Gør EU-direktivet mere skade end gavn?

By DADAFO

EU

Den engelske regering, har udført en “impact assessment” (konsekvens-analyse) af hvad EU-direktivet/loven om e-damp kan have af positive og negative konsekvenser for staten, forbrugerne og andre interessenter.
Og – Clive Bates, tidligere direktør/leder af ASH UK, (Action on Smoking and Health) gennemgår denne analyse med en tætte-kam, og kan bl.a. konkludere, at loven om e-damp er med til at bidrage til :

– at færre rygere skifter fra røg til damp
– at det bliver dyrere for forbrugerne
– at udvalget og innovationen mindskes dramatisk
– at den generelle sundhedstilstand i befolkningen IKKE forbedres nævneværdigt
– at tobaks- og medicinalindustrien ikke nævneværdigt mister indtægter fremover, ved faldende volumen-salg af deres “konkurrerende produkter”
– at handlen på tværs af EU grænser stoppes eller formindskes betragteligt, og dermed kan der ikke tales om fri konkurrence på e-damp produkter
– at risici ved håndtering af produkter med nikotin overdrives i den grad
– at lovgiverne og EU overdriver nikotins evne til at være vanedannende, når den indtages uden rygning af tobaksvarer
– at tab af skatteindtægter fra tobak, aldrig må betegnes som en negativ effekt – når der bliver færre rygere der betaler afgifterne…

– og som konklusion kommer Clive Bates frem til, at hele direktivets artikel 20 er i strid med EUs egne retningslinjer, da lovgivning IKKE må medføre større helbredsrisiko, end hvis lovgivningen ikke blev fremført. Og Clive Bates konkluderer, at hele artikel 20 i direktivet retteligt bør fjernes og omskrives totalt. Der er efter den 20. maj stor sandsynlighed for, at de enkelte medlemslande vil blive overbebyrdet med retssager som følge af denne lovgivning.

Læs hele gennemgangen/konsekvens-analysen, på Clive Bates’ hjemmeside:

http://www.clivebates.com/?p=3921

Se også Clive Bates forklare direktivet på Regulator Watch:

https://regulatorwatch.com/brent/tpd-countdown-clive-bates-talks-big-tobacco-impact-of-the-eus-tobacco-products-directive-regwatch/

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Gør EU-direktivet mere skade end gavn?

Frankrig anbefaler nu officielt e-damp

By DADAFO

Fransk_flag-672x360

I England anbefaler regeringen og førende forskere e-damp som et langt mindre skadeligt alternativ til rygning af tobak.

Nu står Frankrig også officielt frem og anbefaler e-damp.

Både England og Frankrig er meget bekymrede over den nye lovgivning der via direktiv fra EU skal indføres senest 20. maj i år i alle EU-lande. Og begge lande mener ikke at det er proportionelt at påføre e-damp så skrappe restriktioner, når man tager i betragtning at e-dampen primært er et tobakskadereducende nydelsesmiddel på linje med at drikke en kop kaffe.

Den danske sundhedsminister og det danske Folketing har for ganske nylig holdt 1. behandling af samme lov – og det lader til at de danske politikere enten ikke har researchet nok eller også har de lagt ansvaret fra sig, og lader EU bestemme suverænt over danskernes helbred.

Læs bl.a. her om hvilke konsekvenser de franske politikere og sundhedsforskere spår om, hvis loven indføres uden at have rådført sig med bl.a. forbrugerne og de personer der vėd noget om damp – og hvor fatale konsekvenserne vil være for befolkningens generelle sundhedstilstand, hvis ikke loven revideres og rettes til efter de nyeste resultater af uafhængig forskning.

http://www.vapingpost.com/2016/04/19/france-the-ecig-officially-recognized-in-smoking-risk-reduction/

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Frankrig anbefaler nu officielt e-damp

“Vi kender ikke langtidsvirkningerne ved at dampe …” – men det gør vi nu!

By DADAFO

langtidsvirkninger

For de mange skeptikere, som indtil nu har holdt fast i at:

“Vi kender ikke langtidsvirkningerne ved at dampe, så derfor kan vi ikke anbefale damp til rygere der gerne vil kvitte tobakken”

… er der nu gode nyheder!

Et nyligt offentliggjort studie af de langsigtede virkninger af e-damp og brugen af dampprodukter, er ved at vinde momentum for dem, der er bekymrede for deres helbred. I en seks måneders undersøgelse foretaget af Dr. R. Cranfield fra marts til august 2015, viste hans forskning en reduktion på hele 96% i sundhedsskadelige problemer hos dampere, der havde dampet i tre eller flere år.

Forhold som hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og astma var forbedret med 61,8% – hos dem der havde været diagnosticeret med disse sundhedsproblemer, mens de røg. Der var kun 10 brugere, som aldrig havde røget før undersøgelsen, og ingen af dem rapporterede eventuelle sundhedsskadelige hændelser før eller efter brugen af damp.

Dr. Cranfield forklarer, at brugen af e-damp produkter for at stoppe med at ryge, viste mindst 52% succesrate efter tre eller flere år, hvor brugen af nikotinerstatningsprodukter blot kan fremvise 5-8% succesrate efter seks måneders brug.
Det er lig med en “7 til 8 gange større” succes med e-cigaretter/e-damp.

I sin konklusion erklærer han, at der bør udføres mere forskning for at bestemme risici, hvis nogen, for disse produkter. Han bemærkede også at de sundhedsmæssige gode virkninger af damp produkter var “udtalte og meget positive” – med de enten reducerede eller manglende langsigtede sundhedsmæssige problemer rapporteret af brugerne.

Læs hele nyheden her:

http://us.blastingnews.com/opinion/2016/04/e-cigarettes-health-issues-improve-for-vapers-in-long-term-study-00872287.html

Læs hele studiet her, som PDF-fil:

https://www.docdroid.net/zFXwl5b/ecigs-health-effects-r-cranfield-nov-24-2015.pdf.html

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: “Vi kender ikke langtidsvirkningerne ved at dampe …” – men det gør vi nu!

Bliver du vildledt eller misinformeret?

By DADAFO

sprgsm1

Forskere afslører, at mange sundhedswebsites på nettet vildleder offentligheden om risikoen ved nye og alternative nikotinprodukter – alternativer til rygning af tobak.

“Millioner af mennesker besøger hjemmesiderne hos f.eks. Mayo Clinic, American Cancer Society og “Center for Disease Control and Prevention”, blandt andet for at søge autoritativ sundhedsinformation. Men får man de oplysninger, som man har krav på – og som man forventer at få?”

Når det gælder at lære om forskellene i risiko mellem visse typer nikotinprodukter, er der faktisk mange offentlige hjemmesider der vildleder eller direkte misinformerer offentligheden omkring produkterne.

Dette konkluderer to forskere som har analyseret indholdet på en række sundhedswebsites.

Det manglende faktuelle indhold, bidrager til at forklare den sørgelige mangel på offentlig kundskab omkring relativ risiko, brud på grundlæggende forbrugerrettigheder, samt folkesundhedsprincipper for forbrugernes individuelle rettigheder og helseviden.

I artikler i “International Journal of Drug Policy”, påpeger Lynn Kozlowski fra University of Buffalo og David Sweanor fra University of Ottawa at mange hjemmesider udelader oplysninger som viser at produkter som f.eks.e-damp (e-cigaretter) og snus er langt mindre skadelige end tobakscigaretter.

“Offentligheden bliver dramatisk misinformeret omkring de relative risici ved alternative tobaks- og nikotinprodukter. Forskellen i risici er enorme, men dette bliver simpelthen ikke fortalt og kendt af størstedelen af dem, hvis liv er i risiko”, tilføjer Sweanor.

Hvordan står det til på informationssiderne hos Danmarks egne sundhedswebsites? Ikke meget bedre. Her informeres udelukkende om at “ingen ved hvad produkterne indeholder – ingen kender langtidsvirkningerne, og at produkterne indeholder potentielt skadelige stoffer (men der fortælles ikke med sammenligninger, i hvor lav en grad, f.eks. e-damp og snus indeholder skadelige stoffer.)

Hvis du ønsker at vide mere om hvad Kozlowski og Sweanor har fundet frem til, så læs videre her:

http://www.news-medical.net/news/20160420/Researchers-reveal-that-numerous-health-websites-mislead-public-on-risks-of-nicotine-products.aspx

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Bliver du vildledt eller misinformeret?