelser der omgærder stoffet – det er ret tæt i familie med koffein (kaffe) og dets virkning på kroppen – men når alt er sagt, så bruger jeg det ikke selv i min e-cigaret og mange dampere undgår det helt. Jeg vil afslutte senere ved at vende tilbage til nikotinen i slutningen af artiklen.

Så det er hvad e-væske er lavet af. – Ingen ”tobaks-sovs”. Ikke 4.000 til 6.000 skadelige stoffer som frigives i luften. Ingen ”det er ligesom tobaksrøg og jeg vil ikke indånde det passivt”. Dampen er blevet undersøgt i udåndingsluft og der er ingen passiv påvirkning af andre mennesker overhovedet ! Og som en personlig tilføjelse, så dufter dampen ofte behageligt for folk i nærheden.

E-cigaretter er ikke cigaretter

Jeg ved, at opfattelse er virkelighed – en person der damper udsender disse store skyer af hvid ”røg” – i hvert tilfælde hvis de har noget af det mere avancerede udstyr med kraftige batterier og det som kaldes ”Sub-Ohm” fordampere. Det er jo ligesom rygning!

Men her er kernen – det er det ikke. I værste fald er det en placebo effekt for damperen, der mest sandsynligt er en eks-ryger eller en ryger der forsøger at stoppe tobaksrygning. Så i sandhed, bortset fra nogen visuelle effekter og kopiering af nogen af de visuelle og fysiske træk fra cigaretrygning, så har de to ting meget lidt til fælles.

Tænk over dette; hvis du ser en person drikke et glas vand så er det ikke meget forskelligt fra at se en person drikke et glas vodka. Visuelt identisk, men indholdet af de to glas er meget forskelligt. Opfattelse i forhold til realitet.

Dampning involverer ikke afbrænding af noget som helst. Ved normalt brug, og endda ved ekstremt brug, forbrændes der ikke noget i e-cigarettens fordamper. Forbrænding er en af de store kilder til kræftfremkaldende stoffer og toksiner, som vi ved er farlige ved tobakscigaretter og passiv rygning. Organisk materiale forbrændes og gennemgår voldsomme kemiske forandringer, der inhaleres og udåndes. Ved dampning bliver e-juicen varmet op til nærheden af kogepunktet og en luftstrøm fører de mikroskopiske aerosol-partikler ud af e-cigaretten som damp. Det er derfor dampen også er relativt kold.

På bundlinjen: Der er intet der brænder, ikke noget der smelter. Ikke noget der skaber kræftfremkaldende stoffer. Ingen forkulning eller aske. Der er heller ikke nogen kræftfremkaldende stoffer i udåndingsluften.

Der er lavet flere undersøgelser om netop dette og intet af betydning for mennesker findes i emissionerne fra dampning.

For nylig er der dog offentliggjort en undersøgelse som viste at – ja, der er potentiale for at der kan udledes skadelige stoffer fra e-cigaretter, men du skal være klar over at disse undersøgelser var dårligt udført ved brug af en e-cigaret langt ud over normal eller endda ekstrem brug. Testen blev udført så selve vægen i fordamperen faktisk brændte inde i e-cigaretten. Det var emissionerne fra denne forbrænding af vægen som gav resultater med kræftfremkaldende stoffer i dampen.

Avisen New York Times afslørede testen og forskerne ved Portland Universitet som stod bag undersøgelsen indrømmede da også at deres test var fejlbehæftet og at e-cigaretter under normal brug ikke udleder skadelige stoffer.

Husker du de eksplosive avisoverskrifter fra lige efter offentliggørelsen af deres undersøgelse: ”E-cigaretter indeholder 10 gange flere skadelige stoffer end cigaretter” ? Det kan ikke understreges kraftigt nok, at ingen person der bruger en e-cigaret på nogen måde ville dampe på de niveauer som Portland Universitetet gjorde i deres forsøg for at finde kræftfremkaldende stoffer. Det vil sætte ild i vægen og smage forfærdeligt, ingen damper ville gøre det. Jeg kan levere de samme mængder kræftfremkaldende stoffer med et stykke toastbrød hvis jeg satte ild i det og fik dig til at spise det bagefter. Det var det eneste undersøgelsen viste.

Du har måske læst at Den Amerikanske Cancer Forening, Den Amerikanske Lunge Forening og den Canadiske Cancer Forening er imod e-cigaretter. Jeg er ikke en stor tilhænger af konspirationsteorier, men det er vigtigt at notere sig, at de alle modtager substantielle donationer fra lægemiddelfabrikanter med en stor økonomisk interesse i at se e-cigaretter fejle som industri. Det inkluderer, men er ikke begrænset til Pfizer, som markedsfører Champix rygestop-pillerne som er under mistanke for at forårsage selvmord.
Jeg selv foretrækker at læse undersøgelser, statistikker og forskning fra firmaer med en neutral interesse i emnet. I det næste kapitel vil jeg fortælle mere om netop sådan en organisation.

Hvad med børnene ?

Lige nu er regioner og stater ved at skabe en meget kortsigtet og ignorant lovgivning som forbyder eller kraftigt begrænser e-cigaretter. Provinsen Britisk Columbia er en af dem. De påstår at det er for at beskytte børnene fra at bruge e-cigaretter som en indgang til tobaksrygning. Problemet er at Sundhedsminister, Dr. Terry Lake intet sikkert bevis har for at det forholder sig sådan. Ingen virkelige studier eller undersøgelser viser at det sker, eller at det overhovedet er en reel trussel. Det hele drejer sig om en opfattelse.

Lad os tale beviser for en stund. I England har en uafhængig sundhedsorganisation der er involveret i rygeforebyggelse og oplysning lavet flere studier. I en af de største fandt de, at det var mindre end 1 % af dampere som var startet med at dampe uden at være tidligere rygere. Mindre end 1 % af mennesker der damper, er altså startet på at dampe uden at have røget cigaretter før de begyndte at dampe.

Der er en ting dampning ikke er: Det er ikke et apparat som unge bruger til at begynder at ryge tobak. Der er overhovedet intet bevis for dette. Det er udelukkende en opfattelse, uden skyggen af noget statistisk bevis eller videnskabelige undersøgelser til at understøtte det med. Det giver heller ingen mening når man tænker over det: Hvorfor skulle nogen gå fra noget der koster dem 100 kr. til 150 kr. om måneden som en hobby, til noget der koster dem 2.500 kr. om måneden ?

Fakta er at e-cigaretter blev opfundet for at hjælpe folk med rygestop

Den fortsatte udvikling af teknologien i e-cigaretter er fokuseret på at lave et endnu bedre placebomiddel som imiterer cigaretrygning. Lav det perfekte placebo, men uden skadevirkning, og du har det perfekte rygestopmiddel. Et middel som er mindre stigmatiseret end tobak, som en arbejder kan bruge på sin arbejdsplads med arbejdsgivers tilladelse. Et middel som en person kan bruge ved sit bord, til en sportsbegivenhed, for at tage vare på deres trang og dampe i stedet for at gøre noget illegalt (ryge tobak)    – alt dette gør det til et bedre rygestopmiddel.

Engelske undersøgelser viser, at op til 81% af folk der prøver e-cigaretter har brugt dem succesfuldt til rygestop eller har reduceret deres rygning. I nogen tilfælde dramatisk ved at gå fra 20 cigaretter om dagen til 3 eller 4. Sammenlign det med nikotintyggegummi eller plaster, med en succesrate på under 4% og pillen Champix, der tildels har en succesrate på under 10% og er under mistanke for at medvirke til selvmord.

Du e-cigaretten og fremtiden

Hvis du hader cigaretter, hader rygning, hader passiv rygning, så skulle du helt sikkert tage e-cigaretten til dig og elske den. I stedet for at antage og forestille dig at e-cigaretter er ”mere af det samme”, så skulle du omfavne e-cigaretter og byde dem velkommen.

Lige nu er e-cigaretter, dette fantastiske rygestopmiddel, under angreb af kortsynede politikere som forleder sig på rygter fra organisationer der bliver støttet af medicinalindustrien; organisationer som ønsker at e-cigaretten fejler… via misforstået opfattelse. I Britisk Columbia planlægger de at lovgive sådan at e-cigaretterne kommer under rygelovene, inklusive de rygeforbud og restriktioner der er på tobak. Dette vil i alvorlig grad begrænse e-cigarettens mulighed for at virke som et effektivt rygestopmiddel for rygere. Det vil stigmatisere e-cigaretter og dampning endnu mere. Og det vil fjerne et hvert incitament til rygere for at bruge dem til rygestop, fordi de vil stå overfor de samme restriktioner og det samme stigma som andre rygere er stillet overfor i dag.

Dette må ophøre. Dampere over hele Canada er allerede ved at organisere sig, men dine lovgivere og politikere har brug for at høre din stemme. Også dig som ikke-ryger. Hvis du hader rygning og dens effekter og omkostninger for samfundet, så er e-cigaretter helt sikkert det bedste værktøj til at gøre rygere til eks-rygere. Det er det bedste placebo som imiterer hele rygningens aspekter af afhængighed.

Tobaksafhængighed er en frastødende, beskidt og kompleks ting der ikke handler om nikotin. Tobaksafhængighed har mange tentakler, der tilsammen skaber afhængigheden, fra oral stimuli, at have noget i hænderne, til den lille pause som det giver, smagen, effekten og ja det lille buzz som nikotinen giver.

E-cigaretter er menneskehedens absolut bedste chance for at hjælpe rygere til at kvitte en grim afhængighed og reducere skadevirkningerne ved afhængigheden

E-cigaretter er menneskehedens absolut bedste chance for at hjælpe rygere til at kvitte en grim afhængighed og reducere skadevirkningerne ved afhængigheden. Dampere er basalt set omvandrende luftfriskere. Slap af, du har ingen grund til at bekymre dig om at indånde passiv damp. Nyd den behagelige duft.

Yderligere kommentarer

Hvad så med…nikotinen. Det er ondt og usselt. Hvad folk tror, er ikke kun at det er det mest afhængigheds-skabende stof i cigaretter, men også at det er det mest afhængighedsskabende stof i verden. Prøver en ikke-ryger en cigaret, vil de opleve den rus som nikotinen leverer ved blot én cigaret.

Lad os klarlægge et par ting du måske ikke ved. For det første er nikotin vanedannende, ingen tvivl om det. Men det er kun en del af det afhængighedskompleks som cigaretrygning er.

Ved du f.eks. at ren farmaceutisk nikotin ikke er særligt skadeligt for kroppen i små doser? At effekten, når alle de kræftfremkaldende stoffer og toksiner er fjernet, ikke er meget anderledes end kaffe ?

Faktuelt så har nikotin positive effekter på kroppen også: – Det er et antidepressiv og selvom forskningen på området er relativ ny, så viser resultaterne at nikotinen er meget effektiv.

Nikotin har også andre fordelagtige egenskaber, men tag ikke mit ord for det. Læs nogen af de artikler som den amerikanske regering har publiceret om emnet. Der er mange positive resultater på området i videnskaben omkring brug af ren nikotin. Industrien bevæger sig stadig nærmere perfekt ren nikotinbase uden nogen skadelige biprodukter som kendes fra cigaretterne.

Nikotin er et afhængighedsskabende stof, men ikke et særligt skadeligt stof i sig selv. Det bliver opfattet som ondt, udelukkende på basis af sammenhængen til rygning af tobak.

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Jeg kan ikke lide e-cigaretter

Riskær ekskluderet, hashhandler vraget: Alternativet valgte kendt komiker

Mens aktivisten - den dømte, tidligere hashsælger Khodr 'Cutter' Mehri - måtte sande, at han ikke bliver opstillet for det nye parti Alternativet, lykkedes det for standup-komikeren Anders Stjernholm at snuppe et folketingskandidatur.Det stod klart, efter partiets kreds i Københavns Omegn tirsdag aften holdte møde.Her skulle otte potentielle folketingskandidater præsentere sig for kredsens medlemmer og bestemme sig for, hvem af dem de ville lade repræsentere deres parti.

Foto: Liselotte Sabroe / Privatfoto / Jonas Skovbjerg Fogh

Går sundhedsmyndighederne tobaksindustriens ærinde?

By DADAFO

Lovlig_Ulovlig

DADAFO har modtaget:

Af Kenneth Auerbach Søberg

Jeg har et problem…

Jeg er afhængig af nikotin. Det indrømmer jeg blankt. Omstændigheder gjorde, at jeg som ganske ung, som så mange andre unge, prøvede at være “sej med de seje”. Samtidigt blev jeg bombarderet af en popkultur infiltreret af tobaksindustrien der, med sine rygende skuespillere og rockstjerner satte standarden for “coolness”. Skulle man være “cool”, skulle man ryge.

Måske var det, at begge mine forældre røg en medvirkende årsag, og det på trods af, at jeg både blev stillet kørekort og knallert i udsigt, hvis jeg kunne garantere, at jeg ikke ville begå samme fejl som dem, samt få en livslang sundhedsskadelig og økonomisk last. Fraværet af både kørekort, knallert og “coolness”-effekt vidner om, at jeg nok trak det korteste strå.

Som rygere sætter vi ild til tørret organisk materiale en gang i timen og hiver røgen ned i lungerne. Vi gør det ikke for sjovs skyld, men fordi vi – via receptorer i hjernen – har fået en hang til nikotin, der ikke er ulig den, man kan have til sukker, chokolade eller koffein. Uheldigvis findes der i røgen 5-6000 stoffer. Mindst 70 af disse kan være kræftfremkaldende. Nikotin er dog ikke et af dem.

Med andre ord: Vi tænder cigaretter for at få nikotinen, men det er røgen, der slår os ihjel.

Samtidigt er det omsonst at argumentere for, at vi kun ryger cigaretter, fordi vi er afhængige af nikotin.  Den sensoriske oplevelse af røgen – og det at have noget mellem fingrene – er også med til at gøre vanen mere indgroet. De fleste rygere vil give mig ret i, at det kun er et par cigaretter om dagen vi reelt har et nydelsesbehov for, eks. morgensmøgen, kaffepausesmøgen eller den vi ryger lige efter et godt måltid, mens resten stort set tilskrives nikotintrangen.

Receptorerne i hjernen gør, at vi er sårbare over for afhængighed af eks. sukker, koffein og faktisk også chokolade pga. af dets indhold af theobromin, men hvis vores adfærd og måden vi indtager det på ikke skader os, er afhængighed så et problem?

Lad os forsøge os med et tankeeksperiment: Hvis datidens indianere havde røget kakaobønner for at få effekten af theobromin, og at vi så mange år senere havde konstateret, at røgen var kræftfremkaldende. Sæt nu et kløgtigt hoved fandt på knuse bønnerne og hælde mælk på, så vi i stedet kunne drikke det uden at få kræft? Mit gæt er, at vi sikkert ville stå med den samme problematik, som vi gør i dag i forhold til nikotinen. Dem der altid har røget kakao har fået en indgroet sensorisk vane med at ryge det, og sundhedsmyndighederne ville være modstandere af alt med theobromin i, da det var afhængigheden til theobrominen, der drev os til den skadelige adfærd.
Lad os lave endnu et tankeeksperiment: Man trækker nikotinen ud af tobakken, og tilføjer det andre produkter eks. tyggegummi, så vil dette produkt desværre hurtigt vise sig at have en lav succesrate, da den indgroede vane og sensoriske oplevelse ikke vil blive tilfredsstillet. Hvilket er det, som vi desværre oplever med de nuværende godkendte rygestopprodukter.

Men hvis man samtidigt med at kunne levere nikotin kunne “emulere” den sensoriske oplevelse af at holde noget mellem fingrene og kunne puste synlig “røg” ud – uden at det reelt set var røg – kunne man måske tilfredsstille nikotintrangen og de sensoriske vaner på samme tid og opnå større succes.

Det var præcist det, der skete i Kina i 2003. E-cigaretten og e-væsken blev opfundet og det gik med et populært ord “viralt”. Det var ikke et produkt, der var udviklet af en stor tobaks- eller medicinalvirksomhed for millioner af kroner, men et produkt der var udviklet af en folkebevægelse og et fænomen, der bredte sig fra mund til mund. Folk oprettede fora på internettet, hvor man delte tips og tricks, byttede udstyr og væskeopskrifter. En subkultur opstod, hvilket drev teknologien frem i et rivende tempo. Der var penge at spare samtidigt med, at utallige personlige historier om den helbredsmæssig gevinst oversvømmede internettet og fik lavinen til at rulle yderligere.

Det var sådan jeg selv stiftede bekendtskab med dampen som fænomen for 2½ år siden. Jeg købte en startpakke og lidt væske, og har ikke røget en eneste cigaret siden. Min historie er helt magen til alle andre tidligere rygere og nuværende damperes historie. Og nej, vi kender ikke langtidseffekten. Men korttidseffekten er klar: Vi stopper med at ryge cigaretter, får lugte- og smagssans tilbage og generer ikke længere vores omgivelser med ildelugtende røg.

Her burde sundhedsmyndighederne være vågnet op. De burde have omfavnet teknologien og subkulturen og indset, at NU var der endelig en mulighed for at ramme den forhadte tobaksindustri lige i hjertet med en forstyrrende teknologi, der kunne være potentiel katastrofal for tobaksindustrien. Præcis på samme måde, som digitalkameraet var det for Kodak. De burde have sat sig ind i teknologien og subkulturen om dampen. Men det skete ikke.

I stedet gjorde de det stik modsatte. Damperne måtte vantro se til, mens sundhedsmyndighederne i stigende grad begyndte at advare imod damp med argumenter som: Ukendt langtidseffekt, nikotins giftighed og at damp var en “gateway” til rygning, samtidigt med at de var bange for, at det bare var et “trick” fra tobaksindustrien. Deres argumenter baseret på bekymringer og formodninger har da heller ikke stået mål med videnskabelige udenlandske studier, der enstemmigt fortæller, at damp er langt mindre skadeligt end afbrændt tobak. Desværre sælger skrækhistorier bedre end videnskab i mainstream medierne, og dementier er som oftest en by i Rusland, hvorfor det offentliges syn på damp er skævvredet i negativ retning.

Jeg forstår til fulde, at de hader tobaksindustrien. Det gør jeg selv. Historien om en af verdens stærkeste industrier er også fortællingen om løgn, korruption og det faktum, at deres produkt slår halvdelen af deres kunder ihjel, som de i øvrigt lokker ind i butikken i en så ung alder som muligt. Jeg var selv kunde i den butik, indtil jeg opdagede dampen. Og det er ikke en butik, som jeg har lyst til at vende tilbage og handle i.

I 2014 blev Tobaks produkt direktivet (TPD) stemt igennem i Europaparlamentet og Rådet og damp blev, i artikel 20, sidestillet med røg, godt hjulpet på vej af sundhedsmyndighedernes advarsler samt en massiv interesse og lobbyisme fra både medicinal- og tobaksindustrien. Som det britiske parlamentsmedlem Rebecca Taylor sagde på Global Forum On Nicotine Konferencen i Warszawa i 2014, så oversteg interessen for artikel 20 noget, hun nogensinde havde oplevet før i EU regi – både fra industriens side, men også fra damperne, som var interesserede i at påvirke deres parlamentsmedlemmer.

Det der undrer mig er, at kampen mod e-cigaretter i Danmark nu er større end kampen mod cigaretter. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse er ofte på banen med advarsler og det på trods af, at der i forhold til sidstnævnte absolut ingen associationer er til kræft i hverken nikotin eller andre komponenter i dampvæsken. Skæver man derimod til England, er tonen en anden. Action On Smoking And Health (ASH) og Professor Robert West fra Health Behaviour Research Centre i England er store fortalere for dampen, og senest har Derek Yach, der var med til at udforme WHO’s Framework Convention on Tobacco Control argumenteret for, at en overregulering vil kunne dræbe dampen.

Det har været interessant at følge lobbyismen forud for vedtagelsen af TPD i Parlamentet. Der var særligt ét eksempel, der sprang i øjnene. Det var lobbyarbejdet foretaget af den danske virksomhed Fertin Pharma, som er en af verdens største producenter af nikotintyggegummi. Kigger man lidt nærmere på denne medicinalvirksomhed dukker der noget bemærkelsesværdigt op.

Okono

Fertin Pharma indgik i 2012 partnerskab med Altria (Tidligere Phillip Morris), som er verdens femtestørste tobaksfirma. De står nu, som de eneste, klar med dampvæsker fra november 2015, der opfylder kravene i TPD. Produkterne er produceret af søster- og datterselskaber som Okono og Richmark. Sundhedsmyndighederne har måske holdt blikket for stift rettet på tobaksindustrien og ignoreret, at der bag dem står en ulv i fåreklæder i form at en ny interessealliance.

Vender vi igen blikket mod Danmark og det lovforslag, som Nick Hækkerup har sendt i høring, vil vi opdage, at det er magen til TPD, omend det virker endnu mere restriktivt. Damp sidestilles med røg og underlægges de samme restriktioner som tobak. Samtidigt vil al nuværende teknologi, væsker og frihandel imellem EU lande blive ulovligt. Sidstnævnte bliver allerede juridisk udfordret i England, da artikel 20 kan vise sig at være i strid med EU’s forfatningstraktat.

En overregulering af dampen vil uvægerligt slå en ny blomstrende industri ihjel. Samtidigt vil en folkedrevet subkultur blive kriminaliseret, og en teknologisk udvikling, der er vant til at tage skridt med syvmilestøvler, vil blive abrupt standset. Dermed ikke sagt, at damp ikke skal reguleres, for det skal det. Der skal etableres standarder, der sikrer dampfolket de mest sikre væsker og hardware, og der skal indføres regler, der garanterer, at vores børn hverken begynder at ryge eller dampe. Men at indføre overnidkær regulering vil svare til, at vi havde indført restriktioner på biler ud fra, hvad vi vidste om hestevogne.

Min bekymring på danskernes vegne er, at vælger vi at implementere en overregulering af dampen, vil det placere den i tobaksindustriens hænder. Tobaksindustrien opfandt ikke e-cigaretten, men de er umådeligt interesseret i at komme til at eje den, da en forbrugerdrevet sundhedsrevolution, der vender ryggen til deres produkter ikke just er noget, der huer dem. Og de vil være de eneste, der har råd til at følge op på de reguleringer, som lovforslaget kræver.

I sidste ende: Hvem havde, i sin vildeste fantasi forestillet sig, at Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og politikerne skulle gå tobaksindustriens ærinde?

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Går sundhedsmyndighederne tobaksindustriens ærinde?

DADAFO i medierne – Radio-udsendelser den 10. og 11. marts

By DADAFO

P4 Radioudsendelse – DR P4 Trekanten – 10.03.2015 – kl. 7.45:

Den 10. marts – tidlig morgen – var DADAFOs formand, Kim Dabelstein Petersen indbudt til en debat i DR P4 Trekanten, hvor han skulle debattere med Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse. Hør hele indslaget her, og dan selv din mening om, hvordan de fremfører argumenterne for og imod inklusion af damp under “Loven om Røgfri Miljøer”:

http://dadafo.dk/wp-content/uploads/2015/03/15-03-10_DR-P4-Trekanten_E-damp-P4_REV.mp3

 

 Radio Skive logo Radioudsendelse – Radio Skive – 10.03.2015:

Senere samme dag, var Kim Dabelstein Petersen indbudt til en uformel snak i Radio Skive, ang. det lovforslag der er udsendt i høring, ang. “Forslag til lov om fremstilling, præsentation og salg af elektroniske cigaretter m.v.”

Lovforslaget vil have utroligt omfattende konsekvenser for den måde vi som dampere kan købe og anvende vores e-damp produkter, og for udvalget. Hør hele radioudsendelsen her:

http://dadafo.dk/wp-content/uploads/2015/03/15-03-10_Radio-Skive_Kim-Dabelstein-Interview.mp3  radioalfa Radioudsendelse – Radio Alfa – 11.03.2015:

Dagen efter gik den løs igen – denne gang på Radio Alfa, der udsendes i det meste af Jylland og på Fyn. Igen gav DADAFOs formand en kort forklaring af konsekvenserne af det udsendte lovforslag ang. e-damp. Hør hele indslaget her:

http://dadafo.dk/wp-content/uploads/2015/03/15-03-11_Radio-Alfa_Kim-Dabelstein-.mp3

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: DADAFO i medierne – Radio-udsendelser den 10. og 11. marts

Damp-Demo på Christiansborgs Slotsplads – 14.03.2015 – kl. 14.00

By DADAFO

Damp-Demo_15-03-14

 

DADAFO – Dansk e-Damper Forening inviterer alle til Demonstration

Lørdag den 14. marts 2015 – kl. 14.00 på Christiansborgs Slotsplads, vil DADAFO m.fl. være medarrangør for en demonstration, i forbindelse med det lovforslag som Sundhedsministeriet sendte i høring den 20. februar 2015.

Lovforslaget vil på sin vis tillade at nikotinholdige væsker kan sælges lovligt i Danmark, men der sættes så store krav til både væsker og hardware (atomizere, clearomizere – fordampningsenhederne) at så godt som ingen af de produkter/hardware damperne anvender i dag, fremover vil kunne godkendes til salg i Danmark.

Lovforslaget er et digert værk på 143 sider, som udover kraftige restriktioner også foreslår at sidestille damp med røg – dvs. inkludere dampen under “Loven om Røgfri Miljøer” – så det fremover vil være forbudt at dampe alle de steder hvor det er forbudt at ryge – på trods af at der intet videnskabeligt grundlag er for at mene at udåndingsdampen kan gøre skade på personer der står lige ved siden af en der damper. Alene synet af noget der ligner røg, er åbenbart nok til at dampen skal forbydes – og dermed risikeres at befolkningen forkert antager at røg og damp er det samme, og at de to er lige skadelige ved passiv påvirkning.

Lovforslaget forventes endeligt vedtaget og med ikrafttrædelse den 01.11.2015.

Selve anmeldelsesprocessen af væsker og hardware, der foreslås foretaget af Sikkerhedsstyrelsen, er endnu ikke på plads – og de krav og standarder som skal stilles til hardware og væsker, vil først være endeligt på plads medio 2016 – så det virker meget forhastet allerede nu at fremsætte et lovforslag på baggrund af nogle standarder som først bliver vedtaget til næste år.

Demonstrationen vil også give landets politikere, mediefolk m.fl. chancen for at tale med os – høre på os – og forstå hvorfor vi er så utilfredse med den måde hvorpå lovforslaget er udformet. Damperne i Danmark har valgt at skifte til et produkt, som med stor sikkerhed (ifølge videnskabelige udenlandske kilder) er mindst 95-99 % mindre sundhedsskadelig, sammenlignet med rygning af tobakscigaretter.

DADAFO går ind for et forbud mod salg til personer under 18 år, og at der skal være en form for regulering af de væsker der anvendes til fordampning – og at der skal stilles krav til den hardware der anvendes. Det skal være af god kvalitet, det skal være effektivt – og det skal være sikkert … nok.

DADAFO vil gerne for politikernes, embedsfolkene, sundhedsfagligt personales skyld, gerne skære ud i pap – hvilke konsekvenser det nyligt foreslåede lovforslag ang. salg, fremstilling og præsentation af nikotinholdige produkter (åbenbart også produkter uden nikotin) – vil have på de danske dampere, der allerede helt eller delvist er holdt med at ryge, ved at skifte tobakken ud med damp, hvis det vedtages med sin nuværende ordlyd.

Hvis der er nogen der stadig “TROR” at det foreslåede lovforslag er godt – da det jo lovliggør salg af nikotinholdige væsker under 20 mg/ml, og da salg til personer under 18 år bliver forbudt – så skal vi gøre det helt klart:

Lovforslaget er 143 sider langt, og de to punkter ang. forbud mod salg til mindreårige og lovliggørelse af salg af nikotinholdige væsker fylder samlet 1-2 sider i lovforslaget.

Men – der er flere og mere alvorlige restriktioner i lovforslaget, som vil stoppe innovation, udvikling, erhvervsvækst – og vil være til meget stor gene for forbrugerne – hvis lovforslaget ukritisk bliver ophøjet til lov i sin nuværende ordlyd:

• 99% af det eksisterende hardware som er på markedet p.t. vil ikke kunne godkendes. Ikke fordi det ikke er sikkert – men fordi nogen mener at det ikke er sikkert nok. Forbrugerne er her ikke enige, når blot der medfølger en udførlig varedeklaration og brugsvejledning. Forbrugerne vælger kritisk hvilke produkter de vil investere i, og hvis et produkt virker for mange, så vil producenten meget hurtigt kunne opleve en forøgelse af salget, via promovering fra mund-til-mund-metoden

• Via lovforslaget, angives at salg til personer under 18 år er forbudt, hvilket vi synes er rigtigt godt. Dermed kan der ikke længere være tvivl om, at de personer (der fremover kan købe produkter til fordampning af nikotinholdige væsker) er juridisk myndige og ansvarlige voksne personer, der kan tage vare på sig selv, og foretage deres egne informerede og oplyste valg og fravalg. Ved at fravælge tobakken til fordel for et skifte til damp, kan personer opleve en væsentlig forbedring af helbred og livskvalitet

• Hvis der skal være nogen som helst mening med at forbyde produkters udseende eller funktion, så burde forbuddet faktisk gælde de produkter der imiterer udseendet af tobakscigaretter. Men paradoksalt viser det sig, at de eneste produkter som umiddelbart nemt kan få godkendelse til salg, er de produkter som prøver at efterligne udseendet af tobakscigaretter – de såkaldte “cig-a-likes” (imitationer), som via EU-lovgivning faktisk burde være forbudt at sælge, da de er tobaks-imitationer (tænk på sagen om Lakridspiberne)

• Damp skal åbenbart sidestilles med røg, via inklusion af damp under “Loven om Røgfri Miljøer” – dvs. hvor der er forbud mod rygning, vil der også i fremtiden være forbud mod dampning.
“Loven om Røgfri Miljøer” er skrevet for at undgå passiv røg – en “substans” som menes at kan være til skade for folk der opholder sig i rum hvor der bliver røget.
Passiv damp er aldrig blevet konstateret som værende årsag til skade, hvorfor en inklusion under Røgfri-loven virker udelukkende som “symbol-politik”. En inklusion af damp under Røgfri-loven vil simpelthen ikke være acceptabel, da den almene befolkning automatisk vil få den opfattelse, at damp er lige så skadelig som tobaksrøg via passiv røg/damp – hvilket der intet videnskabeligt grundlag er for at hævde. Det er en glidebane, som politikerne skal have i mente, da mange andre produkter og handlinger, med tiden kan blive forbudt, hvis forbuddene udelukkende sker på baggrund af meninger, og ikke på baggrund af et videnskabeligt robudt grundlag.

Læs mere om hvad de engelske eksperter mener, ang. passiv damp her:

https://docs.google.com/document/d/1J66zV-E6KL7u0P29dik-8MOBJORz7Fg0BoUzDb7Z2lg/pub

• Og alt i mens denne debat raser, så er det fortsat muligt at sælge, markedsføre og købe tobakscigaretter – et produkt, som de fleste via Sundhedsstyrelsens kampagner ved, hvert år medfører en alt for tidlig død for 13-14.000 danske rygere, som følge af sygdom og død af ryge-relaterede sygdomme s.s. KOL, blodprop i hjertet og lungecancer.
Så længe der ikke er et totalt forbud imod salg og køb af tobakscigaretter, så virker det ærligt talt dobbeltmoralsk at overregulere og forbyde et produkt som e-damperen, hvor der er påvist en væsentlig og betydelig mindre skadeprofil. E-damperen er af flere internationale eksperter udråbt som det “våben” der kan gøre en ende på rygning af tobakscigaretter, og et produkt som kan vise sig at være den største “opfindelse” siden penicillinen blev opdaget.

Så – vores bøn er følgende: Sæt jer ind i sagerne, og kontakt gerne DADAFO, hvis der er spørgsmål som I er i tvivl om…

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Damp-Demo på Christiansborgs Slotsplads – 14.03.2015 – kl. 14.00

Ulovlig – og lovlig? Pr. 1. november 2015 i Danmark

By DADAFO

15-03-02_Forbudt_03 Næsten 100% af det “hardware” som vi dampere bruger i dag med stor tilfredshed – vil pr. 1. november være ulovligt at sælge, købe og anvende.

 

Uddrag fra “Forslag til lov om fremstilling, præsentation og salg af elektroniske cigaretter m.v.” – som kan læses her:

http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/34367414-597a-46e1-9866-5f32cf735bbc/Lovforslag.pdf

Hvad er en elektronisk cigaret helt “præcist”:

§2, stk 5:
Elektronisk cigaret: Et produkt, der kan anvendes til forbrug af nikotinholdig damp gennem et mundstykke, eller dele af et sådant produkt, herunder en patron, en genopfyldelig tank og en anordning uden patron eller genopfyldelig tank. Elektroniske cigaretter kan være til engangsforbrug eller genopfyldelige ved hjælp af en genopfyldningsbeholder og en genopfyldelig tank eller genlades med engangspatroner.

Og hvorfor bliver næsten 100% af alle tanke og clearomizere der anvendes i dag, forbudt efter 1. november 2015:

§ 14. En fabrikant eller importør af elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere skal sikre, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere, der markedsføres, opfylder følgende krav:

1) Elektroniske cigaretter skal levere nikotindoser i konstante mængder ved anvendelse under normale betingelser.

2) Elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere skal være børne- og manipulationssikret

3) Elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere skal være sikret mod beskadigelse og væskeudsivning.

4) En elektronisk cigaret og genopfyldningsbeholder skal have en mekanisme, der forhindrer væskeudsivning ved genopfyldning.

Begrundelsen for bestemmelserne i § 14, nr. 2 – 4, er, at det er vigtigt at sikre, at elektroniske cigaretter ikke beskadiges eller lækker ved anvendelse og genopfyldning. Hertil kommer, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere kan udgøre en sundhedsmæssig risiko i hænderne på børn. Det er derfor også nødvendig at sikre, at sådanne produkter er børne- og manipulationssikret, herunder ved hjælp af lukninger og åbningsmekanisme, der er børnesikret.

Der findes i dag INGEN produkter, der kan leve op til kravene i den foreslåede lovgivning – og umiddelbart vil det være meget svært at skabe produkter der overholder alle disse overregulerende krav.
Derfor vil alle de tanke/clearomizer m.m. som vi anvender i dag, blive forbudt at sælge, købe og anvende efter den 1. november 2015 – hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende ordlyd.

Vil du også gerne fortsat have retten til et frit valg? Giv din mening til kende i kommentarerne nedenfor…

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Ulovlig – og lovlig? Pr. 1. november 2015 i Danmark

Agger ville ikke pege fingre ad dommeren

Dommer Kenn Hansen blev ledsaget af en enorm pibekoncert, da han traskede ud fra den hårdt prøvede grønsvær på Brøndby Stadion.I de 90 hektiske minutter i 1-1-kampen mellem Brøndby og FC Midtjylland skulle dommeren tage flere upopulære valg - blandt andet udviste han Brøndbys angriber Johan Elmander og bortviste Brøndby-træner Thomas Frank.Hjemmeholdets anfører, Daniel Agger, var efterfølgende ikke meget for at sætte ord på Kenn Hansens præstation.

Foto: